- Project Runeberg -  Lapland /
19

(1907) [MARC] Author: Knud Rasmussen - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SNESTORM 19

Hvor længe jeg havde sovet, ved jeg ikke, men plud-
selig fik jeg en Følelse af, at jeg fløj gennem Luften.
Jeg vilde gnide Øjnene, men fik Næse og Mund fyldt
med Sne; og da jeg søgte at rejse mig op, fandt jeg
ingen Bund, intet at gribe fat i, alt om mig veg og gled
bort. Med stort Besvær fik jeg dog endelig rejst mig
op, men stod saa i Sne lige till Halsen.

Vi var væltede.i en Snedrive, og Kusken havde faaet
sig en Dukkert Mage til min; af Hesten saa man kun
Hoved og Hale. Den snøftede og prustede, og Såder-
berg raabte og bandte højt i Raseri. Og han kunde, som
han havde pralet af, bande baade paa Svensk, Finsk og
Lappisk !

Vi fik Hesten spændt fra og trukket op af Driven, og
langt om længe blev Slæden gravet ud og halet frem.

Vejret havde imidlertid bedaget sig. Det sneede ikke
mere, var fuldstændig stjerneklart og føg kun oppe i
Højderne. Hesten lod til at være forfrisket af Snebadet
og satte i lystigt Trav hen ad Vejen.

Føret var udmærket. Sneen bar, og kun hist og her
havde der samlet sig Driver, som hæmmede Farten.
Jeg var kravlet ud af Soveposen og saa paa det Land,
vi for igennem.

Vi var ikke mere inde i de store, lukkede Skove, nu
gik det hen over hvide Sletter og gennem unge, aabne
Skove. Der var noget let og friskt over Landskabet.
Hesten pilte af Sted, og det varede ikke længe, før Mo-
skojervi-Kroens Lys skød frem af Skoven som en skæl-
vende lille Stjerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:23:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rklapland/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free