Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adgangsbevis - ad hastam - Adhémar, Biskop af Puy, d. 1098 - Adhémar, Alphonse Joseph, fr. Matematiker (1797-1862) - Adherbal, Konge af Numidien - adheritere - adhibere - ad hoc - ad hominem, se demonstrere - ad honorem - adhortere - adhuc - adhærere - Adhæsion (Vedhængning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derhos kun falbyde ell. afhænde Varerne til egl.
Købmænd, Fabrikanter, Haandværkere o. a.
Næringsbrugere. Den fremmede Handelsrejsende
skal ved første danske Toldsted, hvortil han
ankommer, ved Øvrighedsattest fra Hjemstedet
oplyse, om han rejser for egen ell. andre
Handlendes Regning. Der meddeles ham derefter et
Adgangsbevis, gældende for 1 Aar. Kendelsen
herfor er 160 Kr.; rejser han for fl. Firmaer,
skal han for hvert af disse yderligere betale
80 Kr. A. skal i hver Købstad, hvor han agter
at gøre Forretning, forevises for Toldkamret
oy Politiet. Bestemmelserne gælder ligeledes
Indlændinge, der omrejser for fremmedes
Regning.
Fr. J.
ad hastam (lat.), til offentlig Auktion (se
Hasta).
Adhémar [ade↱ma.r], Biskop af Puy, d. 1098.
Da Pave Urban II paa Mødet i Clermont (1095)
havde endt sin Korstogstale, var A., der med
egne Øjne havde set Nøden i det hellige Land
og alt før havde forhandlet med Urban, den
første til at tage Korset og blev straks udnævnt
til pavelig Legat paa Korstoget. Lige saa
ridderlig og kæk som from gjorde han udmærket
Fyldest i sit Hverv. Sammen med Grev
Raymund af Toulouse drog han af Sted i Spidsen
for store, sydfranske Skarer; i Lilleasien
haandhævede han den samlede Korshærs Tugt og
udmærkede sig i fl. Kampe. Da Korsfarerne
efter Antiochias Indtagelse saa sig omlejrede af
Sultan Kerboga’s vældige Skarer, opflammede
A. deres sunkne Mod; Fundet af den hellige
Lanse var ham et velkomment Middel, og
Korshæren vandt en glimrende Sejr. Snart efter
døde A., haardt savnet af alle Korsfarerne; kun
han havde mægtet at holde Fyrsternes Avind
nede. (Litt.: Sybel, »Geschichte des ersten
Kreuzzuges«, 2. Opl. [Leipzig 1881]).
H. O.
Adhémar [ade↱ma.r], Alphonse Joseph,
fr. Matematiker (1797—1862), skrev under Titel
Cours de mathématiques à l’usage de l’ingénieur
civil (Paris 1832—56, 16 Bd) en Række
Specialhaandbøger om matematiske Videnskaber. Mest
kendt er han dog ved sit Værk Revolutions de
la mer; déluges périodiques (3. Oplag, Paris
1874), i hvilket han opstillede Teorien om
Istidernes Periodicitet.
Adherbal, Konge af Numidien, Søn af Micipsa
og Sønnesøn af Massinissa, blev efter sin
Broder Hiempsal’s Mord af Fætteren Jugurtha
tvunget til at søge Tilflugt hos Romerne, der
ved deres Mægling gennemførte en Deling af
Riget mellem ham og Jugurtha, hvorved han
fik den ufrugtbare, østlige Halvdel. Siden
paaførte Jugurtha ham Krig, og han blev
indesluttet i Cirta; da Romerne ikke vilde hjælpe
ham, maatte han overgive sig og blev dræbt
112 f. Kr.
H. H. R.
adheritere (lat., af heres, en Arving), indsætte
som Arving.
adhibere (lat.), anvende, bruge; tage med
(som Vidne o. l.). Adhibition (lat.),
Anvendelse; Medtagelse.
ad hoc (lat.), »til dette«, med dette bestemte
Formaal for Øje (paa Svensk »för tilfället«).
ad hōminem (lat.), se demonstrere.
ad honorem (lat.), til Ære for, for Ærens
Skyld.
adhortere (lat.), opmuntre, formane;
Adhortation, Opmuntring, Formaning;
Adhortatorium, Skrivelse af opmuntrende ell.
formanende Indhold.
adhuc (lat.), endnu; alm. i Talemaaden: adhuc
sub judice lis est, »Sagen er endnu for
Dommeren«, ɔ: Spørgsmaalet er endnu uafgjort (Horats’
Ars poetica V. 78).
adhærere (lat.), vedhænge; Adhæréns,
Vedhæng; Adhæsion, Vedhængning (se
nedenf.); adhæsiv, vedhængende.
Adhæsion (Vedhængning) 1) kalder man den
Kraft, hvormed to Legemer paa Grund af de
mindste Deles indbyrdes Tiltrækninger
fastholder hinanden, naar Legemerne berører
hinanden, eller Afstanden mellem dem dog er
særdeles ringe. Trykker man f. Eks. to
støvfri, godt slebne Spejlglasplader fast mod
hinanden, vil der fordres en betydelig Kraft for
atter at skille dem ad. Dette skyldes vel for
en Del den ydre Lufts Tryk, da Luften kun
langsomt kan trænge ind i det snævre Rum
mellem Pladerne, naar man søger at trække
dem fra hinanden, men A. er ogsaa virksom.
Denne har dog kun en kendelig Størrelse, naar
de to Pladers Afstand er mindre end 1/10000 à
1/20000 mm; den vil altsaa ikke mærkes paa
de Steder, hvor der viser sig livlig
Interferens (s. d.) mellem Pladerne, da Afstanden
her er for stor. Naar man kitter, limer ell.
lodder to Legemer sammen, benytter man A.
mellem Legemerne og Bindemidlet. Da dette
bringes i Berøring med Legemerne i flydende
Tilstand og først senere stivner, bliver
Berøringen inderligere, og A. langt større, end man
kan faa dem ved at trykke to faste Legemer
mod hinanden. Fænomener, der skyldes A.
mellem faste Legemer og Vædsker, omtales i
Kapillaritet.
K. S. K.
2) A. (ell. Adhærencedannelse)
kaldes i Lægevidenskaben sygelige Forbindelser
mellem normalt adskilte Dele. En saadan A.
skyldes Betændelse og kan naa den forskelligste
Grad fra en ganske løs Sammenklæbning til den
nøjeste Sammenvoksning. Det Væv, hvorved
A. fremkaldes, benævnes, naar de forbundne
Dele ikke ligger lige op ad hinanden,
Adhærencer.
Lp. M.
3) A. bruges specielt om den glidende
Friktion (Gnidningsmodstand) mellem et Lokomotivs
Driv- (og Kobbel-) hjul og Skinnerne, der
bevirker, at Hjulene under Paavirkning af
Maskinens Drivkraft ruller hen ad Skinnerne. Er
den samlede ved Omkredsen af Hjulene udøvede
Driv- (Trække-) kraft større end A., ell. m a. O.,
naar Modstanden mod Fremadbevægelsen er
større end A., drejes Drivhjulene rundt paa
Stedet, »spiller«, uden at rulle fremad. A.’s
Størrelse sætter saaledes en Grænse for
Lokomotivets Trækkeevne. Forholdet mellem den
største samlede Trækkekraft, der kan overføres
ved Omkredsen af et Lokomotivs Driv- (og
Kobbel-) hjul og Lokomotivets Adhæsionsvægt
ell. kortere sagt mellem et Lokomotivs
Adhæsion og Adhæsionsvægt kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
