Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Leo Tolstois kultur- og samfundsproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
gjennem begavelse og høi utdannelse har evnen til at lede
bruken av de høiere kultur-organer. Saa gik det, som oven
for antydet, for en ikke liten del i Eomerrikets senere og
sidste tid. De mere fremragende blev, som Seeck har søkt
at vise, litt efter litt luket væk, ved en art av menneskelig
«dimensionshugst". Da barbarerne erobret de romerske pro
vinser, blev denne utryddelses-proces fortsat, tildels i et hur
tigere tempo. Saa er det i vor egen tid for .en ikke liten del
gaat i bolsjevikernes Rusland.
En forstaaelse av hvor forholdsvis let det vil6s være at
sænke nutidens høieststaaende kulturfolk ned i en ny «mørk
tidsalder", kan man faa ved at betænke, i hvilken grad
kulturmidler som videnskap og kunst, høi teknik inden
kjæmpestore forretninger og styrelsen av store stater opret
holdes av høitbegavede individer, som under intens kappe
strid har faat en lang opøvelse og utdannelse.
Likesom hele vor jords overflate vilde synke ned under
havets flate, hvis alle dens høider og dybder blev utjevnet,
saaledes vilde hele vor kultur synke ned i det flateste bar
bari, hvis det kunde lykkes nogen yderliggaaende bolsjevik
paa en ny prokrustes-seng at utjevne enhver større forskjel
i begavelse og utdannelse.
I virkeligheten beror den menneskelige kulturs frem
gangstog gjennem hundretusener av aar paa det grundfaktum
at der ved siden av likhet ogsaa er en overordentlig stor
ulikhet mellem menneskene. Nogen fødes som genier,
andre som mere eller mindre talentfulde, atter andre er om
kring middels, eller under middels, og somme er sinker og
idioter.
(^snisrns er det som med bistand og støtte av talenterne
og de mere jevntbegavede har skapt alle de menneskelige
kulturmidler, fra talsßproK og de første vsrktsi og vaaben
til den høiere mathematik, en Shakespeares og en Beethovens
kunst, eller den traa6le»BS telegraf og alle vore maskiner.
Hvis der i fremtiden ikke længer fødtes genier, eller hvis
de ikke længere fik utfolde sine evner, vilde kulturmidlerne
hurtig forgroves. Det er derfor heller intet som er mere
betegnende for de mørke tidsaldre end dette at kulturarbei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
