Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aker, Herred, i Aker og Follo Fogderi, Akershus Amt - Akers-Douglas, Aretas, eng. Statsmand, f. 1851 - Akershus Amt - Akershus Slot og Fæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Hovedstaden den egl. saakaldte Kristianiadal.
I veldyrkede, smukt bebyggede Terrasser hæver
Landet sig op fra Fjorden mod de mod N.
begrænsende Fjelde Voksenaasen, Tryvandshøjden,
Vettakollen, Grefsenaasen m. fl., der
danner Udliggerne af det store Skov- og Fjeldparti,
som under Navn af Nordmarken strækker sig
over mod Ringerike og Hadeland. Paa
Østsiden af Fjorden danner Ekebergplateauet med
de dette fortsættende store Skovstrækninger
Herredets sydøstre Del. Kun paa Vestsiden er
Herredet aabent mod Nabosognet, da Grænsen
her dannes af den for øvrigt ubetydelige, fra
Sørkedalen og Bogstadvandet kommende
Lysakerelv. Af andre Elve kan mærkes
Akerselven, der har sit Udspring fra Nordmarkens
mange Vande, gaar gennem Maridalsvandet og
falder ud i Fjorden i Kristiania Havn, samt
Loenelven i den østre Del af Herredet.
Hovedstadens Nærhed og de fra denne
udgaaende Jernbaner og elektriske Sporveje har
ledet til bymæssig Bebyggelse ved fl. af
Stationerne, saaledes ved Bygdø og Lysaker paa
Vestbanen, ved Bækkelaget, Nordstrand og Ljan
paa Smaalensbanen samt ved Bryn paa Hovedbanen
og langs Holmenkolbanen. Inden Herredet
ligger Gaustad Sindssygeasyl, Grefsen
Vandkuranstalt, Holmenkollen og Voksenkollen
Sanatorier, hvilke sidste i Forbindelse med
Turisthotel og den i Nærheden liggende Frognersæter
med fl. Anlæg danner et for sin smukke
Udsigt bekendt Udflugtssted, som i den ny
elektriske Bane (færdig 1915) til Tryvandstaarnet
faar endnu en værdifuld Attraktion. Af de
mange tidligere ved Akerselven liggende
Fabrikker er de fleste ved Kria’s successive
Udvidelser komne ind paa Byterritoriet; af de
tilbageværende kan nævnes Nydalens Spinderi,
Akerselvens Spiger- og Valseværk og
Bjørsheim Træmassefabrik. Af Fabrikker finder man
paa andre Steder inden Herredet en
Spigerfabrik og en kem. Fabrik ved Lysaker; en
Mølle, et Væveri og en Tændstikfabrik ved
Bryn Station. Bl. mere kendte Gaarde mærkes
Bygdø Kongsgaard, Vækkerø, Bogstad, Ulevold
og Ljan. Det har et Areal af 424 km2, hvoraf
19,8 km2 Vand.
(J. F. W. H.) M. H.
Akers-Douglas [↱eikə.z-↱dăgləs], Aretas,
eng. Statsmand, f. 21. Oktbr 1851, blev 1875
Sagfører og har siden 1880 været Medlem af
Underhuset. 1883—95 var han det konservative
Partis »Indpisker« og 1885, samt paa ny 1886—92
saakaldt patronage secretary i Salisbury’s
Ministerium. Juni 1895 blev han First
commissioner of Works og Aug. 1902 Indenrigsminister
indtil Ministeriet Balfour’s Afgang Decbr 1905.
E. E.
Akershus Amt ligger mellem 59° 29′ og 60°
35′ n. Br. og 10° 20,5′ og 11° 55,5′ ø. L. f. Grw.
Fladeindhold 5320 km2, 98973 Indb. Amtet
strækker sig fra den indre Del af Kria-Fjorden
i S. til Mjøsen i N. og fra Ringerike i V. til
den svenske Grænse i Ø. og falder efter sin
naturlige Beskaffenhed i 3, ved sammenhængende
Bjergstrækninger adskilte Dele, nemlig
Aker i SV., Follo i SØ. og Romerike i N. Af
disse er Aker den mest kuperede og med sine
mod Fjorden skraanende Terrasser og Dale
og høje, markerede Fjeldformationer den mest
naturskønne; Folio er mere smaakuperet uden
bestemte Dalfører og med forholdsvis lave
Aaser, som ikke giver vid Udsigt til nogen Kant,
medens Romerike danner en stor Slette, som
først i den østlige Del afsmalner mellem de
norden- og søndenfor fremtrædende Fjeldstrækninger.
Af Floder gennemløbes Romerike af
Glommen og dens Bielv Vormen, som forenede
falder ud i den store Sø Øieren, der ligeledes
i sin Nordende optager de fra Fjeldstrækningen
Nordmarken kommende Nit-Elven og Ler-Elven;
gennem Aker flyder Akers-Elven, Loen-Elven,
Lysaker-Elven og Sandviks-Elven med deres
Tilløb; derimod har Folio ikke noget
hydrografisk Net af Bet. Distriktet er i det hele
frugtbart og veldyrket, ligesom det har store,
om end ved Udhugst medtagne Skovstrækninger.
For gode Kommunikationer er der i de
senere Tider gjort meget; gode Landeveje
gennemkrydser Amtet i alle Retninger, og
Samfærdselen lettes derhos betydelig ved de gennem
det gaaende Jernbaner: Drammens-Banen,
Nordbanen til Gjøvik, Hovedbanen til Hamar,
Kongsvinger-Banen og Smaalens-Banen.
I gejstlig Henseende udgør Amtet en Del af
Kria Stift og bestaar af 4 Provstier: Øvre
Borgesyssel, (Del af) Nedre Romerike, Øvre
Romerike og Asker med 24 Præstegæld. I judiciel og
administrativ Henseende indbefatter det 5
Sorenskriverier: Aker, Follo, Nedre Romerike,
Nes og Eidsvold, 3 Fogderier: Aker og Follo,
Øvre Romerike og Nedre Romerike med 22
Herreder og 3 Bykommuner (Drøbak, Son og
Hølen) og henhører dels under Oslo Lagdømme
— for Aker og Follo Fogderi — dels under
Eidsiva og Frostathings Lagdømme — for Øvre
og Nedre Romerikes Fogderi.
(J. F. W. H.). M. H.
Akershus Slot og Fæstning. Allerede højt
oppe i Tiden maa der paa Akersnes antages at
have ligget en Befæstning, en saakaldt
Bygdeborg. Som Slot skriver A. sig utvivlsomt fra
sidste Halvdel af 13. Aarh., idet det første Gang,
fremdeles Akersnes kaldet, omtales i et
Kongebrev fra Aar 1300. Om Slottets Bebyggelse og
Udseende i den ældste Tid haves ingen sikker
Efterretning; men det antages at have udgjort
et Kompleks af tre Taarne, Fuglesang,
Vovehals og Jomfrutaarnet, der
indbyrdes har været forbundne med Mure.
Kanniketaarnet ell. Knutstaarnet laa i
Flugt med Nordfløjen, hvor der nu ud mod
Piperviken staar en kreneleret Mur. I Haakon
VI’s og Dronning Margrete’s Tid undergik
Slottet Udvidelser, idet den saakaldte Borgestue,
den store Tværbygning, der afslutter Slottet
mod N., opførtes og ved en Mur sattes i
Forbindelse med Vovehals og Fuglesang. Mod S.
byggedes Udenværket Lang Forborrig, det
saakaldte Regalietaarn eller Munketaarnet,
som det ogsaa kaldes efter sin Bygherre,
Slotsherren Christen Munk. Fra nu af
hører vi ikke om Bygning paa Slottet før i
Christian II’s Dage, idet denne opførte
Kirkefløjen, da han som Hertug residerede her.
Henimod Aar 1530 brændte en større Del af Slottet
(der væsentlig maa have været opført af Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
