Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Tolstoi og Nietzsche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
sidighetens gyldne princip, som ovenfor utviklet. Det var
ut fra en nu forældet metafysik, at enkelte av unghegel
ianerne (og efter dem Henrik Ibsen) mente, at det er en
følge av utviklingslæren, at alle organer, følgelig alle sand
heter, maa fuldstændig forandres. Livs-utvilingen er ikke
en altid skiftende strøm", som Heraklit mente, men snarere
et bygge-arbeide, hvor der under gunstige vilkaar kan byg
ges videre fra slegt til slegt, og hvor store og monumen
tale bygnings-led kan bevares.
Der er i Tolstois religion et element av græsk-kristelig,
græsk-stoisk og endog østasiatisk metafysik, som ialfald for
•en del synes at være tidsbegrænset og forgjængelig. Men
der er ogsaa kultur-elementer av uforgjængelig værd. Mutu
alismens eller gjensidighetens lov: «Gjør mot andre,
nva6 du vil, at andre skal gjøre mot 613!"
— er den høiest tænkelige form av samfunds-driften, som er
hjertemuskelen i alt kulturliv. Og troen paa verdens fremtid
og de høieste menneskelige værdiers bestaaen (som en kos
misk utvidelse av vor vilje til liv), ogsaa den hører sand
synligvis til det høiere kulturlivs vitale organer, der ikke
kan tsenke3 at ville falde for nogen aldersgrænse. Det lyse,
fremadvendte, forhaabningsfulde Bvn paa verden er som
hvirvelsøilen, der tillater os at gaa opreist og med løftet
pande imot vor fremtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
