Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandedrætsorganer - Aandedrætsorganernes Sygdomme - Aandedyrkelse, se Animisme (religiøs). - Aandehule, se Spalteaabning. - Aandehuller - Aandenød, se Dyspnøe - Aanderødder, se Pneumatoder - Aanderør, se Aandedrætsorganer og Leddyr - Aandetro, se Animisme (religiøs) - Aandsdaab (baptismus flaminis) - Aandsgave ell. Naadegave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forgrener sig rigt i Legemets forsk. Organer.
Hos Vandinsekter findes ofte Luftrørsgæller,
forskelligformede Hudvedhæng, ind i
hvilke Trachestammerne sender deres Grene;
Lunger, mere ell. mindre foldede, grenede
og kamrede Hulrum med rig Aareforgrening
paa Væggene, kan opstaa paa meget forsk.
Maade; hos Edderkopperne er det et særligt
omdannet Parti af Trachesystemet, som betegnes
paa denne Maade; hos Landsneglene er det
Kappehulen, som er udviklet til en Lunge;
endelig hos Hvirveldyrene er Lungerne en
Udposning fra Tarmkanalens forreste Del. Hos Fiskene
er Lungen omdannet til Svømmeblære og har i
Alm. ingen Betydning for Aandedrættet; dog
benytter Lungefisk nogle Ganoider og adskillige
Benfisk Svømmeblæren til Luftrespiration ved
Siden af Gællerne. Padder aander som Larver
alle ved Gæller, som voksne er de fleste derimod
rent luftaandende Dyr; visse Fiskepadder
(Hulepadden f. Eks.) aander dog som voksne
baade ved Gæller og Lunger. Hos de højere
Hvirveldyr er Lungerne meget kompliceret
byggede og staar gennem et langt Luftrør med et
særligt Strubehoved i Forbindelse med Næse-
og Mundhule. Adskillige Dyr forbinder Organer
til Luftrespiration med Organer til Vandrespiration,
saaledes har visse Snegleformer (ligesom
Hulepadden) baade Lunger og Gæller. Mærkelige
Biredskaber for Aandedrættet udmærker
navnlig Fiskene, saaledes er nogle Aale- og
Malleformer udstyrede med sækformede
Udposninger fra Gællehulerne, saakaldte
Gællehulelunger, der tjener til en umiddelbar
Luftrespiration, og Smerlinger, Pansermaller o.
fl. Ferskvandsfisk, benytter Tarmkanalen i
Aandedrættets Tjeneste, idet de ligefrem sluger Luft,
som de lader passere gennem Fordøjelseskanalen
og ud af Gataabningen, og som under denne
Vandring paavirker Tarmvæggenes Aarenet.
R. H. S.
Aandedrætsorganernes Sygdomme.
Aandedrætsorganernes store, slimhindeklædte
Overflade er meget modtagelig for Forandringer i
den indaandede Lufts Sammensætning og Temperatur.
Følgen af en saadan skadelig Indvirkning
er en Katarr, og Luftvejskatarrerne
hører til de allerhyppigste Sygdomme. Enhver
Del af Aandedrætsorganernes Slimhinde kan
angribes heraf, lige fra Næsen til Luftrørets
fineste Forgreninger. Katarren benævnes efter
Aandedrætsorganernes forsk. Afsnit, saasom
Rhinitis, Laryngitis, Tracheitis,
Bronchitis. Lidelsens Væsen er den for
Katarrer sædvanlige, Slimhinden bliver hyperæmisk,
svullen, afsondrer som oftest et mere
ell. mindre rigeligt, slimet ell. purulent Sekret.
I Alm. hører disse Affektioner til de godartede
og bliver i Reglen kun farlige ved deres
Udstrækning, især naar de fineste Luftrørsforgreninger
er medinddragne (capillær Bronchitis),
og naar de paagældende Individer er lidet
modstandsdygtige (smaa Børn ell. gamle Folk).
Ligeledes kan disse Affektioner, naar de bliver
kroniske, gennem deres Følge tilstande medføre
forsk. Farer. Indaanding af Støvpartikler kan
blive Aarsag til de saakaldte Pneumonokonioser,
særlig hos visse Fabrikarbejdere. De
hyppigst forekommende har faaet særlige Navne:
Siderosis (Jern), Anthracosis (Kul),
Chalicosis (Kisel). Derimod regnes det
ikke for nogen sygelig Proces, at voksne
Menneskers Lunger i Reglen er mere ell. mindre
pigmenterede af det i Tidens Løb indaandede
Kulstøv, derfor stærkere hos Individer i store Byer
end hos Landbefolkningen. Blandt den store
Mængde Mikroorganismer, som trænger ind i
Luftvejene med den indaandede Luft, er heldigvis
kun de færreste patogene. Visse Bakterier
fremkalder saaledes den putride Bronchitis
og Lungegangrænen, Pneumokokken den
croupøse Lungebetændelse (Pneumoni);
men størst Bet. har Tuberkelbacillen,
der giver Anledning til Lungetuberkulosen.
Strubehosten (Croup) staar ofte
i Forbindelse med en difterisk Affektion i Svælget.
Patogene Mikroorganismer kan dog ogsaa
tilføres Aandedrætsorganerne, især Lungerne,
ad anden Vej, saaledes gennem Blod- og Lymfekar,
og foraarsage forsk. Affektioner, ligesom
Aandedrætsorganerne kan blive Sæde for Svulstdannelser,
blandt hvilke Kræft og Syfilis er de
hyppigste. Endvidere kan Lungevævet lide
Forandringer ved Kredsløbforstyrrelser p. Gr. a.
Hjertesygdomme. Ogsaa ad rent mek. Vej
undergaar Lungevævet hyppigt Forandringer,
enten en Udvidning (Emfysem) p. Gr. a.
forceret Aandedræt ved Anstrengelser, stærk
Hoste ell. som Følge af Alderen, ell. en
Sammenfalden (Atelektase) p. Gr. a. ufuldstændigt
Aandedræt (hos nyfødte) ell. ved Tryk af
Svulster ell. Ansamlinger i Brystrummet, især i
Lungesækken (Pleuritis, Hydrotorax).
Ang. de enkelte Sygdomme se de paagældende
Artikler.
A. F.
Aandedyrkelse, se Animisme (religiøs).
Aandehule, se Spalteaabning.
Aandehuller, de udvendige Aabninger for
Aanderør hos Leddyr, se Aandedrætsorganer
og Leddyr.
Aandenød, se Dyspnøe.
Aanderødder, se Pneumatoder.
Aanderør, se Aandedrætsorganer og
Leddyr.
Aandetro, se Animisme (religiøs).
Aandsdaab (baptismus flaminis) hedder i
den skolastiske Teologi den rent indre Proces,
der i visse Tilfælde, hvor som ved Røveren paa
Korset ydre Omstændigheder forhindrer Vanddaaben,
kan træde i Stedet for denne med selv samme Virkning.
F. C. K.
Aandsgave ell. Naadegave (græsk χαρισμα)
betegner i det ny Testamente den særegne
Dygtighed, som den enkelte Kristne paa Grundlag
af sin bestemte naturlige Begavelse har
faaet af Helligaanden til at virke til hele
Menighedens Gavn og Opbyggelse. I Hovedstedet 1.
Kor. 12. handles der fornemmelig om Gaverne
til at profetere og tale i Tunger, men der nævnes
ogsaa Gaven til at styre, til at lære, helbrede
o. s. v. Man har i nyere Tid stridt om,
hvorvidt man ved Forstaaelsen af disse Gaver
skulde lægge Vægt paa den overnaturlige
Karakter, men herom gælder det vistnok, at
undertiden har denne Side været mere fremtrædende,
saaledes som hos Apostlene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
