Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Om Eskimoerne - V. Sagnfortælling, Videnskab, Konst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•211
Aar. Idet de gaae ud fra det almindelige Natur- og Menneskeliv,
saaledes som enhver har det for Øie, forstaae de at vække Tanker
om, eller aabne Blikket for skjulte Kræfter, der ligge til Grund for
samme, nemlig deels Naturkræfterne, deels de menneskelige
Lidenskaber, og saaledes at hæve Betragtningen over den mere
sandselige Opfattelse, som Hverdagslivet medfører. For at opnaae dette
maae de først ved Overdrivelser og ved Modsætningernes passende
Sammenstilling udmale alle de Egenskaber hos Menneskene og Tingene,
som gjøre det største Indtryk paa Tilhørerne, og dernæst søge de, i
den nøieste Forbindelse med den religiøse Tro at anskueliggjøre deels
Lidenskaberne, deels Naturkræfterne ved Personliggjørelser eller
billedlige Forestillinger. I den førstnævnte Henseende give Sagnene jo
ret et talende Billede af Folkets Livsanskuelse, og man vil ved at
gjennemlæse dem snart see, i hvad Henseende denne væsentlig
afviger fra vor. At de ikke fremføre Billeder for os af det som vi
linde smukt i Naturen, tør ikke undre os, thi det er jo kun paa ganske
enkelte Steder at Indvaanerne paa deres Sommerreiser kunne faae et
Blik af grønne Dale med lidt Kratskov. Befolkningens Hu staaer slet
ikke til at opsøge saadanne Egne. Thi den modsatte Drift har jo
netop ført dem til at indtage deres nuværende nordlige Bopæle, det
er Ilavet og Vinteren med alle deres Farer, som man ved
Overdrivelser søger at udmale, hvorhos paa den anden Side en rundelig
Forsyning med Spæk og Kjød, opnaaet ved at trodse disse Farer, for
Grønlænderne opveier alle de Fordele, som under mere smilende
Himmelstrøg Solen formaaer fremlokke af Jordens Skjød. Ligesaa
slaaende som Naturen afspeiler ogsaa Menneskelivet sig i
Sagnene. Vi behøve ikke at blade langt for at see, at Ejendom intet
har at betyde, den personlige Kraft og Duelighed derimod Alt, og
da disse Egenskaber i Hovedsagen altid gaae i samme Retning, maae
vi beundre den Opfindsomhed, som dog har forstaaet at bringe nogen
Afvexling ind i Skildringen af det, som mail paa grønlandsk
forstaaer ved at være »saperférutOK« hvilket betyder »uden
Vanskeligheder, som man ikke kan overvinde«, altsaa istand til at trodse alle
Farer og udrette hvad det skal være. Denne Egenskab indbefatter
hos Grønlænderne paa een Gang al Verdens Skatte. Men medens
Nogle især udvikle deres Evner i Ileenseende til at kunne tumle sig i
Kajakken, at vove sig saa langt udhavs, at Toppen af det høieste
Fjeld viser sig som »en Sælhund, der dukker op og ned paa
Havfladen", gives der atter Andre, som vække Beundring og Lyst til
Efterlignelse ved den Maade, hvorpaa de trodsede Vinterens Strenghed,
gik ud paa Erhverv efter at alle deres Iluusfæller havde opgivet alt,
og derved reddede disse fra Hungersdøden, og endelig gives der dem,
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
