- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
92

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Om Manden, som fik en Fiskeand til Hustru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

flyve bort, og |saaledes holdt han ganske op med at gaae i Kajak.
Engang sagde hun: »nu kan du gjerne gaae ud, thi nu elsker jeg
dig.« Derpaa gik han atter paa Sælfangst. Endelig fødte hun et
Drengebarn, og da dette voxede til, fødte hun atter et Drengebarn,
men saa tik hun ikke flere Børn. Da Børnene begge bleve større, gik
Moderen undertiden ud med dem; paa Veien sagde hun til dem:
»samlér Fjervinger, I ere i Slægt med Fugle.« Engang da de
saaledes gik, satte hun Fjervinger paa den ene Dreng, og pludselig blev
han til en Fiskeand og fløi bort; det samme gjorde hun ved Broderen
og derpaa tog hun selv Vinger paa og flöi bort som en Fiskeand.
Da den Gamle kom hjem, fandt han hverken Kone eller Børn; han
blev nu meget sørgmodig, gik vel i Kajak, men ikke mere paa
Sælfangst. Engang gik han iland ved en Sandbanke, lod Kajakken ligge,
gik over Bakken ind i Landet og kom til en stor Indsø. Da han
saae sig om, bemærkede han en Mand, som stod og huggede i Træ,
med Ryggen mod ham. Da han kom henimod ham, bemærkede han
at han rystede forneden. Manden sagde: »fra hvad Side kommer du
til mig?« Den Gamle svarede: »forfra.« Manden sagde: »hvis du var
kommen bagfra havde jeg dræbt dig.« Den Gamle sagde: »Du skal
faae min nye Kajak, siig mig om du har seet tre Mennesker?« han
svarede: »din Kajak bryder jeg mig ikke om, de tre Mennesker har
jeg ikke seet.« Atter sagde han: »du skal faae min nye Baad, har
du ikke seet tre Mennesker?« — »Din Baad bryder jeg mig ikke om,
jeg har ikke seet tre Mennesker.« Atter sagde han: »du arbeider
nok i Træ, du skal faae min nye Oxe, har du ikke seet tre
Mennesker?« — »Hæ! ja min Øxe den er opslidt, sæt dig paa Haletinnen
af Laxen i Elven der, men naar du hører Børneskrig, maa du ikke
aabne Øinene.« Derpaa satte den Gamle sig paa Laxens Hale og
lukkede Øinene. Da han hørte det suse, aabnede han Øinene lidt
og mærkede at en rivende Strøm tog ham med, derpaa lukkede han
dem atter og saa blev det stille. Atter hørte han Skrig af Børn, de
raabte: »vor Fader kommer, uh!« Moderen hørtes svare: »Hæ, vi
have ladet eders Fader tilbage uden Befordringsmiddel.« Børnene
ved-bleve: »vor Fader kommer.« Derefter kom den Gamle op paa Landet,
og saae et Huus med 5 Vinduer. Da han kom ind, traf han det fuldt
af Qvinder, ved den fjerneste Væg sad hans Hustru, og ligeoverfor
hende en Mand med Stumpnæse, der ikke sagde andet end: »maa
jeg faae dig.« Men Konen svarede: »du faaer mig ikke, jeg har en
anden Mand.« Derpaa gik de Andre ud af Huset, og disse to bleve
alene tilbage; derefter gik ogsaa den Stumpnæsede ud, og nu vilde
den Gamle tage sin Kone, men saa skyndte hun sig ogsaa udefter,
og da han vilde forfølge hende, blev hun atter forvandlet til en Fiske-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free