Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Wilson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Wilson 61
og ifølge med dem kom myldrende minder
om en tid forut for al erindring . . . Jeg kan bedst
beskrive den knugende følelse, som i dette øieblik
la sig: over mig, ved at si, at jeg blot med vanskelig-
het kunde bli kvit det indtryk, at jeg hadde kjendt
det væsen, som stod foran mig, i en endeløst
fjern fortid, ja det syntes mig, at dette tidspunkt
tapte sig i uendeligheten. Denne pludselige syns-
vildelse svandt imidlertid like fort som den var
kommen, og jeg nævner den bare, for bedst at kunne
fastholde mindet om dagen, da jeg hadde min sidste
samtale med min merkværdige navnefætter.
Der fandtes i den gamle uhyre skolebygning
med dens utallige avdelinger og fløie en mængde
av store, indbyrdes forbundne rum, hvor stør-
steparten av eleverne sov. Men der laa ogsaa hist
og heri krokene en hel del smaa kott og kammerser,
som den meget paaholdne dr. Bransby ikke vilde la
staa ubenyttet; ogsaa disse avlukker hadde han ind-
rettet til soveværelser, skjønt de bare saavidt gav
plads til ett menneske. Et slikt kammers sov Wilson i.
En nat henimot slutuingen av mit femte skole-
aar fandt jeg paa at staa op av min seng — det
var kort efter vort sammenstøt —, og med min
lampe i haanden snek jeg mig gjennem en labyrint
av ganger og trappeavsatser til min fiendes værelse.
Jeg hadde længe gaat og utpønsket en av mine ond-
skapsfulde streker, som jeg mente skulde skaffe ham
en ordentlig ærgrelse paa halsen, men som rigtignok
hittil bestandig var gaat utover mig selv. Nu skulde jeg
endelig vise ham, at jeg var kar for at salte ham ind med
hele min opsparte djævelske ondskap, jeg skulde øse
av mig al den gift og galde, mit sind var fyldt til
randen av. Jeg aapnet lydløst døren til hans kam-
mers, lampen anbragte jeg utenfor paa gangen. Saa
gjorde jeg et par skridt frem, alt mens jeg lyttet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
