- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
194

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adresse - Adresseavisen - Adressebog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

modtage og efter Omstændighederne besvare slige
Henvendelser. Denne Ret havde størst Bet., saa
længe Kamrene ikke selv havde Ret til at
foreslaa Love, men Lovinitiativet alene tilkom
Kongen, eller hvor Stænderne endog kun havde
raadgivende Medvirkning; de kunde da i Form
af Andragende, Besværing ell. A. frembære deres
Ønsker for Kongen. En saadan Ret var tillagt de
danske raadgivende Provinsialstænder efter Anrd.
af 28. Maj 1831 § 5, ligesom efter Fællesforfatningen
af 2. Oktbr 1855 § 46 Rigsraadet, der ikke
havde Lovinitiativ, kunde indgive Andragender
og Besværinger til Kongen. Ligeledes kunde
denne Ret, der er hjemlet Kamrene ved næsten
alle Forfatninger, før Parlamentarismens
Indførelse tjene som et Middel for Repræsentationen
til at udøve Indflydelse paa Regeringens
Sammensætning, i hvilken Henseende det rigtignok
ofte gjorde stor Forskel, om en slig A. udgik fra
begge Kamre ell. kun fra det ene af dem.
Saaledes bevirkede en enslydende A. fra Landsting
og Folketing til Kongen det Ørsted’ske
Ministeriums Afgang 1854, medens derimod A. fra
Folketinget alene 1873, 1883 og 1885 for at
bevirke Ministeriet Estrups Afgang, hvilke hver
Gang besvaredes med en Modadresse fra
Landstinget, blev uden Virkning. I Lande, hvor
Parlamentarismen er indført, saaledes at Kamrene
selv er i Stand til ved at vedtage et
Mistillidsvotum at bevirke Ministeriets Afgang, og hvor
Kamrene ligeledes har fuldt Lovinitiativ og ved
Hjælp af Forespørgsler til Regeringen kan sætte
ethvert Spørgsmaal under Debat, har den direkte
Henvendelse til Kongen selv i det væsentlige tabt
sin Bet. Dog benyttes Formen endnu bestandig i
Englands Forfatning, idet hvert aarligt
Parlament altid aabnes med en Trontale, affattet af
Regeringen og oplæst af Kongen ell. hans
Repræsentant, der derefter giver Anledning til en stor
Debat, kaldet Adressedebatten, fordi den altid
afsluttes med Vedtagelsen af en A. til Kongen, der
indeholder Underhusets Svar paa Trontalen.
Ogsaa Borgerne i Alm. kan naturligvis indgive A.
til Kongen, jfr. som Eksempel den berømte A.
fra Københavns Borgere til Kong Frederik VII
den 21. Marts 1848 om at tage ny Ministre, men
noget forfatningsmæssigt Krav paa at se en
saadan Henvendelse modtaget og besvaret har de
ikke.
K. B.

Adresseavisen — ell. som den fuldstændigere
Titel lyder »Kjøbenhavns Adressecomptoirs
Efterretninger« — er den ældste, danske egentlige
Avertissements-Avis. Spiren til den ligger i de
trykte Plakater, som Kammerjunker og kgl.
Køgemester I. F. v. d. Osten lod udgaa fra det
Adressekontor, han i Aaret 1706 havde faaet
Privilegium paa at oprette, og som, foruden at
anvise tjenestesøgende Plads, udbyde Værelser
til Leje o. l., tilbød Kommissionsforretninger af
enhver Art. Kontorets Virksomhed standsede
med Pestens Udbrud 1711, og det var først, da
den energiske og foretagsomme Bogtrykker og
Avisudgiver Joachim Wielandt i Beg. af Tyverne
optog Ideen og forenede sig med den tidligere
Indehaver, at det efter forsk. Vanskeligheder
fra Myndighedernes Side kunde genaabnes 1726.
Allerede Aaret forinden havde Wielandt dog
ladet første Nummer udgaa af den »Addres og
Notifications Relation«, som det var hans
Hensigt skulde støtte Adressekontorets Opgave.
Foretagendet afbrødes imidlertid atter ved Kbhvn’s
Ildebrand 1728; Notifikations-Relationerne blev
for Fremtiden knyttede som en Slags Tillæg til
Wielandt’s egne Aviser. Privilegiet paa at holde
Adressekontor gik derimod efter v. d. Osten’s og
dennes ældste Søns Død over i Hænderne paa en
Prokurator Niels Holm, der aabnede det for
Publikum Nytaarsdag 1749. Kort efter saa det
første Nummer af »Adresse-Contoirets
Efterretninger, til Publici Nytte bekiendtgjorte« Lyset.
Skønt Bladet uddeltes gratis »alleene paa det
Vedkommende fra eet Sted som det retteste om
alle saadanne Ting kand have Kundskab og
Oplysning« ell. mod »en liden Kjendelse efter eget
Behag og Godtbefinde« af Aarsabonnenterne, der
saa havde Ret til en Anmeldelse i Kontoret og
een Bekendtgørelse i Avisen frit, slog det dog
ikke an; efter en stakket Levetid maatte
Kontoret atter indstille sin Virksomhed. Først efter
at Agent Hans Holck 1759 havde faaet Ledelsen
af Bladet i sin Haand, begyndte dets Opsving
saa at det siden efter er blevet fortsat op til vore
Dage uden nogen Afbrydelse. Holck forstod at
indprente Publikum Bet. af at avertere, og for at
skaffe »Adressecomptoirets Efterretninger« den
videst mulige Udbredelse gav han paa Bladets
Forside en Udsigt over de vigtigste inden- og
udenlandske Nyheder. I Begyndelsen af 19.
Aarh. tiltog Avertissementernes Antal imidlertid
saa stærkt, at den journalistiske Side ved
Bladet lodes ude af Betragtning. I de følgende
Aartier vedblev Rammen at være den samme,
medens Formatet stadig voksede, indtil en ny
Redaktion 1888 besluttede at give Avisens
Hovednummer Læsestof og delvis indrykke Avertissementerne
i et medfølgende Tillæg. 1904 solgtes
A. til et Interessentskab, der forsøgte at omskabe
den gl. A. til et politisk-radikalt Dagblad; ved
Siden af det gl. Navn kaldtes det nu
»Morgenbladet«. Forsøget mislykkedes, og samtidig
mistede A. sin hævdvundne Stilling som
Avertissementsblad. 1908 ophørte Hovedstadens
ældste Avis at udkomme.
J. Cl.

I Norge blev det første Adressekontor
oprettet i Bergen ved en 7. Decbr 1764 givet
kgl. Bevilling, og under Navn af »Efterretninger
fra Adresse-Contoiret i Bergen i Norge« udgaves
siden 4. Febr 1765 den tilsvarende Adresseavis,
der bestod som konservativt Dagblad til 1889,
1792—1863 udstyret med et reelt, arveligt Monopol
paa at optage Bekendtgørelser indenfor Byens
Omraade. — Et lignende Adressekontor med
tilhørende »Efterretninger« bestod i Trondhjem
siden 1767, 1783—1876 med Bekendtgørelsesprivilegium;
den endnu bestaaende »Trondhjems
Adresseavis« danner en direkte Fortsættelse af
det gl., privilegerede Foretagende. Foruden paa
den siden 1790 og fremdeles udg. »Christianssands
Stiftsavis (og Adresse-Contoirs
Efterretninger«), har Betegnelsen »Adresse-Avis« (eller blot
»Adresse«) været og er fremdeles ikke
ualmindelig anvendt inden for den norske Presse (se
Norge »Presse«).
K. V. H.

Adressebog, Adressekalender, Vejviser
Fortegnelse over alle til en By, et Land, Stand
e. l. hørende Personer med Opgivelse af disses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free