Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adelsberg (slovenisk: Postojna), Flække i Krain, Østerrig - Adelsbrev (Adelsdiplom) - Adelsfane - Adelskab - Adelskalender ell. Adelsaarbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fritstaaende, 54 m høj Top under en uhyre Hvælving,
der hæver sig 15 m over denne; i
»Ferdinandsgrotten« holdes hvert Aars anden Pinsedag en
Grottefest. En Del af Hulen var allerede kendt
i 13. Aarh.; men de største Partier af den blev
opdaget 1818. — Flere Drypstenshuler findes i
Nærheden, deriblandt Magdalenegrotten,
hvor Hulepadden (Proteus anguineus)
først blev fundet.
G. Ht.
Adelsbrev (Adelsdiplom) er det
Dokument, der tildeles en nyadlet som Bevis for
hans Ophøjelse; Retten til at udstede A. har
Suverænen, naar Adelen da ikke, som f. Eks. i
Norge, er helt ophævet. De første A. udstedtes
i Frankrig af Filip IV den Smukke, i Tyskland
af Karl IV, i Norden af Erik af Pommern. I
Adelsvældens Tid saa Fødselsadelen dog skævt
til denne kongelige Ret og søgte at indskrænke
den; efter de danske Haandfæstninger skulde
Kongen have Rigsraadets Samtykke, hvad der
i Praksis næppe blev overholdt. Større Bet. fik
»Brevadelen« først, efterhaanden som Kongerne
opnaaede enevældig Magt.
Kr. E.
Adelsfane kaldtes i Sverige den Rytterstyrke,
som siden Vasa-Kongernes Tid oprettedes ved
den adelige Rusttjeneste. Den tabte efter det
»indelta rytteri«s Oprettelse meget snart sin
Betydning.
Adelskab. Medens Grl. af 1849, § 97, Grl. af
1866 § 92 har afskaffet enhver i Lovgivningen
til Adel knyttet Forret, er Adelen som saadan
ikke afskaffet i Danmark, og den har endnu
Bet. m. H. t. Adgangen til Klostre. Inden for
Adelen maa sondres mellem den alm. Adel og
den højere, omfattende Grever og Baroner
(Friherrer), af hvilke nogle atter har Titel som
Lensgrever og Lensbaroner. Erhvervelse af A.
sker dels ad selvstændig Vej ved Optagelse i
den danske Adelsstand gennem Udstedelsen af
et Adelsbrev ell. Adelspatent ell. ved
Naturalisation af fremmede Adelige, dels af afledet Vej
ved Fødsel ell. Ægteskab, idet en Adeligs
Hustru bliver adelig. Al dansk Adel er Arveadel,
men A. overføres kun gennem Faderen og kun
paa ægte agnatisk Afkom. Af Lensgrevers Børn
faar dog kun den ældste Søn Grevetitlen,
medens de øvrige Børn bliver Baroner og
Baronesser, medmindre andet er hjemlet ved
særlig Bevilling. A. kunde tidligere forbrydes p.
Gr. a. Majestætsfornærmelse eller Forræderi,
D. L. 6—4—1, 2, 3, men disse Bestemmelser er
nu ophævede ved Straffeloven.
Som anført har A. endnu kun Bet. m. H. t.
de Klostre, der som Vallø ifølge deres Statutter
kun staar aabne for Kvinder af dansk Adel,
ell. som Vemmetofte giver Adgang for Kvinder
af Adel ell. Døtre af Mænd af de øverste
Rangklasser.
K. B.
Adelskalender ell. Adelsaarbog udgives
nu i de allerfleste Lande i Europa, om end
efter forsk. Systemer, idet nogle, de fleste,
indeholder en Optælling af de til enhver Tid
levende Medlemmer af det paagældende Lands
Adel, andre kun en Række Stamtavler over et
begrænset Antal Adelsslægter.
I »Danmarks Adels Aarbog«, som siden
1883 hvert Aar er bleven udg. af H. R.
Hiort-Lorenzen og A. Thiset, er begge Systemer
anvendte, idet den hvert Aar foruden et
fuldstændigt Mandtal over den danske Adel
bringer et Antal Stamtavler dels over uddøde, dels
over nulevende danske Adelsslægter, ledsagede
af Vaabenafbildninger i Farvetryk og et
anseligt Antal Portrætter af Adelsmænd og
Adelsdamer. Aarbogen udgives nu (siden 1902) af en
Forening af Adelsmænd med uforandret
Redaktion.
For Sverige har G. Anrep siden 1854,
tidligere med 1 Aars Mellemrum, nu hvert Aar,
udg. »Sverige’s Ridderskaps och Adels
Kalender«, som indeholder den paa det svenske
Ridderhus introducerede Adels Mandtal, dog med
den ikke uvæsentlige Mangel, at alle Datoer er
udeladte. Denne Mangel blev dog 1908 afhjulpen,
ogsaa i Friherre K. K. Leijonhufvud’s
svenske Adelskalender, som paabegyndtes 1899,
men ophørte 1906. 1886 udgav C. H.
Tersmeden »Kalender öfver i Sverige lefvande
ointroduceret Adel«.
For Finland udgav E. v. Knorring
1858 »Storfurstendömet Finland’s Ridderskaps
och Adels Kalender« i Lighed med Anrep’s
svenske. Den udgaves paa ny 1872 af N.
Pinello, 1883 af C. H. Tersmeden, 1890 af
M. Stackelberg, 1900, 1906 og 1911 af O.
Wasastjerna, de fire sidste i Lighed med
den danske Adelsaarbog.
I England, hvor Aristokratiet gennem
Overhuset spiller en større Rolle end i noget andet
Land, har man ganske naturlig tidligere end
andetsteds følt Trang til nøjagtig Fortegnelse
over Lorderne, og der udkommer nu hvert Aar
fl. saadanne. Den ældste er Debrett’s
Illustrated Peerage and Baronetage of the United
Kingdom of Great Britain and Ireland, som
udkom 1803 og fortsattes til 1849; siden 1865 er
den udkommet i særskilte Udgaver for Peerage
og for Baronetage and Knightage. — Lodge’s
Peerage of the British Empire begyndte 1833
og er siden 1859 fortsat som Peerage and
Baronetage. Burke’s The Peerage and
Baronetage er udkommet siden 1840, Dodd’s The
Peerage and Baronetage of Great Britain and
Ireland siden 1841, Whitaker’s Peerage
siden 1897. Alle disse Aarbøger indeholder paa
nær den sidste et fuldstændigt Mandtal over
Slægterne.
Frankrig har ingen Adelsaarbog som den
danske, men der er siden Ludvig Filip’s Tid
hvert Aar udkommet en Annuaire de la
Noblesse de France, paabegyndt 1845 af Borel
d’Hauterive, fortsat 1892 af A.
Reverand, som var Medudgiver af Aargangene
1890 og 1891. Hver Aargang indeholder et
Antal Familiers Genealogi, og der er i den
udkomne lange Række Aargange samlet et
betydeligt Materiale til den fr. Adels Historie.
Efter ganske det samme Princip udgives
den af Baron I. de Stein d’Altenstein
1847 paabegyndte Annuaire de la Noblesse de
Belgique, som udkom hvert Aar til 1888 og
Aaret efter fortsattes af Baron O. de
T’Serclaes under Titelen La Noblesse Belge.
Fremdeles har O. G. van Epen 1900 paabegyndt
en Annuaire des families nobles et patriciennes
de Belgique, som indeholder en Fortegnelse over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
