- Project Runeberg -  Eskimoiske Eventyr og Sagn / Supplement 1866-1871 /
85

(1866-1871) [MARC] Author: Hinrich Rink
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 42. Beboerne af Kitigsugsuit-Øerne og Kitigsunguit-Øerne. Den flyvende Troldmand - 43. Ikarisats-Beboeren, hvis Pleiesøn hævnede hans Morder ved at saare ham nede fra Jorden af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

Paa denne Maade lykkedes det ham at at afhugge Hovedet af den
forreste blandt de Ankommende. Men da han kom flyvende anden
Gang skjod den unge Bueskytte ham, hvorpaa de sønderlemmede hans
Legeme. De gik derefter tilligemed Stedets øvrige Beboere op til en
stor Steen, indeni hvilken Troldmanden havde gjemt sine Børn, og da
de kjendte hans Trylleord, fik de den til at aabne sig og dræbte alle
Børnene, fordi disse ogsaa vare oplærte i Hexeri. Efter den Tid
levede begge Bygderne atter i god Forstaaelse.

43. Paa Ikarisat (i Mundingen af Godthaabs-Fjord) bosatte
sig en Mand, der havde en Pleiesøn til Kiligtisiak (d. e. som
klartseende, med Spaadomsgave). For at søge Adspredelse roede han
engang op i Fjorden og modte først en Kajakmand som var bosat
ved Kassigianguit (nær Mundingen), og som fraraadede ham at gaae
længer, thi høiere oppe i Fjorden, sagde han, boede der en meget
farlig Mand fra Huvilek, som havde dræbt alle dem, der hidtil havde
vovet sig derop. Men han svarede: »det faaer ikke hjælpe, jeg vil
dog alligevel aflægge et Besøg, jeg trænger til Adspredelse, og veed
ingen anden.« Dermed drog han op i Fjorden, men ganske rigtig,
han vendte ikke mere tilbage. Imidlertid havde hans Pleiesøn ventet
forgjeves paa ham i tre Dage, hvorefter han drog ud at opsøge ham,
skjøndt han kun var en Begynder i Kajakroning. Da han kom forbi
Kassigianguit, hørte han, at hans Pleiefader maatte være omkommen,
og han blev ligeledes raadet fra at gaae videre, men saa roede han
netop strax afsted op i Fjorden uden at betænke sig. Hele Veien
saae han sig nøie for, tilsidst opdagede han ganske rigtig
Drabsmanden, som sad paa et liøit Næs, stadig dreiende Hovedet og seende
sig om efter Bytte. Da han fik Øie paa den unge Kajakmand, foer
han ned, roede ham imøde og kastede efter ham med Fuglepilen, men
da han mærkede, at den Unge hvergang forstod at undvige ham,
indbød han ham til at gaae med sig paa Land for at plukke Bær.
Da de gik tilfjelds tog han en Kniv af Størrelse som en Fjervinge
og et Stykke Spæk med sig. Spækket spiste han til Bærrene, og
det var hans Skik at kaste sig over sin Ledsager, naar han slugte
den sidste Stump Spæk. Den Unge derimod tog kun en Kniv med
sig af et Søms Størrelse. Da de havde spiist Bær og den Store vilde
til at. dræbe sin Ledsager, saae denne sig om efter en indtørret Indsø,
og da han fandt en saadan sank han i Jorden der (d. e. ved
Anga-kok-Konst), og da den Store vilde forfølge ham, ståk han ham
nedefra i Fodsaalerne til han styrtede omkuld, hvorpaa han kom frem af
Jorden, tog den store Kniv fra jham og dræbte ham. Derpaa gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Apr 13 21:51:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rheskimo/suppl/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free