Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klirrende, klaprende sætter Kæden sig i
Bevægelse langt ude. — Lydløs og tavs staar Jægeren
paa Post.
Det suser i Løvet, det klirrer mellem Buskene.
En Skovskades Skrig, lette springende Fjed. Ræven
sniger sig langs Grøften, medens Haren hopper
Hop-i-Hop. Men alt er saa tyst, kun klirrer det
langt borte, saa enkelte Skrig, der genner Vildtet.
Skarpe Kommandoord, men det er endnu saa
fjernt, saa fjernt. Hugo spejder over Vejen, spejder
mod Skoven foran, men hans Puls banker roligt.
Han føler ikke Jagtens Spænding, og han ved
ikke selv hvorfor. Det er, som stiger der fra den
tavse Skov Stemninger mod ham, der slynger sig
om hans Hoved som Ellepiger i Dans, Stemninger,
der tager ham fangen, saa han glemmer Jagten.
Det klirrer i det fjerne.
Kæden rykker frem, — Klapperkæden.
Og dog er det ikke Klapperkæden.
Det er Mænd, der skrider fremad, fordi de
er nodte dertil, dagtingede Mænd, der ikke beder
Hjort og Hind med Lyst. Mænd, hvis Ryg er
bøjet af Arbejde, hvis Hænder er haarde af Slid,
hvem hver Dag bringer det samme Spørgsmaal:
Brod til de mange Munde, Arbejde, tvungent Slid
Dag efter Dag.
For dem er Jagten ikke Lyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
