Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abul-Wafa Muhammad ibn Muhammad, arab. Matematiker og Astronom (940-98) - Abu-Maschar (alm. kaldet Albumasar), berømt arab. Astronom (806-886) - Abuna (arab. »vor Fader«) - Abundántia (lat.), »Overflødighedens Gudinde« - Abu-Nuwas, arab. Digter, d. 814 - ab urbe cóndita d. s. s. post urbem conditam - Aburi, Abudé, By i den eng. Koloni Guldkysten - Abuscher se Buscher - Abu-Simbel (Ipsambul), Sted i Nubien V. f. Nilen - Abusir, Navn paa fl. mindre Byer i Ægypten. Se i øvrigt Busiris - abusus (lat.), Misbrug - Abu Temmam, Habib ibn Aus (maaske 807-846, begge Aarstal angives forsk.) - Abutig, Abu Tig, By i Øvreægypten - Abútilon Gärtn., Slægt af Katostfamilien - Abydos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abul-Wafa Muhammad ibn Muhammad, arab.
Matematiker og Astronom (940—98), har skrevet
en Regnebog, givet en Kommentar til Euklid
og Diofant og beregnet Tangens-Tabeller. Som
Astronom er A. mest kendt ved sit arab. Arbejde,
Almagest, som man tidligere mente var en
Oversættelse af Ptolemaios, men i Virkeligheden er et
Original-Arbejde, der kun eksisterer som arab.
Haandskrift i Nationalbiblioteket i Paris. Sedillot
mente af dette Arbejde at kunne bevise, at A.
havde kendt Variationen (se Maanen), som
blev opdaget af Tycho Brahe. Senere
Undersøgelser har godtgjort, at Sedillot nok ikke har
haft Ret i sin Paastand.
J. Fr. S.
Abu-Maschar (alm. kaldet Albumasar),
berømt arab. Astronom (806—886). Af hans
mange Værker, hvoraf fl. er oversatte paa
Latin, maa særlig nævnes »Aartusindernes Bog«,
hvori han spaar Kristendommen den korte
Varighed af 1500 Aar.
Abuna (arab. »vor Fader«), hos Kristne i
Orienten Tiltale til gejstlige Personer, specielt
Overhovedet for den æthiopiske Kirke.
Abundantia (lat.), »Overflødighedens
Gudinde«. Paa senere romerske Kejsermønter findes
hun ofte afbildet med Overflødighedshornet, af
hvilket hun udøser Rigdommens Gaver.
Abu-Nuwas, arab. Digter, d. 814, samtidig
med den berømte Kalif Harun-ar-Rashid, til
hvem han stod i et meget fortroligt Forhold.
Bekendte er især hans Drikkeviser og erotiske
Digte (man kalder ham »Arabernes Heinr.
Heine«), hvor A. viser sig som en lidet asketisk
Anakreontiker, paa hvem Koranens Forbud mod
Vinen ikke har gjort synderlig Indtryk. Formen
i disse Digte er fortræffelig, og Udtrykket og
Billederne friske og naturlige; en Del af dem
er udg. af Ahlwardt (»Der Diwan Abu-Nuwas«
[Greifswalde 1861]). I »1001 Nat« og senere
Folkeeventyr optræder A. ved Siden af Vesiren
Djafar og Gildingen Masrur som Kalifens
trofaste Følgesvend og Selskabsbroder. (Litt.:
Brockelmann, »Geschichte der arab.
Litteratur« I, 75).
J. Ø.
ab urbe condita d. s. s. post urbem conditam.
Aburi, Abudé, By i den eng. Koloni
Guldkysten paa Afrikas Vestkyst, ligger 32 km N. f.
Akkra 400 m o. H. paa den sydlige Side af
Akuapem-Kæden. A. er forholdsvis sund og har
en Sanitetsstation og bot. Station.
Abuscher se Buscher.
Abu-Simbel (Ipsambul), Sted i Nubien
V. f. Nilen, berømt ved sit mærkelige
Hule-Tempel, der under Ramses II omtr. 1250 f. Kr. er
hugget over 50 m ind i Klippen. Loftet i den
første store Sal bæres af otte staaende, til Piller
lænede kolossale Statuer af Osiris; i den anden
Sal findes fire lignende. I den inderste Sal ses
i den bageste Væg Billedstøtter af Ramses II
og tre Guder, Amon, Ptah og Horos, to Gange
aarligt beskinnes de af Solen, hvilke Dage var
store Festdage. Af de talrige hieroglyfiske
Indskrifter fortæller nogle om Kongens Sejre i
Syrien. Man har udregnet, at omtr. 4000 m3
Sten er bragt ud af Fjeldet for at skaffe
Tempelrummet til Veje. Paa hver Side af Indgangen
er to mægtige siddende Statuer af Ramses II,
22 m høje, udhuggede af Fjeldet. I Ny Garlsberg
Glyptoteket ses to Malerier af Templet, udførte
af Riis-Carstensen. Et mindre Huletempel,
ogsaa med Kolosser, 11 m høje, udenfor, findes i
Nærheden.
V. S.
Abusir, Navn paa fl. mindre Byer i Ægypten.
Se i øvrigt Busiris.
abusus (lat.), Misbrug; abusiv, urigtig,
lovstridig (lat. per abusum, fr. par abus). —
abusus non tollit usum: Misbrug ophæver ikke den
rette Brug af noget.
Abu Temmam, Habib ibn Aus (maaske
807—846, begge Aarstal angives forsk.), berømt
arab. Digter og litterær Samler. Han udgav den
berømteste Samling af ældre arab. Digte,
Haniâsa. (Litt.: Brockelmann, »Geschichte
der arab. Litteratur« I, 20 og 84).
J. Ø.
Abutig, Abu Tig, By i Øvreægypten, ligger
30 km SØ. f. Siut paa den venstre Bred af Nilen
og ved den ægyptiske Længdebane. A., der er
en udpræget Fellahby, ligger i en frugtbar Egn
og driver Handel med Landbrugsprodukter.
Abution Gärtn., Slægt af Katostfamilien,
Urter ell. Buske med store, hele ell. indskaarne
Blade og smukke, ofte gule Blomster. A.
Avicennae Gärtn. er en enaarig, hvidfiltet Plante
med forholdsvis smaa Blomster, udbredt fra
Ostindien til det østlige og vestlige Asien, til
Sydeuropa, Nordafrika o. fl. St. Den dyrkes i Kina
som Tekstilplante og giver de saakaldte
Abutilonfibre, der dog ogsaa faas af andre
Arter. I Brasilien spises Blomsterne og de umodne
Frugter af A. esculentum St.-Hil. Som
Prydplanter benyttes flg. Arter: A. striatum Dicks.
fra Meksiko med store orangefarvede Blomster,
A. insigne Planch. fra Ny-Granada med
mørkerøde Blomster og især A. Darwinii Hook. fil.
med røde Blomster m. fl.
A. M.
Af A., der dyrkes som Stueplante og
Udplantningsplante, findes mange Varieteter, der
fremkommer ved Krydsning mellem forsk. Arter.
Særlig kan anbefales Andenken an Bonn med
hvidbrogede Blade, Boule de neige med smuk
hvid Blomst, Perle d’Or med gul Blomst og
Thompsonii med hvid- og gulbrogede Blade. Som
unge maa de jævnlig knibes for at give buskede
Planter. Formering ved Stiklinger af halvmodent
Træ i Juli-August.
L. H.
Abydos (græ.) 1) hed i Oldtiden en Havnestad
i Lilleasien ved den snævreste Del af Hellespont
lige over for Sestos i Nærheden af Forbjerget
Nagara. Byen var en Koloni fra Milet. Til den
knytter sig Sagnet om Hero og Leander; i
Nærheden af den byggede Xerxes Skibsbroen, paa
hvilken den persiske Hær marcherede over
Hellespont. Indbyggerne var berygtede for deres
Vellevnet, men gjorde dog tapper Modstand mod
Filip III af Makedonien; kort efter blev Byen af
Romerne erklæret for fri (196 f. Kr.). Der findes
ingen Ruiner af den antikke By; i Nærheden
ligger den tyrkiske Flække Tschanak-Kalessi.
C. B.
2) Gammelægyptisk By i Mellemægypten, 8 km
V. f. Nilen, i Oldtiden et af Hovedsæderne for
Dyrkelsen af Osiris. Ved A. fandt Amelineau
fl. Kongegrave fra det første Dynasti. De blev
siden med stor Omhyggelighed paa ny udgravede
af Flinders Petrie, der har beskrevet sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
