- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
255

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrika. Dyreverden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elefant, som ganske vist tager foruroligende af
i Tal og Udbredelse, men dog stedvis træffes
i stort Tal; endvidere flere Arter Næshorn og
den over hele det tropiske Afrika udbredte
Flodhest og dens Slægtning Dværgflodhesten (i
Vestafrika), samt Flodsvin og Vortesvin. I de
tørre, indre Steppeegne præges Landskabet af
de store Flokke af lette, hurtige Pattedyr som
Zebraer og Antiloper, hvilke sidste er varierede
i en storartet Rigdom af Arter som Elandantilopen,
Springbukken, Gnuen, Gemsebukken
og Blisbukken, der alle holder sig til de aabne
Stepper, medens Kuduen og Dykkeren søger til
de tætte Kratskove. Bl. andre Drøvtyggere i
disse Egne maa endnu nævnes den kapske Bøffel
og Giraffen, der kan friste Livet selv i de
tarveligste Egne, men ogsaa er en yderst
karakteristisk Dyreform for Sudans Savanner.
Endelig findes i Sierra Leone en sjælden,
mærkelig Dværghjort.

I Skovegnene i Vestafrika fremtræder
Dyrelivet i en anden Skikkelse; Steppefaunaen er
for en væsentlig Del borte, og Rovdyrene,
Tykhuderne og Antiloperne, skønt endnu talrige,
er dog ikke længere dominerende; derimod faar
disse Egne et eget og nyt Præg ved den
overvældende Rigdom paa klatrende Dyr, Skovdyr.
Bl. Aberne har Gorillaen og Chimpansen deres
Hjem her, og talrige Marekatte og Bavianer,
bl. hvilke ogsaa Mandrillen, kan forfølges
gennem Verdensdelen mod Øst, saaledes at deres
Antal aftager ad Abessinien til. Talrige Egern,
hvis mærkeligste Form er Flagreegernet,
Skældyret og flere store Flagermus af
Flyvehundenes Gruppe, søger deres Føde i Træerne,
medens Spidsodderen fisker i Floderne. At den
ætiopiske Region besidder flere Arter af
Spidsmus og ægte Mus, bl. disse sidste ogsaa vore
to Rottearter, er ingen Ejendommelighed,
derimod træder visse Halvaber (Ræveaber) og et
Par Slægter af de til Insektæderne hørende
Springmus ell. Elefantspidsmus os i Møde som
Former, der er karakteristiske. Endnu maa
angaaende Pattedyrene tilføjes, at naar
Tamfaaret og Tamoksen er anførte som ikke
hjemmehørende i den ætiopiske Region, saa maa det
opfattes saaledes, at de opr. manglede, men
de europ. Kolonister har indført dem, og f. Eks.
Tamfaaret trives endog ypperlig i Kaplandet
og tilgrænsende Egne.

Blandt Fuglene er den afrikanske Struds ikke
blot den største, men ogsaa den mest
ejendommelige; den lever ikke blot vild, men er ogsaa
af stor Bet. som Husdyr i Kaplandet.
Karakteristiske Steppefugle er desuden Trapperne,
»Korhaan«, som de holl. Kolonister kalder dem;
den største af dem er »Paauwen« (Otis Kori),
men den Rejsende lægger dog mere Mærke til
den sorte og den blaa »Korhaan«, som fylder
Græssletterne med deres Skrig, naar de jages
op. Ogsaa Frankolinhøns og Ørkenhøns opliver
Stepperne, medens man i Mimosetykningerne
og de tætte Krat træffer Vagtler, Duer og
Perlehøns i Masse. Den mest karakteristiske
Steppefugl er dog »Sekretæren« ell. Slangefalken
(Gypogeranus serpentinus), alt Krybs svorne Fjende,
desuden talrige Ørne og Gribbe. I Modsætning
til de andre tropiske Lande er Skovene i A. ikke
rige paa Papegøjer, derimod paa mærkelige
Spurvefugle som Pisangæderen, Musefuglen og
Oksehakkeren, der ikke findes andre Steder.
Bl. Skovfuglene maa endvidere nævnes
Skægfugle, Glansfugle, Næshornfugle, de smaa,
brogede Honningfugle og Enkefuglene med deres
lange hængende Sørgefjer. Bl. vore store
Vadefugle er flere som Storken, Hejren og Tranen
jævnlig paa Vinterbesøg i Sydafrika, hvor de
træffer en indfødt Slægtning, Krontranen;
karakteristisk er Træskonæbbet (Balæniceps) ved øvre
Nil, og Flamingoer, Pelikaner og den
mærkelige Slangehalsfugl træffes næsten alle ved
Vandsamlinger i det tropiske Indre. Havkysterne
oplives paa de klippefulde Steder af den
kapske Sule, »Kapduer«, Albatrosser og Toppengviner,
der afsætter Guanolag paa de ensomme Klippeøer.

Bl. Krybdyrene er den mægtigste Nilkrokodillen,
der bebor næsten alle ferske Vande; i
Vestafrika optræder ogsaa den langsnudede
»Gavialkrokodille« og den kortsnudede
»Alligatorkrokodille«. Store, indtil 2 m lange Varslere
kan blive besværlige for Hønsegaarde, og i de
aabne Egne støder man paa talrige Jordleguaner,
hvis mærkeligste Form er den lange,
tornede »Klippesalamander« (Uromastix). A. ejer
talrige Skildpadder og Slanger, bl. hvilke sidste
kan fremhæves den natalske Python, der i øvrigt
træffes langt længere mod N. end i Natal, en
Mængde brogede Træsnoge i Skovene og 2
Arter Brilleslanger, dog uden tydelig »Brille«;
i det hele dræbes i det tropiske A. langt færre
Mennesker af Slanger end i Indien, hvilket vel
dels skyldes den mere sparsomme Befolkning,
dels det ofte aabne Terrain, der gør, at Dyrene
lettere opdages, om end Farven tit stemmer
meget overens med Jordbundens.

Ogsaa af de lavere Dyr spiller mange trods
deres ringe Størrelse en betydelig Rolle,
saaledes Termitterne, hvis indtil 10 m høje, ofte
fantastisk byggede Boliger danner et mærkeligt
Moment i Landskabet, medens Vandregræshopperne
har opnaaet sørgelig Berømmelse ved
deres Ødelæggelser af dyrkede Marker. En
Landeplage er ogsaa Tetsefluen, hvis for Heste
og Hornkvæg dødelige Stik besværliggør
Rejser i mange Egne, ligesom den i den senere
Tid har gjort sig bekendt som Overfører af
Smittestoffet i »Sovesygen«. Farlige for
Mennesker er ogsaa de store Skorpioner,
Fugleedderkopper og den sydafrikanske Tarantel, der
jævnlig træffes i Husene.

En ejendommelig Stilling inden for den
ætiopiske Region danner Øerne i det Indiske Ocean,
særlig Madagaskar, der paa en Maade danner
et eget zoogeografisk Rige. Der mangler saaledes
af Pattedyr de store Tykhuder, store Rovdyr
og ægte Aber; i det hele har Øen saa godt
som ingen Pattedyr fælles med Fastlandet. Til
Gengæld er der en Rigdom paa Halvaber og
Desmerdyr. Særlige Karakterformer er
Gnaveraben (Chiromys madagascariensis) og det
pindsvineagtige Børstesvin, der her har deres
eneste Hjem. Madagaskars Fuglefauna, der er
meget rig, danner ligesom et Overgangstrin
mellem den afrikanske, indiske og australske.
Interessante er de store uddøde Former af Fugle,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free