Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aakjær, Jeppe, dansk Forfatter - Aakre, Herred, Rogaland Politimesterdistrikt, Stavanger Amt - Aakrefjord - Aal, en Underorden af fysostome Benfisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
storslaaede, snart inderlige, altid dybt alvorlige og
hjertegribende Sange »Fri Felt« (1905); »Rugens
Sange« (1906); »Muld og Malm« (1909); »Den
Sommer og den Eng« (1911). Blandt disse Digte
findes adskillige skrevne paa hans Hjemstavns
Maal, og i Tilknytning til hans andet store
Forbillede, hans Landsmand St. St. Blicher, føler
han sig som Jyde og kan ikke blive træt af at
synge til Jyllands Pris — hvad enten det er i
Vers ell. Prosa. Han har saaledes givet en
Række Hjemstavnsskildringer i Fortællingerne
»Bondens Søn« (1899), »Vadmelsfolk« (1900),
»Fjandboer« (1901). I sit største Prosaarbejde
»Vredens Børn« (1904) har han samtidig følt
det som en social Mission at skildre de usunde
Forhold, hvorunder meget Landtyende henslæber
Livet, og i »Paa Aftægt« (1906) har han
med ikke mindre stærke Farver skildret
Aftægtssystemets Farer og Vrangsider. En lysere
Tone hviler over et Par Rækker skælmske jyske
Fortællinger med Fællestitelen »Fra Jul til St.
Hans« (1905) og »Hvor Bønder bor« (1908). I
Efteraaret 1907 fik Aa. et jysk Folkelivsbillede
i dramatisk Form »Livet paa Hegnsgaard«
opført paa Aarhus Teater. Et Par senere
dramatiske Folkelivsbilleder: »Ulvens Søn« (1909);
»Naar Bønder elsker« (1911) viser Aa.’s Ubehjælpsomhed
og Naivitet som Dramatiker.
Ejendommelig for det meste af Aa.’s Produktion
er dens stærke Oprindelighed, som viser meget
ringe litterær Paavirkning, og dens medfødte
Kraft og Alvor.
J. Cl.
Aakre, Herred, Rogaland
Politimesterdistrikt (henhørte tidligere til Ryfylke Fogderi),
Stavanger Amt, 32 km2 med (1910) 2591 Indb.,
altsaa c. 80 Indb. pr km2. udgøres af Aa. Sogn
af Kopervik Præstegæld; det udskiltes i
Henhold til kgl. Resol. af 20. Maj 1891 af
Skudenes Herred og omgives i Ø. af Herrederne
Skudenes og Avaldsnes; mod V.
grænser det til Havet. Herredet er et Kystdistrikt,
liggende paa Vestsiden af Karmøen, og
bestaar foruden af Fastland af et betydeligt Antal
Øer og Holme. Langs Kysten strækker sig i V.
et Slags Lavland i et Bælte af c. 1,5 km’s
Bredde, og her findes det meste af Herredets
dyrkede Mark og Bebyggelse; særlig omkr.
Strandstedet Aakrehavn finder man et af
Vestlandets bedst dyrkede, tættest og smukkest
bebyggede Strøg. Jordbunden er i det hele
frugtbar; for Skov er Herredet nu helt blottet,
medens Karmøen i ældre Tider havde gode
Skove. Hovednæringsveje er foruden Jordbrug
og Fædrift Fiskerierne, af hvilke særlig
Vaarsildfiskeriet spiller en stor Rolle. Herredets
Indtægt udgjorde 1906 c. 300000 Kr., den antagne
Formue var 1 1/2 Mill. Kr. — Blandt Herredets
Kommunikationer er den vigtigste
Vejforbindelse Hovedvejen mellem Skudeneshavn og
Kopervik, der gennemskærer Distriktet, som
desuden har fl. kortere Bygde- og Gaardveje;
Aakrehavn, Veavaag m. fl. St. anløbes af
Dampskib i Lokalruten Stavanger—Bergen.
M. H.
Aakrefjord, den inderste, østlige Sidearm
af Bömmelfjorden i søndre Bergenshus Amt,
skærer sig ind S. for Folgefonden. Fjorden er
32 km lang, men gennemsnitlig kun 1 km bred.
Fra Fjære i Bunden af Fjorden fører en ny
Vej, 18 km, over til Hovedvejen Odde—Røldal
gennem en trang, vild Slugt.
M. H.
Aal (Apodes) [se farvetrykt Tavle:
Saltvandsfisk], en Underorden af fysostome Benfisk.
Legemet er meget langstrakt, slangeformet,
nøgent eller med ganske smaa Skæl; Finnerne
blødstraalede, Bugfinner mangler. Aa. deles
i 5 Familier. Aalefamilien (Anguillidæ)
omfatter c. 150 Arter, udbredte over alle
tempererede og tropiske Have. Den alm. Aal
(Anguilla vulgaris Turton) har et fortil trindt, bagtil
mere og mere sammentrykt Legeme, beklædt
med en tyk, slimet Hud, hvori de meget smaa,
ikke taglagte Skæl danner et Tavlemønster.
Brystfinnerne er veludviklede, de uparrede
Finner gaar i eet; Tænderne er smaa, men talrige,
Underkæben fremstaaende, Gælleaabningerne
smaa. Farven er mørk paa Ryggen og lysere
under Bugen, men ellers meget forsk. efter
Fiskens Udviklingstrin. Hunnerne kan naa en
Længde af 1,5 m og en Vægt af 6 kg, men bliver
sædvanlig 0,5—1 m lange og vejer 1—1,5 kg;
Hannerne er betydelig mindre, bliver ikke over 0,5 m
lange og c. 0,25 kg vægtige. Aalen lever i det
nordlige Atlanterhav med Østersøen og
Middelhavet og i de dermed i Forbindelse staaende
ferske Vande, lige fra Finmarken og Island til
de canariske Øer; dog mangler den i det sorte
og kaspiske Hav med tilstrømmende Floder. Den
alm. Aals Ynglepladser ligger sandsynligvis i det
centrale Atlanterhav Nord for Ækvator imellem
25° og 41° n. Br., 18° og 53° v. L.; vel har man
ikke fundet gydende Aal ell. Æggene herude,
men her har man nær Overfladen fundet de
mindste kendte Aalelarver, under 60 mm og ned
til en Længde af 34 mm, og de kan næppe have
fjernet sig langt fra det Sted, hvor Æggene blev
gydt. Større Larver, med en Længde af c. 60—85
mm, kendes dels fra det østlige Atlanterhav ud
for Europas Kyst lige fra Gibraltar-Strædet op til
SV. f. Færøerne, dels fra Middelhavets vestlige
Del; disse store Larver forekommer ogsaa kun
over dybt Vand (uden for 1000 m Kurven) og i de
øvre Vandlag, hovedsagelig 50—125 m under
Vandspejlet. Larven ligner slet ikke den voksne
Aal; den er glasklar, høj og smal, minder i Form
om et Nerieblad; den blev derfor opr. beskrevet
under et særligt Slægts- og Artsnavn:
Leptocephalus brevirostris Kaup. Naar Larven har naaet
en Gennemsnitslængde af 75 mm, forvandler deri
sig; den bliver lavere o. m. trind, samtidig ogsaa
noget kortere, saa at der af den bladdannede
Leptocefal opstaar en trind, men endnu glasklar Aal
(Glasaal) paa c. 70 mm. Glasaalen forkortes
yderligere (til 65—68 mm), da ingen
Næringsoptagelse finder Sted, saa længe Forvandlingen
staar paa; samtidig faar den Farve og opgiver
det pelagiske Liv, lever nu ved Bunden som en
lille Aaleunge.
Med Havstrømmene er Aalelarverne imidlertid
ført fra det centrale Atlanterhav ind i
Middelhavet og op mod Vesteuropa, til hvis Kyster de
naar ind som Glasaal i Oktbr—Febr; om
Vinteren kan Glasaalene ogsaa træffes i det aabne
Vesterhav og i Skagerrak i Overfladen, særlig om
Natten, men til de danske Kyster naar de som
Regel ikke førend i Marts og Apr., i det farvede
Bundstadium; endnu senere naar Aaleunger ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
