Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Leo Tolstoi og fredssaken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
63
#
gjør med urette den „ materielle" og den «aandelige" verden
til skarpe motsætninger.
I de tre første aarhundreder av vor tidsregning vi!6s de
kristne (ialfald som regel) ikke gjøre nogen anden krigs
tjeneste end den aandelige kamp mot mørkets magter,
militia Christi, «Kristi soldatertjeneste". Hvis der i
Komerstaten, som i nutidens Eusland, hadde været tvungen
militærtjeneste, vilde de kristne sandsynligvis være blit ut
ryddet allerede i det første aarhundrede eller trængt tilbake
til smuthuller. Men da de romerske legioner heldigvis like
fra Marius ’s tid blev rekrutteret med hvervede frivillige
(undtagen i nødsfald, da der foretoges utskrivning efter en
forholdsvis übetydelig maalestok), kunde de kristne i Romer
riket, likesom <)nalc6i’ii6 i England og Nordamerika, klare
sig som borgere, selv om de aQBaa det for en synd at gjøre
krigstjeneste.
Først i det fjerde aarlmii6i-666 6kt6r Kristus traa6t6 de
kristne i stort antal md i den romerske hær. Men samtidig
blev ogsaa kristendommen i enkelte stykker grundig om
dannet. Den blev i nogen grad til en krigsreligion, delvis
ved Apokalypsens og det gamle testamentes hjælp.
Tør NOF6N si, at Kristi kristendom og 66 tre første aar
liuii6i’666rB, altBaa den oprin66iiK6, autentiske kristendom,
ikke har utrettet noget for fredssaken her paa jorden, selv
om den var ensidig og altfor v66rliFFaa6»66 i sin kr66B
venlighet?
Snarere kunde man fristes til at si, at hvis ikke yder
liggaaende fredsvenner, like fra Laotse og Buddha, eller fra
kristendommens stifter til de måhriske brødre og Quakerne
og Leo Tolstoi, hadde vakt en glødende harme overfor kri
gen, vilde vi endnu ikke hat nogen fredssak.
At der i Tolstois opfatning av den oprindelige kristen
dom skjuler sig en stor historisk misvisning, er ganske
visst utvilsomt. De første kristnes negtelse av at gjøre
krigstjeneste hadde en ganske anderledes mægtig begrundelse
i datidens verdensopfatning end en slik vægring har nutil
dags. For 66 første kristne, som fuldt og fast trodde paa
en snarlig eller endog umiddelbart forestaaende verdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
