Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Tasiusarmiok, som vilde flygte fra Menneskene. — Møde med en Kivigtok - 21. Om Katauk, som blev tagen af Ingnersuit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
havde han ikke Magt over sin Tale, og var fra Forstanden. Men
da han hk berettet hvad han havde seet, kom han sig atter og
begav sig til sin Vinterplads, og gik senere ikke mere paa Rensjagt.
Han siges at ligge begravet hist oppe ved Tasiusak.
21. Om Katauk, som blev tagen af Ingnersuit. (Efter
den mundtlige Fortælling). Katauk var en mægtig Storfanger, som
aldrig brugte Fangeblære (d. e. som lod sig slæbe af den harpunerede
Sælhund ved P’angereinmen, indtil den var dræbt). Selv naar han satte
fast i de største Sortsider, brugte han ingen Blære. Engang gik han
udenskjærs i blikstille Veir, satte fast i en lille Sælhund og kæntrede.
Han reiste sig atter ved Hjælp af sin Aare men blev atter kæntret
og saaledes kæntrede og reiste han sig tre Gange, men da han næste
Gang blev revet 0111 af Sælhunden, faldt han ud af Kajakken, og da
han var uden Ledsagere, troede han at det var ude med ham. Med
Overkroppen over Vandet holdt han sig ved Kajakken, da han
pludselig hørte Aareslag. Det var de virkelige, slemme Ingnersuit, som
kom inde fra Landet af, men lian fandt sig dog deri, blot for at,
kunne reddes. De øste Vandet af hans Kajak, satte ham i den, og
roede ind ad Landet til med ham. Da de kom til Strandbredden,
lagde de Strøer (d. e. Træstykker, som ellers kun bruges ved Baade)
under Kajakken, trak den op, brød lians Aare istykker og førte ham
ind i Huset, hvor de lode ham sætte sig paa Vinduesbrixen og
opmuntrede ham til at tale. Men da Katauk, af Undseelse ikke vilde
aabne sin Mund, sagde en af dem: »siden lian ikke vil tale, saa
skjærer Næsen af ham.« En gammel Kjælling gav sig til at slibe
sin Kniv, og en af Mændene gik hen til Katauk, klemte ham i
Tindingerne, hvorover han tabte Besindelsen, og Kjællingen kom til og
skar Næsen af ham. Han blev 1111 endmere undseelig, da han havde
mistet Næsen. De opfordrede ham atter til at snakke, og da han
ikke vilde, sagde en anden: »binder ham med en Rem og hænger
ham op.« Derpaa bandt de ham og hængte ham op under
Loftsbjælken. Da han hang der, mindedes han, at han havde sine
Hjælpe-aander, og han paakaldte dem. Strax hørtes der en Støi, og der
kom En springende ind igjennem Opgangen, det var hans
Erkunga-sok. Men en af Mændene reiste sig, gik hen og stødte til ham saa
at han faldt død omkuld. Derpaa hørtes der Kajakker komme roende.
Den forreste sprang ud af Kajakken, trak den paaland og kom
farende ind i Huset sigende: »de stakkels Beboere af Kysten maae døie
megen Fortred,« og med det samme bøiede han sine Fingerled, saa
at de knagede som om Skaftet paa et Vaaben blev knækket. Man
skulde troe, at de ogsaa vilde støde til ham, men de gave sig slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
