- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn /
262

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 94. Kigutikak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saae sig om, var Broderen ikke med, men han havde vendt sig om
og var gaaet tabt; men han havde ogsaa truffet en stor Herre, og
blev hos ham.

Da Kigutikak og Skibsføreren kom ind, traf de den sidstes Kone
vred. Vil man tænke sig, hun var skinsyg! Men da hendes Mand
greb i Lommen, og fremtog en Dukke og satte den paa Bordet, blev
hun beroliget. Medens Kigutikak var her, skulde han engang ud paa
Vandhuset, men ligesom han kom udenfor, saae han to store
Kavdlunakker, som truede ham fra. hver Side med deres store Sværd. Da
han forskrækket kom ind igjen til sin Iluusbonde, og fortalte dette,
gav denne ham et stort Reb, som var knyttet til en Knude i Enden,
og sagde: »luk Døren op og slaa løs paa dem med denne, uden at
see efter dem.« Da han havde faaet Rebet, og var gaaet ud, slog
han med det til Siderne, uden at see sig om. Da han havde været
paa Vandhuset og vilde gaae ind igjen, saae han dem kigge frem bag
Huset, bedækkende deres Ansigter med et Tørklæde; ved at pidske
paa dem havde han nemlig slaaet deres Øine fordærvet. Da han kom
ind og fortalte dette til sin Herre, sagde denne, at det var rigtigt gjort.

Medens Kigutikak var her, gik han paa Rypejagt. Engang mødte
han paa Rypejagten en stor Kavdlunak, som vilde dræbe ham, men
han kom ham i Forkjøbet, dræbte Kavdlunakken, begravede ham, og
jævnede Jorden saaledes, at det ikke kunde sees. Da han kom hjem,
lod han som om intet var skeet, og talte heller slet ikke derom til
sin Herre. Den følgende Dag mødte han atter en stor Kavdlunak, og
det gik ganske ligesaa med denne. Men da han endelig den tredie^Dag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:53:15 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free