Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - áctio intrinsecus necessaria - actions de jouissance - áctis testántibus - Actitis, se Klire - Actium - Actol er Mælkesyrens Sølvsalt - Acton, By i det eng. Grevskab Middlesex - Acton, John Emeric Dalberg, Lord, eng. Historiker (1834-1902) - Acton, John Francis Edward, neapolitansk Statsmand (1736-1811) - áctor - áctum - áctus - acu tetigisti - acútus, se Accent - Açvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
actio intrinsecus necessaria (lat.), Handling
fremkaldt ved indre uimodstaaelig Tvang, se
Tvang.
actions de jouissance [ak↱siå-dö-зwi↱sa.s]
(fr.), Beviser for Ret til Deltagelse i et
Aktieselskabs Udbytte. I Selskaber, hvis Aktiekapital
reduceres ved Udtrækning af Aktier til pari,
er det nogle Steder (f. Eks. ved de franske
Jernbaneselskaber) Reglen, at der udstedes
a. d. j. til dem, hvis Aktier udtrækkes, hvorved
de faar Ret til den Del af Dividenden, der
overstiger den alm. Rentefod.
C. Th.
actis testantibus (lat.), »efter
Dokumenternes Udvisende«.
Actitis, se Klire.
Actium [↱ak-], det lat. Navn paa Aktion.
Actol er Mælkesyrens Sølvsalt, AgC3H5O3,
1/2 H2O. Det faas ved at opløse kulsurt Sølvilte
i varm, fortyndet Mælkesyre. Det danner smaa,
hvide, naaleformede Krystaller, som er
opløselige i 20 Dele koldt Vand. Ved at udsættes for
Lyset antager det let en brunagtig Farve. Det
anvendes som Antisepticum, f. Eks. til
Gurglevand.
E. K.
Acton [↱äktən], By i det eng. Grevskab
Middlesex, nutildags egl. en vestlig Forstad til
London, ligger ved Great-Western-Banen og har
(1911) 57523 Indb.
Acton [↱äktən], John Emeric Dalberg,
Lord, eng. Historiker, f. 10. Jan. 1834 i Neapel,
d. 19. Juni 1902, var Sønnesøn af den
neapolitanske Minister John A. og Dattersøn af den
franske Diplomat, Hertug Emeric af Dalberg.
Han fik en udpræget katolsk Uddannelse og
følte sig afgjort som Katolik, men havde ved
Siden heraf en dyb Kærlighed til aandelig og
kirkelig Frihed. Efter omfattende Rejser i
Europa og Nordamerika fulgte han 1856 sin
Stiffader Jarl Granville til Kroningen i Moskva og
bosatte sig 1859 paa sin Slægts Gods i
England, samt var 1859—65 liberalt Medlem af
Underhuset. Gladstone, som var nøje knyttet
til ham, fik ham 1869 ophøjet til Peer som
Baron A. Han misbilligede afgjort den pavelige
Syllabus 1864 og drog under det store
Kirkemøde i Rom 1870 dertil, samt skrev under
Mærket »Quirinus« en Række Breve derfra, der
skarpt fordømte Ufejlbarlighedsdogmet. Han var
fuldt enig med Döllinger, men kunde ikke
beslutte sig til at følge med Gammelkatolikkerne;
derimod støttede han 1874 med Kraft
Gladstone’s Angreb paa »Vatikanismen«. 1895
blev han Prof. i Historie ved Cambridge Univ.
og udarbejdede her Planen til den store
Cambridge Modern History (14 Bd 1907—12). Hans
overordentlige Lærdom og skarpe Selvkritik
gjorde ham derimod til en lidet frugtbar Forf.
Af hans stort anlagte History of Liberty
fremkom kun et Par enkelte Afsnit; hans Lectures
on modern history udgaves 1906, on french
revolution 1910, samt to Bd Essays 1907. Hans
udmærkede hist. Bogsamling (100000 Bd)
købtes efter hans Død af A. Carnegie og skænkedes
ved John Morley til Cambridge Univ.
E. E.
Acton [↱äktən, fr. ak↱tå], John Francis
Edward, neapolitansk Statsmand, f. 3. Juni 1736
i Besançon, af irsk Æt, d. 12. Aug. 1811 i
Palermo. Som toskansk Fregatkaptajn udmærkede
han sig 1775 paa et spansk-toskansk Fællestogt
mod de algierske Sørøvere og indkaldtes 1779
til Neapel for at udvikle dets Flaade. Han vandt
hurtig den herskesyge Dronning Karolines
Yndest, fik Ledelsen baade af Hær og Flaade, blev
Finans- og til sidst Førsteminister samt styrede
med stor Vilkaarlighed. Af bittert Had mod den
franske Revolution fremkaldte A. i Forstaaelse
med den eng. Sendemand W. Hamilton 1793
Neapels Tilslutning til Forbundet mod Frankrig;
han maatte vistnok 1796 slutte Fred, men sendte
alligevel 1798 Tropper ind i Kirkestaten, inden
Ruslands og Østerrigs Hære var komne til
Norditalien, og fremkaldte derved Kongehusets
Forjagelse til Sicilien 31. Decbr s. A. Da det efter
Franskmændenes Nederlag i Sommeren 1799
vendte tilbage, afviste Kongen efter A.’s Raad
den lovede Amnesti, og der førtes nu en grusom
Forfølgelse mod alle fransk- og frisindede
Personer. Efter den ny Fredsslutning 1801 traadte
A.’s Myndighed noget i Skygge, og 1804 blev
han endog paa fr. Forlangende helt fjernet fra
Hoffet, men udnævntes samtidig til Fyrste og
fik store Godser paa Sicilien (1791 havde han
arvet sin Slægts eng. Godser samt Titel af
Baronet). Da han 1805 overtalte Kongen til at give
engelske og russiske Tropper Adgang til Riget,
fremkaldte han derved for anden Gang (1806)
Kongehusets Forjagelse til Sicilien, hvorhen han
fulgte det.
Hans yngre Søn, Charles Januarius
A. (1803—47) blev 1828 katolsk Prælat og 1842
Kardinal. Den ældste Søn var Fader til den
engelske Historiker, Lord A.
E. E.
actor (lat.) har i rom. Retssprog fl. Bet.: a)
En Klager ell. Sagsøger for Retten; actori
incumbit probatio, »det paahviler Klageren at føre
Beviset« (for sin Paastand), b) En Slave ell.
frigiven, som besørger en Forretning for Herren,
c) Den processuelle Repræsentant for den
Person, der ikke selv kan optræde i Retten, f. Eks.
for et Barn, en Korporation ell. anden jur.
Person.
V. B.
actum (lat. »foregaaet«, »handlet«), et i
Dokumenter ofte benyttet Udtryk ved Henvisningen
til, naar ell. hvor Dokumentet er udstedt, ell.
den Begivenhed passeret, som omhandles i det.
Actum ut supra, »foregaaet som ovenfor« (er
omtalt), en alm. Formular ved Slutningen af
Dokumenter.
V. B.
actus (lat.), Handling. I rom. Retssprog opr.
en Retshandling, senere ogsaa enhver
udenretlig Handling, til hvilken der er knyttet retlig
Virkning. I denne Bet. tales om actus legitimi,
visse Retshandler, der kun var gyldige, naar
der ikke var knyttet Betingelser til dem. A.
kunde ogsaa betegne den Servitutrettighed (se
Servitut), der gik ud paa, at man maatte
køre og drive Kvæg over en andens faste
Ejendom.
V. B.
acu tetigisti (lat.), egl.: »Du har truffet med
en Naal«, ɔ: der traf du Sømmet paa Hovedet!
Truffet paa en Prik!
acutus, se Accent.
Açvin [↱a∫vin], i den ind. Mytologi to parvis
optrædende Guddomme, i Lighed med de gr.
Dioskurer. Navnene Dasra og Nāsatya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
