- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
335

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahmes (d. e. den maanefødte), et hyppigt Personnavn i det gamle Ægypten - Ahmes, Ægypter, antages at have levet mellem Aar 2000 og 1700 f. Kr. - Ahna, Heinrich de, Violinspiller (1832-1892) - Ahnfeldt, Arvid, sv. Forfatter og Litteraturhistoriker (1845-1890) - Ahnfeldt, Paul Gabriel, sv. Provst og Forf. (1803-63) - Aho, Júhani, Pseudonym for Brofeldt - Ahorn, se Acer - Ahornfamilien, se Lønfamilien - Ahornsukker, se Sukker - Ahorntræ - Ahovaitræ, se Cerbera - Ahr, Biflod til Rhinen i Rhin-Prov. - Ahrenberg, Johan Jakob, finsk Arkitekt og Forfatter, f. 1847 - Ahrens, Heinrich, tysk Retslærd (1808-1874)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ahmes [↱ah-] (d. e. den maanefødte), et
hyppigt Personnavn i det gamle Ægypten, der bl.
a. bares af to ægypt. Konger, A. I, af Grækerne
kaldet Amosis ell. Amasis, der levede omtr.
1600 f. Kr., og under hvem Ægypten begyndte
at hæve sig til et mægtigt Rige, og A. II, af
Grækerne kaldet Amasis, Konge i Ægypten 570—26.
— Af to Privatmænd af Navnet A., der
omtr. var Samtidige med Kong A. I, haves korte,
i hist. Henseende vigtige, hieroglyfiske
Levnedsbeskrivelser, der er fundne udhuggede i deres
Gravkamre (ved el-Kâb i Øvreægypten).
V. S.

Ahmes. [↱ah-], Ægypter, antages at have levet
mellem Aar 2000 og 1700 f. Kr. Han skrev den
ældste, matematiske Lærebog, vi kender. Bogen
begynder saaledes: »Forskrift til at naa til
Kendskab om alle dunkle Ting« o. s. v., men
den giver sjælden alm. Regler; den belærer
nærmest gennem Løsning af Opgaver, og
Reglerne maa formodentlig findes i ældre, os
ubekendte Lærebøger. Det er væsentlig fra den, vi
har vort Kendskab til ægypt. Matematik.
Chr. C.

Ahna, Heinrich de, Violinspiller, f. i Wien
1832, d. i Berlin 1892, fik tidlig Mayseder til
Lærer; paa Kunstrejser, der navnlig førte ham
til England, gjorde han stor Opsigt og tog Ophold
for længere Tid i London. Pludselig afbrød han
imidlertid sin Kunstnerbane (1851) for at gaa i
østerrigsk Militærtjeneste, og han deltog som
Løjtnant i Felttoget i Italien. Efter Fredsslutningen
tog han Bolig i Berlin, hvor han 1868 blev
Koncertmester i det kgl. Kapel og Aaret efter
Lærer ved det kgl. Musikakademi. Under sit
Berlin-Ophold virkede han navnlig som
Kvartetspiller, Medlem af »Joachim-Kvartetten«.
W. B.

Ahnfeldt, Arvid, sv. Forfatter og
Litteraturhistoriker, Søn af nedenn. P. G. A., f. 1845. d.
i Kbhvn 1890. Han blev Student i Lund, tog
Doktorgraden i Upsala og var derefter ansat ved
»Det kgl. Bibliotek« i Stockholm indtil 1876.
Han blev en overordentlig flittig Forsker i
Arkiver og Biblioteker og samlede en Rigdom
af biografiske og kulturhistoriske Data, som
han forstod at fremlægge i en livlig og
underholdende, ofte aandfuld Form. Af hans Skr.
kan nævnes »Ur svenska hofvets och
aristokratiens lif« (1880—82), »Från Europas hof«
(1883—84); desuden udgav han Skr. og Breve
af Palmær, Crusenstolpe, Thomander, Sehlstedt
o. fl. Mere selvstændigt er hans Arbejde »L. F.
Rääf af Småland och hans litterära
umgängeskrets«, og som hans Hovedværk maa nævnes
»C. J. L. Almqvist, hans lif och verksamhet«
(1876). Han har endvidere udg. »Bevingade
ord« (1879) og redigeret en sv. Bearbejdelse af
Scherr’s »Världsliteraturens historia« (1874—76).
Fra 1881 til sin Død udgav han Tidsskriftet
»Ur dagens krönika«, der ved sit afvekslende
Indhold og sin pikante Form gjorde megen
Lykke og i Danmark fik en Efterligner i P.
Nansen’s Tidsskrift af samme Navn. A. døde
pludselig i Kbhvn.
I. F-H.

Ahnfeldt, Paul Gabriel, sv. Provst og
Forf. (1803—63), blev 1826 Docent i praktisk
Filosofi ved Univ. i Lund, men han gav sig
mest af med teologiske Studier og blev præsteviet
1830. A. var en nidkær og dygtig Præst,
aandelig sund til Trods for sine svære
Gigtlidelser, der til sidst gjorde ham til Krøbling.
Han var Medarbejder ved »Svenskt biografiskt
Lexikon«, udgav nogle af sine Prædikener og
Taler og skrev fl. Smaaskrifter om Tidens
brændende Spørgsmaal, hvoriblandt Afholdssagen
især optog ham. 1859 udgav han 1. Del af
Lunds Univ.’s Historie. Han var med i Arbejdet
for en nøjere Forening af de nordiske Riger
og Medindbyder til det første skandinaviske
Kirkemøde i Kbhvn 1857.
L. M.

Aho [↱ahå], Júhani, Pseudonym for
Brofeldt.

Ahorn, se Acer.

Ahornfamilien, se Lønfamilien.

Ahornsukker, se Sukker.

Ahorntræ faas af de forsk. Arter Ahorn.
Hvidt A. er Træet af Acer pseudoplatanus;
det antager en høj Politur og anvendes til
finere Snedker- og Drejerarbejder og til
Violiner o. l. Instrumenter. Fransk A. faas af
knudrede Stammer; det særlig stærkt masrede
kaldes Fugleøjetræ. Spidsahorntræ
af Acer platanoides er haardere, grovere og
mere gulligt end det hvide og anvendes især
af Vognmagere og til Økseskafter o. l. Det
amer. Negundo A. af Acer Negundo er meget
rent hvidt og bruges til Klaverkasser. Talrige
andre Sorter A. finder ogsaa hyppig Anvendelse,
men alt A. har den Mangel, at det let kaster
sig i vekslende Vejr, og at det er meget udsat
for Angreb af Orm.
K. M.

Ahovaitræ, se Cerbera.

Ahr, Biflod til Rhinen i Rhin-Prov.,
udspringer i en Højde af 469 m paa Eifel, ikke langt fra
Blankenheim, gennemstrømmer i mangfoldige
Snoninger og i overvejende østlig Retning en
89 km lang, for største Delen snæver og dyb,
meget malerisk og vinrig Dal og udmunder
neden for Sinzig i Rhinen, lige over for den lille
By Linz. Ahr-Dalen (Ahrgau) er bekendt for
sine gode Rødvine.

Ahrenberg, Johan Jakob, finsk Arkitekt
og Forfatter, f. 30. April 1847 i Viborg, blev
Student 1866, var 1869—73 Elev ved
Kunstakademiet i Stockholm, foretog derefter
omfattende Studierejser i Udlandet og blev 1886
første Arkitekt i Overbestyrelsen for Finlands
Bygningsvæsen. Ved Siden af sin betydelige
Arkitektvirksomhed er A. optraadt som Forf. og har
vundet sig en stor Læsekreds særlig ved sine
Rejseskitser og Noveller, der alle aander en dyb
Fædrelandskærlighed og vidner om indgaaende
Kendskab til Finlands Natur og Folkeliv; flere
af hans Arbejder er oversat paa andre Sprog,
ogsaa paa Dansk. — 1901 fik A. Privilegium paa
at udgive »Helsingforsposten«.

Ahrens, Heinrich, tysk Retslærd, f. i
Kniestedt 14. Juli 1808, d. i Salzgitter 2. Aug. 1874,
Dr. jur. i Göttingen 1830, flygtede p. Gr. a. sin
Deltagelse i Opstanden i Göttingen 1831 til
Belgien og Frankrig, holdt 1833 i Paris Foredrag
over den tyske Filosofis Historie efter Kant,
hvilke vandt Paaskønnelse hos Guizot; 1834 Prof.
i Filosofi i Bryssel, 1850 i Graz, 1860 i Leipzig.
Sammen med Röder sluttede A. sig til Krause’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free