Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Den forladte Qvinde med Pleiedatter, som fremtryllede Fødemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 3
syntes hun endnu ikke at det var nok, men gav sig atter til at
fremtrylle. Atter fremsagde hun den, men da Datteren skulde til at lytte
kom der et Aandepust, som fyldte hele Huset og hun var nær ved at
flygte. »Lille Pleiemoder, det puster saa ganske forskrækkeligt.« —
»Gaa hen og see efter.« — Hun opdagede da at det var en
Narhval med et ganske vældigt Horn. Pleiemoderen sagde: »Kast den
med den gamle Slibesteen i Hovedet.« — Hun kastede og den døde
uden at røre sig — ja tilvisse, den lille Slibesteen viste sig at være
et sikkert Dræbemiddel. Skjøndt de flensede den hele Dag, blev det
dog Aften uden at de vare færdige. Først den næste Morgen bleve
de færdige.
Da de nu saaledes havde fuldendt Flensningen, laa der da henad
Aften hele Dynger af alt Slags Forraad ophobede foran Huset. Ved
Aftenstid gik de op paa en Klippetlade paa den søndre Side og gave
sig til at skjære Kjød i Strimler til Tørring. Da udbrød Datteren:
»men hvad er det som kommer tilsyne hist, det er jo ligesom en
Kajak.» Da de saae rigtig efter var det ganske rigtig en Kajak, og
de ventede nu paa at den skulde komme. Der fortælles nemlig at
den eenlige Qvinde havde til Slægtning en Olding, og da denne Stakkel
nu først havde erfaret, at hun var bleven forladt af sin Huusherre i
et tomt Huus, kom han for at see, om hun ikke skulde være død
af Sult og han bragte en Ulk med i Foræring. Men da han nu kom
nærmere og saae, at det var ganske rødt af Blod omkring Huset,
kunde han ikke troe at det var rigtigt, men holdt det for Spøgeri.
Da han nu koin og saae dem , som han havde anseet for ihjelsultede,
staaende paa Klippefladen mod Syd og skjærende Kjød til Tørring,
og da de standsede med Arbeidet og gik ned imod ham, sagde han
til dem: »see her kommer jeg i den Tanke, at I vare døde af Sult,
og vilde begrave eder.« Qvinden svarede: »din Tosse, hvad falder
dig ind, kom du bare op og spiis Mattak, baade af Narhval og af
Hvidfisk, spiis saameget som du lyster.« Den stakkels Slægtning
steg iland, men han tog ikke en Bid førend han havde lagt sin Kajak
tilrette. Da de saa kogte til ham, spiste han sig rigtig mæt, og da
han vilde afsted igjen endnu den samme Dag, gav de ham en saadan
Forsyning med, at hans stakkels Kajak var nær ved at synke. Da
han stødte fra Land sagde han: »nu behøver man da ikke at være
bekymret for eder, nu ville I ikke komme i Nød. Først naar I ere
færdige med at tilberede eders store Forraad af tørret Kjød skal jeg
komme og hente eder.« Da han var reist lagde de sig om Aftenen
til at sove; den næste Morgen begyndte hun atter at fremtrylle, hun
talte og talte og fremsagde den, og Datteren begyndte at lytte, men
dennegang lyttede og lyttede hun rigtignok, der hørtes hverken Aande-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
