Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abessinien (Habesch) ell. Aitiopya - Abessinisk (ætiopisk) Kirke - Abessinisk Te, se Catha. - Abétti, Antonio, ital. Astronom - Abgar, Navn ell. maaske en Titel paa en Række Konger i Edessa i Mesopotamien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og lod sig udraabe til Negus under Navn af
Johannes (1872). En af de andre var Menelik,
der frivillig underkastede sig og vedblev at være
Underkonge i Schoa. Under Johannes’ kraftige
Regering kom der god Orden i Riget. Han søgte
at bringe Landet i nærmere Berøring med
Europæerne, lod anlægge Veje, indrettede Skoler
o. s. v. Han blev imidlertid indviklet i Krig
med det muhammedanske Ægypten, der sluttede
Forbund med Menelik og vilde erobre A.
Ægypterne blev imidlertid gentagne Gange slaaet af
Johannes, og Menelik bad om Naade og fik den.
Johannes’ vigtigste Stræben gik nu ud paa at
skaffe A. en Havn ved det Røde Hav, helst
Massaua, og han henvendte sig i den Anledning
til flere af de europæiske Kabinetter. Efter
Aftale med England besatte imidlertid Italienerne
Massaua, og det kom til Krig mellem Italien og
A. Italienerne blev støttet af Menelik, der endog
med en stor Hær truede Johannes. Foruden
disse 2 Fjender havde Johannes imidlertid en
tredje. Mahdisterne var nemlig trængt ind i
Abessinien til Tana-Søen. Johannes drog mod
disse, men blev totalt slaaet ved Metemmeh
(1889) og faldt selv. Menelik rykkede nu mod N.
og besteg Tronen som Negus. Venskabet mellem
Menelik og Italienerne kølnedes ikke ved hans
Tronbestigelse. Italienerne fik Lov til at forlægge
deres Tropper fra Massaua til sundere Egne
inde i Landet, og endelig stillede hele Abessinien
sig under Italiens Protektorat. Dette varede dog
ikke længe. Allerede 1893 ønskede Menelik sig
forgæves løst. 1895 greb han til Vaaben mod
Italienerne, og efter at han havde tilføjet dem
adskillige Nederlag, sidst ved Adua 1896,
sluttedes Freden i Addis Abeba, ifølge hvilken Italien
opgav Protektoratet over Abessinien og betalte
en Sum Penge. Efter Krigen sluttede Menelik
sig mere til Frankrig, og et Resultat heraf er
den ovennævnte Bane fra Harar til Djibouti.
1902 afsluttedes en Traktat med England,
hvorved A. maatte forpligte sig til ikke at bygge
Dæmninger til Opstemning af Nilens Bifloder,
hvorved disse Floders Sommerflom kunde
forhindres i at komme Ægypten til Gode. 1906
undertegnedes en ny Traktat mellem de 3
Nabomagter og A., ifølge hvilken A.’s Integritet
sikredes. Foruden Nabomagterne er Rusland og
Tyskland ved udsendte Gesandtskaber traadt i
Forbindelse med A., der er i god Opkomst og
politisk set indtager en Stilling som aldrig før.
Den vigtigste By og Hovedstaden er Addis
Abeba. Den ligger i Landskabet Schoa og er
mod N. og V. omgivet af høje Bjerge (3000 m),
mod S. og Ø. af vide Sletter. Den ligger paa en
Række Højdedrag, hvoraf det højeste bærer
Residenskvarteret, som er en By for sig, omgivet
af høje Mure. Her ligger mellem Haver
Kejserens Villa, den 10,000 Mennesker rummende
Tronhal, Ministerialbygningerne, Skatkammeret,
Mønten, Kirker o. s. v. Addis Abeba er først
grundlagt 1893, men har allerede nu henved
100,000 Indbyggere; tidligere en Hytteby er den
i de sidste Aar blevet en afrikansk Storstad.
Ogsaa Harar er en vigtig By og har 40,000
Indb. Den er A.’s Hovedhandelsplads, naar man
tager Hensyn til Vægten af de udførte Varer,
medens Addis Abeba er den vigtigste Handelsplads
efter Værdien af de udførte Varer, da der
herfra udføres Guld og Elfenben. Harar udfører
særlig Kaffe. Det meste heraf gaar til Adén,
hvorfra det gaar ud i Verden som
Mokka-Harar. Efter flere Aars Sygdom afgik Menelik
ved Døden ved Nytaarstid 1914 og efterfulgtes
af Jahusa IV.
C. A.
Abessinisk (ætiopisk) Kirke. Omtr. 330
forkyndte Frumentios og Aidesios fra Tyros
Kristendommen i Abessinien, og den alexandrinske
Patriark Athanasios viede Frumentios til
Landets Patriark. Den nøje Forbindelse, som
herved knyttedes mellem den koptiske og den abess.
Kirke, blev ved at bestaa, saaledes at denne
endnu betragtes som en Gren af hin, og da
Kopterne i 5. Aarh. blev Monofysitter, blev
Abessinierne det ogsaa. Missionen fortsattes i 5. og 6.
Aarh. af Munke fra Øvreægypten, som førte
Klostervæsenet med sig. Paa samme Tid blev
Biblen oversat paa Ætiopisk, men da det gamle
Sprog er blevet fortrængt af en sydligere Dialekt,
kan nu kun Præsterne, og det endda til Nød,
forstaa Biblen og Liturgien. Den abess. Kirkes
Overhoved er Patriarken, der bor i Gondar;
han udnævnes af den koptiske Patriark i Kairo,
og kun Koptere kan naa denne Værdighed. Han
salver Kongen, ordinerer Diakoner og Præster,
og i kirkelige Spørgsmaal er han højeste
Autoritet, men ogsaa i rent verdslige Sager har
han stor Magt, og det er af Vigtighed for
Kongen at staa sig godt med ham. Hver Kirke har
foruden sine Diakoner og Præster en af Staten
indsat Alaka, som styrer dens Pengesager.
De mange Klostre, som lever efter Pakums
Regel, har et eget Præsteskab, hvis Overhoved,
Etsch’êgê, staar i Rang lige efter Patriarken.
Forbilledet for de abess. Kirkebygninger er det
jødiske Tempel. Omskærelsen er almindelig ved
Siden af Daaben, og Sabbaten helligholdes
sammen med Søndagen. Afsondrede fra
Landskirkens Kristne findes de saakaldte Zalaner,
Nomader, der betragter sig selv som Israelitter,
men skildres som gode Kristne, og Kamanter,
som er døbt og har kristne Præster, men har
fuldstændig hedenske Religionsskikke.
Jesuitterne begyndte at missionere i Abessinien i 16.
Aarh., de havde en Tid Held med sig, men 1640
maatte de forlade Landet. Ogsaa Englændere
og Tyskere har drevet Mission, men uden Held.
Muhammedanerne, der udgør 1/10 af Befolkningen,
udbreder sig derimod langsomt.
L. M.
Abessinisk Te, se Catha.
Abetti, Antonio, ital. Astronom, f. 19. Juni
1846 i Görz, ansattes 1868 ved Observatoriet i
Padova og er siden 1894 Direktør for
Observatoriet i Arcetri. Foruden talrige Observationer
af Planeter og Kometer, Banebestemmelse og
Efemeride, meddelt i Fagtidsskrifter, har A.
udg.: Publ. del R. Osservatorio di Arcetri, Fasc.
1—31 (Firenze 1896—1913), hvori han har
beskrevet fl. af Observatoriets Instrumenter,
Galileo in Arcetri (smst. 1901) og Lezioni di
matematica (smst. 1898).
J. Fr. S.
Abgar, Navn ell. maaske en Titel paa en
Række Konger i Edessa i Mesopotamien, af
hvilke A. VIII (176—213) henved 180 gik over
til Kristendommen. Snart efter fortaltes det
iblandt de Kristne i Byen, at allerede en paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
