Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Men Falken har spillet sin Rolle ud — hvorfor
egentligr Man tager saa meget op fra gamle Dage,
hvorfor ikke genindsætte Jagtfalken i dens
fordums Hæder, kalde tilbage de muntre Jagter over
Stok og Sten.
Det er Ejendomsretten, Retten til Jorden, der
træder saadanne Lyster hindrende i Vejen, Jorden
avler Sæd, og Sæden bliver Brod, Brødet skal
købes, og Brødet er dyrt. Svundne er de Tider,
da Livet levedes af dem, der stod paa Lyssiden,
uden Hensyn til andre end dem selv; svundne er
de Tider, og godt er det, for nu pløjer Bonden
sin egen Ager og rejser sit Hoved stolt som sin
egen Mand, der kaarer eller kaares til Tinge og
giver Landet Love.
Men for den, der staar paa Lyssiden, føles
det som et Savn, dette ikke at kunne styre sin
Ganger hen over Fædrenes Jord uden at tænke
paa Sæden, Sæden, der bliver til Brød, Brødet,
der er dyrt at købe og godt at sælge.
Derfor er det godt at eje en 0, en 0, hvor
ingen anden tilgrænsende ejer Jorden, og hvor
ingen Plovmand knytter sin Haand mod den, der
fører sin Ganger over Agerens Furer, over Hegn,
over Groft, hvorhen Sindet byder ham at føre den.
Det kaldte man i gamle Dage Herlighedsret,
— og det er en Ret, der er herlig at eje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
