Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
er i Realiteten enige. Men oprigtig talt, der er
flere Fagforeningsmænd end Lensgrever, og–«
»Du vil have iooo Kroner, godt, dem skal
Du faa, men saa faar Du ikke mere, det kan ikke
nytte at »pumpe« pr. Post.«
Onkel Rudolf tog nogle Sedler frem af
Sekretæren og gav Hugo dem.
»God Nat, min Dreng, og lykkelig Rejse!«
»Tak for denne Gang, Onkel Rudolf.«
Saa gik Hugo ned i Parken, hvor Maanen
stod højt over Træerne, og Stjernerne blinkede
muntert til ham der oppe fra.
Onkel Rudolf vilde altsaa ikke yde nogen
større Subvention, og han trængte til Penge. De
fordømte Pengesager. Han maatte altsaa tjene
dem selv. — Tjene — han, hvis Forfædre i 10
Generationer kun havde ødet og spredt.
Han gik ned mod Aaen, hen over Broen og
blev staaende lænet mod Brystværnet.
Der laa Bjørnø Slot, belyst af Maanens Skinf
stolt, næsten majestætisk, Billedet paa Fornemhed
og Rigdom. Det ligesom lo mod ham, lo
haanligt overlegent mod den fattige, forgældede Baron
Hugo Ahrenfeldt, der stod i Færd med at rejse
hjem til Hovedstaden, hvor han ikke gjaldt mere
end den første den bedste tilfældige, han mødte.
Hvor hans Kreditorer ventede ham med
paatrængende Hensynsløshed. Ind til de billige Krones-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
