Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afholdssagen - Afhug - afhændelig - Afhærdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henholdsvis 1,4 og 21 l pr. Individ. Et
Drankerasyl »Heimdal« findes ved Kria Fjord.
I Danmark kan det gennemsnitlige
Forbrug af ren Alkohol 1912 anslaas til 6,5 l pr.
Individ, 1911 var det 7,2, 1906—1910 aarlig 7,3
og 1901—1905 aarlig 8,2 l pr. Individ (0,96 l =
1 Pot); Forbruget er altsaa gradvis aftaget,
stærkest i 1912. De 4/5 af Spiritusforbruget
falder i Danmark paa Brændevin. Af Landets
Læger anmeldes aarlig gennemsnitlig 800 Tilfælde
af Drankergalskab og lige saa mange Tilfælde
af kronisk Alkoholisme. Et meget stort Antal
af Forbrydelser, som giver Anledning til
Anholdelse, begaas i beruset Tilstand.
Brændevinsskatten er i Danmark ogsaa efter den sidste
Forhøjelse i 1912 lavere end i de fleste andre
Lande; den har i en Aarrække givet Statskassen
en Indtægt af c. 3 Mill. Kr. aarlig (omtr.
1/20 af den samlede Statsindtægt). Medens den
tidligere erlagdes efter det benyttede »Karrum«
(2 Kr. pr. Td. Karrum), blev der ved Lov af
1887 indført den Forandring, at den for
Fremtiden skulde erlægges efter Udbytte, nemlig 18
Øre pr. l à 100 % Styrke; 1912 forhøjedes den
til 60 Øre pr. l à 100 %. Produktionen af
Brændevin har i de senere Aar været noget i
Aftagende (fra 16,70 Mill. l à 100 % 1881—85 til
14,93 Mill. l 1906—09); dette skyldes maaske til
Dels det om sig gribende Forbrug af bajersk Øl,
til Dels vel ogsaa Afholdsbevægelsen.
Brænderiernes Antal er fra c. 2500 i Aaret 1800 gaaet
ned til 27 i 1911, idet Driften koncentreres paa
faa store Fabrikker. Det bajerske Øl er i de
sidste 35—40 Aar kommet stærkt i Brug, og
Forbruget i Kbhvn beløb sig allerede 1881 til
110 Potter pr. Individ. Imod dette stigende
Forbrug viste sig en stærk Misstemning, og 1891
udkom en L., som lagde en Skat af 10 Kr., for
de første 4 Aar dog kun 7 Kr., paa hver Td. Øl,
som indeholder mere end 2 1/4 Vægtprocent
Alkohol. 1912 forhøjedes Ølskatten fra 6,47 Kr. til
9,50 Kr. pr. hl (1 Td. = 1,31 hl). Forbruget af
skattepligtigt Øl i Danmark var 1910—11
gennemsnitlig 36,2 l pr. Individ. Skatten af
Værtshushold fastsættes ifølge Næringsloven af 1857
inden for visse Grænser af Kommunalbestyrelserne;
i Hovedstaden har man valgt
Maksimalgrænsen. Antallet af Udsalgs- og
Udskænkningssteder var 1880 et for hver 195 Indb., 1905 et
for hver 145; men tager man alene Hensyn til
Udskænkningsstederne, viser sig i samme
Tidsrum en Aftagen fra et paa hver 452 Indb. i 1880
til et paa hver 531 i 1905, hvilket er en Følge af,
at Byerne har benyttet sig af Retten til ifølge
Lov af 1873 at standse Tilgangen til
Beværternæringen. I Kbhvn fandtes 1880 et
Udskænkningssted paa 174 Indb., 1905 et paa 306. En Lov
af 20. Apr. 1906 nægtede indtil videre ny
Gæstgiverier (Hoteller, Herbergerier) Ret til at
beværte andre end herbergerede. 1903 nedsatte
Indenrigsministeren en af 11 Medlemmer
bestaaende Kommission med det Øjemed at
overveje og foreslaa Foranstaltninger til
Ædruelighedens Fremme (»Ædruelighedskommissionen«).
Denne Kommission afgav 1907 sin Betænkning,
der udmundede i to Lovforslag, et om
Beværtning og Herbergeri samt om Handel med stærke
Drikke og et om Forholdsregler mod Drankere.
Heraf fremgik Lov af 10. Maj 1912, som
fastsætter, at der i Kbhvn og Købstæderne ikke
maa være mere end een Beværtning med Ret til
Udskænkning af stærke Drikke for hver 350
Indb.; Bevilling gives af et fra
Kommunalbestyrelsen udgaaet Bevillingsnævn. Paa Landet
meddeles Bevilling af Amtsraadet, efter Indstilling
af Sogneraadet. — Afholdsforeningerne, af
hvilke den første stiftedes 1843 af Lærer
Syversen, har i de sidste 40 Aar fundet stor
Tilslutning. Apr. 1912 var Medlemsantallet steget til
184100 (90000 Mænd, 65000 Kvinder, 10000 Børn
under 14 Aar; de øvrige uangivne). Af
Drankerasyler findes i Danmark 7 for Mænd (Astrup
pr. Jebjerg, Godthaab ved Holstebro, Enkrateia
i Hellerup, Stormly i Sydfyn, Solhjem ved
Haslev, Aistrup i Salling og Kærshovedgaard ved
Bording Station) med over 100 Pladser, et for
Kvinder (Ebenezer paa Frederiksberg) med 10
Pladser og Konkordia i Nærum for Mænd og
Kvinder med henved 20 Pladser.
Internationale Kongresser til Bekæmpelse af
alkoholismen afholdes hvert 2. Aar; den 14.
Kongres afholdtes Septbr 1913 i Milano. Et
internationalt Maanedsskrift til Bekæmpelse af
Drikfældighed udkommer paa Tysk siden Jan.
1891. En international Forening mod Misbrug
af spirituøse Drikke grundedes 1906 i Berlin.
Et internationalt Bureau for Bekæmpelse af
Alkoholisme har Domicil i Lausanne.
Af den overordentlig rige Litt. maa for
Danmarks Vedkommende nævnes »Ædruelighedskommissionens
Betænkning« med Bilag (Kbhvn
1907). Vejledende Afhandlinger findes i det af
det danske »Samfund til Ædrueligheds Fremme«
udgivne Tidsskr. Af nyere fremmed Litt.
fremhæves Baer og Laquer, »Die Trunksucht und
ihre Abwehr« (Berlin og Wien 1907) og
Delbrück, »Hygiene des Alkoholismus« (Bd III
af Weyl’s »Handb. d. Hygiene«, Leipzig 1913).
Axel Ulrik.
Afhug, i det ældre danske Retssprog
Betegnelsen for den groveste Art af Legemsfornærmelser,
der bestod i, at et eller flere Lemmer
eller andre Legemsdele skiltes fra Kroppen.
afhændelig. Retslæren taler om afhændelige
og uafhændelige Rettigheder. De første er
saadanne, som man efter egen fri Vilje kan skille
sig helt af med, hertil hører navnlig alle
Formuerettigheder, som man endog i Reglen frit
kan overdrage til andre. De sidste kan
Menneskene ikke opgive, f. Eks. Retten til Livet og
Helbredet; giver man en anden Tilladelse til at
angribe ens Rettigheder af denne Art, er hans
Handling oftest lige fuldt retsstridig.
V. B.
Afhærdning. Hærdet Staal kan gøres blødt
ved A., en Proces, ved hvilken det bringes til
Glødvarme og derefter langsomt afkøles,
hvorved det opnaas, at Kulstoffet træder i en mindre
intim Forbindelse med Metallet. A. maa i mange
Tilfælde anvendes, naar slidt Værktøj, navnlig
File, skal istandsættes; efter at Tildannelsen er
sket i den afhærdede Tilstand, maa det paa ny
hærdes. — Støbejerns Genstande, som er støbte
i vaadt Sand, har ofte en haard Skal af hærdet
Jern, der kan afhærdes ved Udglødning; Bronze,
som langsomt afkøles fra den flydende Tilstand,
bliver haard, fordi der danner sig særlig tinrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
