Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 134 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Achillea L. (Røllike, norsk Ryllik), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) - Achilles, se Achilleus - Achllleshæl, se Achilleus - Achilleus (lat. Achilles), den ypperste Helt blandt Grækerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Roden af A., fleraarige Urter med
savtakkede ell. fjersnitdelte Blade og smaa Kurve,
der er samlede i Halvskærm; Blomsterne er
hvide, rosa ell. gule og har sammentrykt Rør.
Frugterne er stærkt sammentrykte og uvingede;
Fnok mangler. Over 80 Arter i nordlig
tempererede Egne. A. millefolium L. (Alm. R.) har
vidt krybende Udløbere og 15—50 cm høje
Stængler; Bladene er 2—3-dobbelt
fjersnitdelte og har fine, liniedannede og
braadspidsede Flige; Blomsterne har 4—6 Randkroner.
Alm. R. er paa Græsmarker som Ukrudt i
Sæden, langs Veje og paa Enge meget alm. i
Danmark og Norge og blomstrer i Juli—Septbr;
var tidligere officinel, formodentlig p. Gr. a.
Indholdet af bitre Stoffer. Planten ædes vel af
Kreaturer, naar den ej forekommer i for stor
Mængde, men egner sig næppe til Dyrkning.

Achillea umbellata.

A. ptarmica L. (Nyse-Røllike) bliver
25—60 cm høj og har linie-lancetdannede Blade,
der i Randen er skarpt savtakkede. Blomsterne
har 7—10 Randkroner. Paa Marker og Enge
ret alm. i Danmark og Norge (til Beitstaden);
blomstrer i Juli—Aug. A. moschata Wulfen
(Alperne) giver Esprit d’Iva.
A. M.

Som Stauder dyrkes A. millefolium L. Var.
Cerice Queen med dybt kirsebærrøde Blomster,
50 cm høj, A. Ptarmica L. fl. pl. The Pearl,
med hvide, fyldte Skærme (Juli-Aug.) 50—80
cm høj, A. umbellata Sibth Sm. var. argentea
med hvidfiltede Blade og hvide Blomster, og
A. tomentosa L. med hvidfiltede Blade og gule
Blomster. Formeres ved Deling og kræver en
solaaben, temmelig tør Vokseplads.
L. H.

Achilles, se Achilleus.

Achllleshæl, se Achilleus.

Achilleus [a’кilæ^us] (lat. Achilles), den
ypperste Helt blandt Grækerne, som deltog i
Kampen mod Troja. Hans Moder var Nereiden
Thetis, der efter Gudernes Bud (fordi
Skæbnen vilde, at den Søn, hun fødte, skulde blive
mægtigere end sin Fader) maatte ægte en
dødelig, Peleus, Aiakos’ Søn, Konge over
Myrmidonerne i Thessalien. Efter et Sagn, der ikke
findes hos Homer, skulde Thetis have badet
sin Søn i Ild ell. i Floden Styx for at
tilintetgøre det dødelige, han havde efter sin Fader;
nogle Beretninger føjer til, at kun Hælen
endnu ikke var blevet neddyppet, da Peleus kom
til og forstyrrede hende i hendes Forehavende,
og at den derfor var det eneste Sted, hvor A.
kunde saares (deraf Udtrykket »Achilleshæl«).
Thetis forlod i Vrede sin Mand og vendte
tilbage til Havets Dyb; den lille A. blev
overgivet til Kentauren Cheiron, som lærte ham
Lægekunst og Lyrespil, og hos hvem han
udviklede sig til sjælden Kraft og Skønhed,
ernæret ved de vilde Dyrs Marv og Indvolde. Da
Thetis vidste, at A. var bestemt til en tidlig
Død, skal hun, da den trojanske Krig stundede
til, have skjult ham paa Øen Skyros; men
skønt han bar Kvindeklæder og færdedes
mellem Kong Lykomedes’ Døtre, lykkedes det dog
den kloge Odysseus at genkende ham. A.
drager derpaa til Aulis, hvor han støder til
Grækernes Flaade og sejler med over til Troas. Her
bliver han snart Sjælen i alle Foretagender,
erobrer det kilikiske Theben, Øen Lesbos og
leder fl. andre Strejftog; af Frygt for ham
vover Troerne hele 9 Aar intet afgørende Slag,
men holder sig inden for Murene. — Hvad der
er fortalt om A.’s Barndom og Ungdom,
skyldes for største Delen Kyklikerne og senere
Kilder og lader sig til Dels daarlig forene med
A.’s Karakter, saaledes som den fremtræder i
de homeriske Digte. Af disse er Iliaden trods
de mange og lange Episoder i Grunden en
Forherligelse af A. Straks i de første Vers
udtales, at det er Følgerne af hans Vrede, hvorom
der skal fortælles, og han fremtræder i hele
Digtet som Grækernes ypperste Stridsmand.
Handlingen spænder over en Del af den
trojanske Krigs 10. (sidste) Aar, og Begivenhedernes
Gang er, saa vidt de berører A., i Korthed
denne. I en Forsamling, A. sammenkalder,
aabenbarer Spaamanden Kalchas, at Grunden
til en Sot, som Apollon har paaført Hæren, er,
at Agamemnon beholder Apollopræsten
Chryses’ Datter (Chryseis) hos sig som sin
Slavinde. Agamemnon bliver nu tvungen til at give
hende tilbage til hendes Fader, men herover
udbryder Strid mellem ham og A., der trækker
sig tilbage til sin Lejr og ikke mere vil tage
Del i Kampen. Agamemnon gør da Alvor af
sin Trusel at berøve A. hans elskede, Briseis.
Thetis faar Zeus til at opfylde sin Søns Bøn at
lade Troerne sejre i Kampen, et Udsoningsforsøg
fra Agamemnon’s Side mislykkes, og under
Hektor’s Ledelse trænger Fjenderne frem til
Lejren, hvor Skibene ligger trukne op paa
Land. Først da de begynder at stikke Skibene
i Brand, giver A. efter for sin Ven Patroklos’
Bønner, giver ham sin Rustning og lader ham
rykke ud i Spidsen for Myrmidonerne.
Patroklos driver Troerne ud af Lejren, men da han
trods A.’s Bud fortsætter Forfølgelsen, falder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>