Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 118. Isigarsigak. Lange Reiser med flere Eventyr - 119. Arnasugausak, som flygtede og blev til Steen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
søge et Lægemiddel mod sin svulmende Mave. Den gamle Kone
sagde, at hun vilde undersøge ham med »Hovedløftning«. Da hun
løftede Hovedet paa ham, sagde hun: »dengang du drog nordfra,
forlod du da ikke din Moder?« Han svarede: »da vi hist nordpaa havde
Forvandlingsmidler (?) og min Moder ikke kunde spise (?), forlod jeg
hende.« Hun sagde: »har du ikke glemt nogen af dine Sager?« —
Han svarede : »jo jeg husker at jeg glemte en Mængde Fangeblærer
af udpustede Maver, som hang under Loftsbjælken.« Hun: »det er
deraf at din Mave er opsvulmet, jeg vil opsprætte dig.« Derpaa tog
hun Lampemos uden Spæk, tændte det og dannede Røg hen over
Gulvet, lod ham lægge sig ned og skar ham op og tog halvt
udpustede Maver ud af ham. Uvis disse vare bristede var han selv
bristet, sagde hun. Derpaa reiste der sig ved Indgangen en Qvinde
med en Kniv i Haanden. De sagde, at det var hende som havde
dræbt deres Mandfolk, og at hun ogsaa vilde dræbe ham, hvis han
ikke var hurtig. Han slåp dog heldig tilbage og kom ikke mere til
dem, men henlagde dog som Betaling et Bjørneskind og Ilvalbard
ved den store Vei. Om Sommeren drog han tilsøes og kom til et, stort
Land. (Derpaa er Sagnet som endeel af I, 21 og 53). Da han kom
tilbage til Søsteren, tik han Lyst til at opsøge det Sted, hvor
Fuglene trække hen om Efteraaret. Han reiste indtil Himlen blev saa
lav, at han kunde naae den med sin Aare. Men der fandtes to store
Huller i den. Han prøvede ved dem begge at stige ud og gaae
videre, men stødte saa paa et Hav og maatte vende om.
119. Arnasugausak var en Pige som elskedes høit af sine
Forældre. End ikke da hun tik et Slægfredbarn lode de hende høre
nogen Bebreidelse. Men da hun havde knækket Moderens kostbare
Synaal, skjændte denne paa hende, og da Faderen kom hjem og hørte
det, sagde ogsaa han: »saa maa hun for mig gjerne gjøre sin
Nødtørft bag de høie Fjelde.« Da hun hørte dette, flygtede hun ind i
Landet med sit Barn som lied Kilersiussak, og som var blevet
udstødt af hendés Brødre. Først kom hun til nogle lyse
Mennesker og tik En af dem til Mand, som gav hende smukke Skind til
Klæder. Men en Dag vare Menneskene blevne til Ryper og
Skindene til Straa. Derpaa kom hun atter til Mennesker, blev gift med
En iblandt dem og maatte folge med dem omkring paa Landet for
atj samle Mos. Men engang da de omringedes af Rensjægere,
saae hun dem pludselig forvandles til Rensdyr og blive skudte.
Hun vilde gjøre sig bemærket af Jægerne, men de kunde ikke see
hende, før hun gjorde sin Nødtørft og traadte i sit Skarn. Da først
saae de hende og vilde have hende til at spise Reuskjød. Men hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
