- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
198

(1866) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

Kysten kom hun til et høit Fjeld. Der saae hun ovenpaa en stor
Steen ligesom tre Ravne, men da hun kom nærmere, var det
Mennesker. Hun gik hen til dem og saae, at det var hendes Børn.
Søstrene førte deres Broder ved Haanden, og de spillede Bolt med
deres Mellemfingre. Moderen tog Drengen i Amauten, og Pigerne ved
Haanden, og førte dem ned igjen til Faderen. Fra den Tid af levede
de som kjærlige Ægtefolk, Konen lik sin Tales Brug, og mistede heller
ikke flere Børn.

67. Ungortok, de gamle Kavdlunakkers Høvding ved Kakortok

(Julianeliaab).

Engang roede en Kajakmand fra Akpaitsivik ind i Fjorden, idet
han underveis kastede med sin nye Fuglepiil, for at prøve den. Da
han kom hen under Kakortok, hvor dengang de første Kavdlunakker
boede, saae han en af dem gaae nedenfor Vaaningshuset og samle
Muslinger. Kavdlunakken sagde til ham: »lad see, om du kan træffe
mig med din Piil!« — Kajakmanden vilde ikke, men den anden
vedblev at opfordre ham; tilsidst kom ogsaa Kavdlunakkernes Høvding,
Ungortok, og sagde : »siden lian endelig vil have det, saa sigt du kun
efter ham!« — Da tog han omsider virkelig sin Piil, kastede og
dræbte ham paa Stedet. Ungortok brød sig ikke om dette Drab, han
sagde: »jeg har selv opfordret dig dertil, derfor gjorde du det.« Da
nu Vinteren kom, levede Folk i den bestandige Tro, at
Kavdlunak-kerne vilde hævne sig, men Vinteren gik, det blev Sommer, og endnu
to Somre forløb. Da den tredie Vinter begyndte, gik Kajakmanden
atter til Kakortok og en anden fulgte ham, forsynet med Fangeblære.
Denne saae atter en Kavdlunak samle Muslinger ved Stranden, og fik
pludselig det Indfald, at ville dræbe ham. Han roede da ind imod
ham fra den Side, hvor Solen skinnede paa Vandet, kastede sit Spyd
og dræbte ham paa Stedet. Derpaa roede han ubemærket hjem igjen,
og fortalte til sine Landsmænd, at han havde dræbt en af
Kavdlu-nakkerne. Men de spurgte, hvorfor han ikke havde ladet Høvdingen
vide det, og den første Drabsmand sagde: »jeg dræbte, fordi
Høvdingen selv opfordrede mig dertil.« Længere hen paa Vinteren, da
Fjorden var tilfrossen, gik en Pige paa Akpaitsivik 0111 Aftenen ud at
hente Vand i Spanden, men alt. som hun øste, saae liun ligesom et
rødt Skjær paa Vandet i Hullet. Hun troede, at det var Gjenskinnet
af hendes Ansigt, men da hun vendte sig om, fik hun Øie paa en
Mængde Kavdlunakker. Derover blev hun bange, lod Spanden staae,
flygtede ind i Huset og fortalte det. Men i det samme stillede Kavd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:59:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/rheskimo/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free