- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
151

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Pigen, som flygtede til Indlandsboerne - 44. De forladte Børn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

huri Bevidstheden, og alt Kjødet gik af hendes Been, men da hun kom
til sig selv igjen, voxede der nyt Kjød ud, og hun var nu bleven
ligesaa behændig som Indlandsboerne. Da de kom tilbage fra
Rens-jagten, sagde hun til sin Mand, at hun ønskede at see til sine
Slægtninge. •Sommeren derefter fulgte han med hende. Da de naaede Kysten,
traf de paa en Kajak, med denne sendte de Bud efter en Baad til at
hente dem. Da de stege i samme, kastede Indlandsboen sig af Frygt
ned paa Maven midt i Baaden, til de naaede hendes Hjem. De
forbleve derpaa hos hendes Slægtninge. Henad Vinteren sagde
Svigerfaderen: »blot jeg kunde bytte, og faae en anden Svigersøn, som var
istand til at fange Edderfugle.« Indlandsboen holdt sig nemlig altid
hjemme i Huset, men nu bad han Svigerfaderen om at låve sig en
Snare, og en Morgen deretter var han forsvunden, men kom hjem om
Aftenen, heelt bedækket med Edderfugle. Ligeledes om Vinteren
gjorde Mændene Nar af ham, og vilde have ham med ud paa Isen,
naar de gik paa Maupok-Fangst. Om Sommeren derefter vilde han
hjem til sine Landsmænd; veii Afreisen sagde han til sin Hustru:
»hvis vor Søn er rask, ville indlandsboerne komme.« Derpaa drog
han bort, og kom igjen ved den næste Vinters Slutning, ledsaget af
andre; han fortalte da, at Sønnen var død, og drog derpaa hjem,
idet han sagde til sin Hustru: »nu kommer jeg aldrig mere tilbage.«
Senere saae de ikke Indlandsboerne igjen.

44. Do forladte Børn.

Paa en meget befolket Plads boede et Par gamle Ægtefolk, med
en Søn og yngre Datter. Medens disse endnu vare Børn, døde de
Gamle. Børnene tik vel Pleieforældre, men disse elskede dem ikke;
bestandigt skjændte de paa dem, og lode dem selv søge deres Føde
ved Strandbredden, naar det var Lavvande. Om Foraaret, da
Pladsens Beboere reiste, satte de disse Forældreløse ind i et tomt Huus,
stoppede Vinduet og Indgangen til med Steen, og forlode dem. Da
de stakkels Børn nu vare nær ved at sulte ihjel, famlede de frem .i
Mørket, og hvadsomhelst af gamle Levninger de fandt, det spiste de.
Da Levningerne næsten vare opbrugte, fandt Søsteren et Boreredskab.
Da de ikke kunde naae Loftet, stablede de Steen op, og staaende
ovenpaa dem, borede de Hul i Taget, hvorpaa han først hjalp Søsteren
ud, og derpaa selv krøb bagefter. Da de kom ud, kunde de see
For-aarspladsene med mange Telte paa Øerne udenfor dem, og de saae,
hvorledes der kogtes hele Dagen, og Mændene jagede efter Sælhunde
udenfor. Da de havde staaet og betragtet dette, gik de hen og ef-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free