Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
un 158 —
Vore Gjerninger er det, som vidner om
os, som fortæller, hvem og hvad vi er.
«Hvem er du» spurgte jeg en Aften min lille
Pige, da jeg var træt og modløs i min Søgen efter
at løse Livets mange Gaader.
«Jeg er Lillemor», sa hun. *
«Men hvem er Lillemor da?»
«Mors kjære Barn» — var Svaret, som hun
ikke et Øieblik betænkte sig paa. Det var den
naturligste Sag af Verden. Alt andet var utænkeligt.
Intet Ord af Kristi Mund er mere straalende og
menneskeligt end dette, at vi maa blive som Børn
— ellers kan vi slet ikke komme ind i Guds Rige.
Hvem er jeg?
Guds kjære Barn, som han har elsket med en
evig Kjærlighed, som han har draget med Miskund-
hed — alt andet er mig utænkeligt! — Dette er
det, som gir min Sjæl Tryghed og Fred — indtil
den Dag og Time slaar, da jeg kan faa se mig selv,
som jeg sprang frem i Guds Tanke i Evighedens
Morgen — før Synd og Sorg og Strid fordunklede
mig selv i mine egne og Guds Øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
