Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 241 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - afrette 1) (tekn.), give den rette Form, navnlig frembringe plane Flader paa Træ - afrette 2) d. s. s. dressere - Afretter - Africanus - Africanus, Sextus Julius, se Julius Africanus - Afridi - afrigge - Afrika - Afrika. Grænser, Terrainforhold m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Rundsavspindel med Knivhoved; Bræder
og Planker afrettes paa en alm. Afretter.

2) d. s. s. dressere.
E. Th.

Afretter er en Høvlemaskine, der arbejder
med Underkutter, og som tjener til Afhøvling
af den første plane Side paa Træ. Se i øvrigt
Høvlemaskiner (til Træ).
E. Th.

Africanus, Tilnavn for adskillige rom.
Feltherrer, som har udmærket sig i Kampene i
Afrika, særlig Scipio’erne; endvidere for den
berømte Jurist Sext. Cæcilius.

Africānus, Sextus Julius, se Julius
Africanus.

Afridi, en stor, krigersk Stamme paa Grænsen
mellem Afghanistan og britisk Indien V. og SV.
f. Peschavar. A., der tæller 19000 Hoveder, har
paa sit Territorium Khaïber- og Kohat-Passet,
hvor den i lange Tider var de Rejsendes og
Karavanernes Skræk. Britisk Indien laa i Kamp
med den fra 1839—79, da Englænderne ved et
Forlig overdrog den Bevogtningen af Passet
under eng. Overhøjhed, medens A. forpligtede sig
til to Gange ugentlig at lade de centralasiatiske
Karavaner passere uhindret igennem til
Peschavar. Nu er den største Del af Stammens
Territorium indlemmet i det indiske Rige.
M. V.

afrigge (Søv.) var i Sejlskibe at nedtage
Rejsningen, saa at kun de nøgne Undermaster
blev tilbage. A. udførtes, naar et Skib for
længere Tid skulde oplægges, ell. naar det
skulde underkastes et Eftersyn af en saadan
Natur, at Rigningen ikke kunde forblive
staaende (omhoug). Nutildags bruges Betegnelsen
»at rigge af« om mange forsk. Ting, naar disse
skal bringes i daglig Orden efter at have været
i Brug. F. Eks. at rigge en Pumpe, en
Skydeskive, et Fartøj e. l. af.
H. E.

Afrika, Oldtidens Libyen og Ætiopien,
udgør den sydvestlige Del af den gamle Verden.
Den er den tredje blandt Verdensdelene i
Størrelse og den fjerde i Indbyggertal. Om Navnets
Oprindelse haves kun Gisninger; hos Romerne
var det opr. kun Navnet paa en Del af det nuv.
Tunis, og først senere i Kejsertiden udvidedes
Navnet Africa til at omfatte alt, hvad
Romerne kendte af denne Verdensdel. Længe var
Verdensdelens Indre Europæerne saa godt som
ukendt; Klimaet, ikke mindst paa Kysterne,
Manglen af Bugter og sejlbare Floder samt
Befolkningens Holdning lagde Fremmede store
Hindringer i Vejen, Hindringer, som selv i vor
Tid ikke er blevne fuldstændig overvundne.

Oversigt over Indholdet.

	Side.
Grænser, Terrainforhold m. m.	241
Geologi	245
Klima	248
Plantevækst	251
Dyreverden	254
Befolkning	256
Politisk Inddeling	259
Opdagelseshistorie	261

Grænser m. m. — A. er mod Nordøst
sammenhængende med Asien ved den kun 113 km
brede, nu gennemskaarne Landtunge ved Sues;
geogr. betragter man alm. Sues-Kanalen som
Grænse, skønt Ægyptens politiske Grænse løber
et godt Stykke østligere fra Akaba-Bugten til
Middelhavet. Mod N. adskilles A. fra Europa
ved Middelhavet og det 14 km brede Gibraltar-Stræde;
i øvrigt begrænses Verdensdelen mod
V. fra Kap Spartel til Kap det gode Haab af
det Atlantiske Ocean, og mod Ø. af det Indiske
Ocean og dettes Fortsættelse Aden-Bugten,
Bab-el-Mandeb-Strædet, det Røde Hav og
Sues-Bugten. A. har ikke altid været adskilt fra Europa,
thi Gibraltar-Strædet har en Gang ikke været til;
Sierra Nevada i det sydlige Spanien stod i
Forbindelse med Atlas-Bjergene i Nordafrika, og
endnu i den pliocæne Tidsperiode hang Tunis
sammen med Sicilien og Italien.

A.’s nordlige og sydlige Kyster ligger omtr.
lige langt fra Ækvator — hen ved 2/3 af Arealet
ligger paa den nordlige og 1/3 paa den sydlige
Halvkugle — thi det nordligste Punkt, Kap
Blanco, ligger paa 37° 20′ n. Br. og det sydligste
Punkt, Kap Agulhas, paa 34° 51′ s. Br.
Verdensdelens Udstrækning fra N. til S. er omtr.
8000 km. Fra det østligste Forbjerg, Kap
Guardafui, der ligger paa 51° 18′ ø. L. fra Grw., til
det vestligste Forbjerg, Kap Verde, paa 17° 32′
v. L. er Afstanden omtr. 7500 km.

Verdensdelens Areal i alm. Forstand ɔ: ogsaa
medregnet de fjernere ell. ved store Havdybder
fra Fastlandet skilte Øer som Madagaskar,
Maskarenerne, Canarerne, Azorerne, Ascension,
Skt Helena o. a. er ifølge F. Hahn 29818964
km², hvoraf 611864 falder paa de nævnte Øer.
A. optager saaledes c. 1/5 af alt Land og c. 1/17
af hele Jordoverfladen. Folketallet angives
meget forskelligt, men i det hele taget med lavere
Tal end tidligere, alm. angives det til c. 140
Mill.

Terrainforhold. A.’s Kyster er mindre
indskaarne end nogen anden Verdensdels, og
Manglen paa Halvøer og skarpt indskaarne
Bugter er paafaldende. Den eneste store Halvø er
Somali-Landets store Horn, og selv den har en saa
bred Basis, at den kun uegentlig kan betegnes som
Halvø. Middelhavet afsætter kun en eneste stor
Bugt med to Forgreninger, den Store Syrte
(Sidra-Bugten) og den Lille Syrte
(Gabes-Bugten). Noget lgn. gælder for Atlanterhavets Vedk.
hvor den store Guinea-Bugt, dersom Betegnelsen
Bugt her egl. kan anvendes, afsætter Benin-Bugten
og Biafra-Bugten. Af mindre Bugter fra det
Atlantiske Ocean kan nævnes: Walfish-Bugten
og Angra Pequena, to smaa Bugter paa den
sydvestlige Kyst, samt i Kaplandet Table-Bugten,
False-Bugten og nogle mindre Bugter. Det
Indiske Ocean afsætter bl. a. Algoa-Bugten og
Delagoa-Bugten; ved Aden-Bugten ligger
Tadjura-Bugten og i det Røde Hav Adulis- ell.
Annesley-Bugten. — A.’s samlede Kyststrækning beløber
sig til omtr. 27600 km, altsaa 1 km for omtr.
hver 1050 km² Fladeindhold; for Europas Vedk.
falder der for hver km Kystlængde et omtr. fire
Gange mindre Fladeindhold. Paa A.’s Kyster
findes kun faa gode Naturhavne, og lange
Strækninger er ganske blottede for saadanne. Kysternes
Beskaffenhed er meget forskellig. Stejle
Klippekyster fremtræder til Dels ved det Røde Hav,
ved den N. f. Ækvator liggende Kyststrækning
ved det Indiske Ocean og S. f. Delagoa-Bugten
rundt indtil N. f. Kapstaden, paa fl.
Strækninger af Nedreguinea, mellem Mundingen af
Gabun- og Calabar-Floderne, paa nogle Strækninger
af Øvreguinea og det nordvestlige A. samt ved
Middelhavet, navnlig ved Rif i Marokko og paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>