Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afholdssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk., men saa meget synes dog vist, at det vel
har indskrænket Misbrugen, men langtfra har
formaaet at hindre den. Grunden dertil maa
dels søges i den Omstændighed, at Centralregeringen
i Washington af Hensyn til Statens
Indtægter ved Brændevinsskatten ikke begunstiger
Prohibitionen, dels i den stærke Tilstrømning
af Indvandrere, som ikke vil finde sig i noget
Forbud. En Bestemmelse om, at Drikke, som
forsendes og forhandles i Originalindpakning,
er undtagne fra Forbudet, svækker ogsaa Loven.
I alle større Byer trives trods Loven en livlig
Smughandel, som dækkes ved Hykleri; paa
Landet er derimod Virkningen større. Uden for
Nordamerika har Prohibitionen kun faa Steder
fundet Indgang, saaledes paa Færøerne fra 1910
og paa Island, hvor fra 1912 Fremstilling,
Indførsel og Salg af spirituøse Drikke med mere
end 2 % Alkohol er forbudt. I 33 af
Nordamerikas 46 Stater, hvor Prohibition ikke er
indført, er der Adgang til Lokaloption. Herved
forstaas, at hver enkelt Kommune ved
Afstemning bl. sine stemmeberettigede Borgere kan
afgøre, om Handel med Brændevin skal tillades
i Kommunen. Dette System har fundet
Tilhængere andetsteds, og i det eng. Parlament
indbringes aarlig et Lovforslag, som gaar ud
paa, at 2/3 af Skatteyderne i en Kommune
ganske kan forbyde Salget af berusende Drikke;
hidtil er det ikke blevet vedtaget, men Udsigten
til, at det bliver L., stiger med hvert Aar. I
Norge, som er det Land i Europa, hvis
Maadeholdslovgivning er mest fremskreden, bestaar
faktisk Lokaloption. Siden 1845 er det nemlig
overladt til Kommunalbestyrelserne paa Landet
at nægte ell. meddele Samtykke til Aabning af
Udsalgssteder, hvilket har ført til, at
Landsbyerne er saa godt som fuldstændig rensede
for Brændevinsudsalg. Det samme er Tilfældet
i Finland, hvor Forbud ved Kommuneafstemning
blev indført ved L. af 1892. — Et Hovedmiddel
i Statens Haand til at fordyre de
alkoholiske Drikke og derved indskrænke
Forbruget er Forhøjelse af Skatten paa berusende
Drikke. Vel er Forbruget ikke overalt ringe,
hvor Brændevinsskatten, som det her nærmest
gælder, er høj; England har i Forhold til sin
overordentlig høje Beskatning (165,6 Øre pr. l
à 8°) et anseligt Forbrug, og her blev man
1823—25 nødt til at nedsætte Skatten, fordi den
høje Beskatning havde fremkaldt en udbredt
Smugbrænding. Ogsaa i Frankrig og Holland
er Skatten høj (i Frankrig 54,4 Øre, i Holland
81,9 Øre pr. l à 8°), og i begge Lande klages
over Drikfældigheden. Men paa den anden Side
viser det sig, at Forbruget er overordentlig stort,
hvor Beskatningen er særlig lav, som i Danmark,
der er det Land, som har det største Forbrug,
og selv efter Forhøjelsen i 1912 et af dem, der
har den laveste Skat. Desuden har Erfaringen
vist i Sverige og Norge, at Forbruget er
aftaget proportionalt med og tilsyneladende som
en direkte Følge af Brændevinsskattens
Forhøjelse. I Norge er Brændevinsskatten gradvis
og hurtig forøget til en Tilvirkningsafgift af 80
Øre pr. l (foruden Forhandlingsafgiften af 13 1/2
Øre pr. l), og samtidig er Forbruget faldet fra
15,2 l 50 % Alkohol til 3,4 l pr. Individ. I
Sverige faldt Brændevinskonsumet under lign.
Omstændigheder fra 1830—80 fra 54 l til 8 1/7
l for hvert Individ. Rigtignok har den energiske
Lovgivning i Norge og Sverige været støttet
af en meget bestemt offentlig Mening, og hvor
meget der skyldes denne, er vanskeligt at
afgøre, men Sandsynligheden taler for, at den
meget betydelige Fordyrelse af Brændevinen
har haft en væsentlig Del i Resultatet.
Forhøjes Brændevinsskatten, kan det imidlertid
blive nødvendigt at indføre skærpet, offentlig
Kontrol med Fabrikationen for at forhindre
Smugbrænding. Mod Forhøjelsen kan anføres
fiskale Grunde; Brændevinsskatten danner
nemlig en af Statens Hovedindtægter, og naar
Skatten forhøjes paa virksom Maade, saa at
Forbruget væsentlig indskrænkes, kan man frygte
en Nedgang i denne. Muligvis vil dog Folkets
Skatteevne i Virkeligheden forøges ved
Drikfældighedens Aftagen, og samtidig Udgifter til
Retsvæsen, Fængsler, Fattighuse, Sygehuse,
Sindssygehospitaler kunne spares. Forhøjelse
af Brændevinsskatten burde naturlig ledsages
af forøget Skat paa bajersk Øl og Vin. I
Danmark forhøjedes Skatten 1912 fra 19 til 60 Øre
pr. l à 100 %, men i England er Skatten 5,13,
i Norge 2,62 og i Tyskland 1,30 Kr. pr. l à 100 %.
Derimod er Ølskatten i Danmark (9,50 Kr. pr. hl)
højere end i de fleste andre Lande. Et andet
Middel til Indskrænkning af Alkoholforbruget
er Indskrænkning af Produktionen. Da det i
Begyndelsen af 19. Aarh. ansaas for at være
i Agerbrugets Interesse at begunstige
Brændevinsbrændingen, frigaves denne Næring helt ell.
delvis i de fleste Lande i Nord- og Mellemeuropa,
og dette førte til, at der til en stor
Mængde Bøndergaarde knyttedes Brænderier.
Disse producerede en slet og uren Vare, som
paa Grund af sin Fuselholdighed til Dels var
usælgelig. Brændevinen nødes derfor paa Stedet,
hvilket man saa meget mindre kan undre sig
over, som den dengang af Befolkningen ansaas
for styrkende og sund. Afskaffelsen af disse
Husbrænderier ved Skattepaalæg danner derfor
overalt et stort sanitært Fremskridt. Et
Forsøg paa at indskrænke Brændevinsforbruget ved
at gøre Brændevinsbrændingen til Statsmonopol
med begrænset Produktion og samtidig regulere
Indførslen ved Toldpaalæg er siden 1886 gjort
i Schweiz og har allerede medført en Nedgang
af Forbruget. Som en vigtig Forholdsregel mod
Drikfældighed har man altid anset
Indskrænkning af Udskænkningsstedernes
Antal, som især opnaas ved Afgift
paa Beværternæringen. Om end Nytten af denne
Forholdsregel er betvivlet, fordi Drikfældigheden
ikke altid staar i Forhold til Beværtningsstedernes
Antal, kan det dog ikke bestrides, at en
alt for let Adgang til Licens begunstiger
Forbruget ved at forøge Lejligheden til Drik. I
Frankrig gav Loven af 1880, som tillader fri
Biændevinsudskænkning efter simpel
Anmeldelse, Signalet til en stærk Forøgelse af
Drikfældigheden. I Belgien findes et Udskænkningssted
for 35 Indb., i Frankrig 1 for 89, i Danmark
1 for 200, i England 1 for 352, men i Norge
kun 1 Udsalgssted for 5000 Indb. I Holland
har man ved L. af 1881 bestemt, i hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
