- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon's Borg - Absalon's Brønd, se Absalon's Borg - abscedere - Abscés (lat. Abscessus)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. Vordingborg Slot. Sakso kalder den da ogsaa
et ringe Værn, hvis virkelige Nytte imidlertid
blev særdeles stor. Det hidtil fremdragne tyder
paa, at Ringmuren kun har haft et Tværmaal af
30—35 m, saaledes at den helt vilde kunne
rummes inden for den nuværende Slotsgaard.
Udelukket er det dog ikke, at den har været af aflang
Form. Mulig vil Rester kunne findes paa den
modsatte Side af Christiansborgs Hovedfløj, paa
selve Slotspladsen, og Undersøgelser her
paatænkes udførte, naar Pladsen atter bliver
tilgængelig. Blaataarn, der laa paa denne Side, har
dog i hvert Fald ikke hørt med til den, men er
fra meget nyere Tid. Paa Hovedfløjens Plads og
4,4 m til Siden for den er alt bortgravet til
Bunden ved Arbejderne til Fundamenteringen af
Christian VI’s Slot. Men i hvert Fald blev Borgen
faktisk et betydeligt Værn mod Sørøvere og
andre Fjender, der da ogsaa med Iver søgte at
ødelægge den. Allerede 1248 angrebes og
afbrændtes den af Lübeckerne, 1259 af Fyrst
Jaromar og endelig 1368 af Hansestæderne, der efter
Erobringen sendte 50 Stenhuggere op for at øde
den. Dronning Margrethe klager da ogsaa 1375
over, at Borgen ganske var ødelagt. Den er
derefter antagelig ikke bleven genopført i sin gl.
Form, men det første Kbhvn’s Slot er blevet
anlagt paa dens Ruiner.

Om andre Fund fra senere Tider se
Christiansborg og Kjøbenhavns Slot. De
fremdragne Levninger af Absalon’s Værn, der for
Danmarks Historie blev saa betydningsfuldt, er
ved en offentlig Bevilling blevne bevarede og
overdækkede.
H. A. K.

Absalon’s Brønd, se Absalon’s Borg.

abscedere (lat.), gaa bort; bulne ud, afsætte Materie.

Absces (lat. Abscessus) er det tekniske,
professionelle Navn paa en Ansamling af Materie
(Pus), for saa vidt Materien findes i en Hulhed
opstaaet netop ved Materiens Dannelse, medens
man almindeligvis ikke taler om A., naar
Materien er ansamlet i en forud tilstedeværende
Hulhed (Blæren, Tarmen, Underlivshulen,
Brysthulen etc.). I daglig Tale bruges A. og »Byld«
synonymt, men det bør fastholdes, at »Byld«
foruden denne mere udvidede Bet. ogsaa bruges
synonymt med »Furunkel«, der er en ganske
bestemt Hudbetændelse med Dannelse af Materie.
— Om Oprindelsen til A. har man næret meget
forsk. Anskuelser, og man er ikke naaet til fuld
Klarhed. Men flg. kan for Menneskets og de
højere Dyrs Vedkommende betragtes som
fastslaaet: Gennem en ydre Læsion ell. ved
Transport med Blodstrømmen (s. ndf.) kommer
bestemte Bakterier hen paa et Sted i Legemet, hvor
de finder Mulighed for at udvikles. Ved deres
Udvikling paavirkes Vævene saaledes, at der dannes
Materie (Pusdannelse), hvilken Proces kaldes
Suppuration. Naar nu denne afgrænser sig paa
en saadan Maade, at der opstaar et virkeligt,
materiefyldt Hulrum, siger man, at der har
dannet sig en A. I dennes Materie finder man som
Regel de paagældende Bakteriearter. — Hvis A.
udvikles meget hurtig (akut), kalder man den
»hed« ell. »varm«, p. Gr. a. den som oftest
ledsagende, tydelige Varmeforøgelse paa Stedet,
hvor der desuden som Regel opstaar Smerte og
Rødme, hvis A. ligger nogenlunde nær ved
Overfladen. Disse hede A. er hyppigst ledsagede af
Feber. Hvis paa den anden Side Suppurationen
foregaar langsomt (kronisk), gennem Uger ell.
Maaneder, kalder man A. »kold«, idet de nævnte
Symptomer fra den hede A. mangler ell. er meget
lidt udprægede. De hede og kolde A. hidrører
som Regel hver fra sine forsk. Bakterieformer,
af hvilke navnlig Tuberkelbacillen har Bet. for de
fleste kolde A. Men Adskillelsen mellem de kolde
og hede A. er ikke skarp, der er
Overgangsformer, og der er A., der begynder som hede og
ender som kolde og omvendt. — Foruden de
nævnte Symptomer paa A. maa nævnes det Tryk,
som den udøver paa Omgivelserne, og som dels
giver sig til Kende ved Funktionsforstyrrelser og
Smerter, dels ved en til A.’s Størrelse svarende
Omfangsforøgelse af det Parti, hvor A. findes.
Ligger A. ikke alt for fjernt fra Overfladen, vil
man ved Beføling af det udvidede Parti ofte
kunne faa en bestemt Fornemmelse, som kaldes
Fluktuation ɔ: en elastisk, noget bølgende
Bevægelse, som siger os, at der findes
Vædskeansamling i et afgrænset Hulrum. Der skal dog
gerne nogen Øvelse til for at føle denne
»Fluktuation«, og hvis A. ligger meget dybt, kan man
ofte ikke føle den, og det samme er selvfølgelig
Tilfældet ved en meget lille A. Ganske umuligt
er det, hvis A. ligger under faste Benvægge
f. Eks. inde i Hovedet. Saadanne A. giver sig i
det hele kun til Kende ved Smerte, maaske
Feber, og især ved Lamheder, fremkaldte ved
Tryk paa Hjernen. — Efter A.’s Beliggenhed
og Udgangspunkt taler man om Muskel-,
Knogle-, Lever-, Hjerne-,
Kirtelabsces o. s. v.</sp>; ell. man betegner ved en Tilføjelse
visse Egenskaber ved A.’s Indhold, f. Eks.
Blodabsces (A. sangvineus),
Sterkoralabsces, naar A. har Forbindelse med Tarmen, saa
Materien faar Tilblanding af Tarmindhold. A.
udvikler sig dels ved at skyde Omgivelserne til
Side, dels ved at ødelægge samme; dette sidste
gælder maaske mere ved den hede end ved den
kolde A. En A. kan ofte respektere Omgivelserne,
saa at den følger ganske bestemte, forud afstukne
Baner. P. Gr. a. de kolde A.’s langsomme Forløb
kan de naa langt bort fra Udgangspunktet; da
Vandringerne ofte foregaar i Retninger, der
svarer til Tyngderetningen, har man benyttet den
Betegnelse, at A. sænker sig, og kaldet A. for
Sænkningsabsces. Disse er for en meget
stor Del af tuberkuløs Oprindelse, og deres
hyppigste Udgangspunkt er en ell. anden tuberkuløs
Ben- ell. Kirtellidelse. Som et af de mest udtalte
Eksempler skal her nævnes Sænkningsabscesser,
der fra Sygdomme i Hvirvelsøjlen naar helt ned
paa Laaret. Denne Slags A. udmærker sig ofte
ved deres fl. Aar lange Forløb, ved deres næsten
fuldstændige Smertefrihed og Feberfrihed. — En
metastatisk A. fremkaldes derved, at
Partikler fra et Sted, hvor der er Suppuration, med
Blodstrøm (ell. Lymfestrøm) føres hen til et
mere ell. mindre fjernt liggende, hvor da
Udvikling af en A. finder Sted; denne Slags Transport
(Metastasering) af Suppurationen til fjerne
Punkter findes navnlig ofte i den Blodforgiftning, der
betegnes som Pyæmi (s. d.). Som en
forholdsvis hyppig forekommende metastatisk A. skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free