Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - akrodont - Akrolt - akrokarpe Mosser, se Mosser - Akrokeraunia, se Keraunia - Akrokorinthos, Borgen i Korinth - Akrolein (Akrylaldehyd) - akrolit - Akromasi, d. s. s. Akromatisme - akromatisk, se Akromatisme - Akrotnatisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her dannes ny hele Livet igennem til Erstatning
for de ældre, der falder ud. Anvendes i
Systematikken, Eks. den gl. Verdens Leguaner
er a., Amerikas pleurodonte.
Ad. J.
Akroit er farveløs Turmalin.
akrokarpe Mosser, se Mosser.
Akrokeraunia, se Keraunia.
Akrokorinthos (gr.), Borgen i Korinth.
Akrolein (Akrylaldehyd), C3H4O eller
CH2:CH.CHO, Allylalkoholens Aldehyd, dannes,
naar Glycerin eller Fedtstofler underkastes
tør Destillation, og er Aarsag til den skarpe
Lugt, der bemærkes, naar Fedtstoffer
overhedes, og som f. Eks. er kendelig, naar
man puster et Talglys ud, medens den ikke
mærkes ved Slukning af et Parafinlys. Det
er en farveløs, let bevægelig Vædske, der
lugter uudholdelig stikkende og smager
brændende; den angriber i høj Grad Slimhinderne,
har ved 20° Vægtfylden 0,841, koger
ved 52° og brænder med lysende Flamme.
A. er opløselig i 2—3 Dele Vand samt i
Vinaand og Æter; det optager Ilt af Luften
og gaar derved over til Akrylsyre, C3H4O2,
der er en Vædske, hvis Lugt ligner
Eddikesyrens.
O. C.
akrolit (gr. άκρόλιθος, »med de yderste Dele
af Sten«) kaldtes hos Grækerne en Statue, hvis
yderste blottede Dele (Hoved, Hænder, Fødder)
var af Sten (i Reglen Marmor), medens dens
Hovedpart var af Træ, sædvanlig dækket med
Klæde. Denne Teknik anvendtes især ved
Gudebilleder. I den ældste Tid var disse helt af
Træ; Anvendelsen af Marmor til de nøgne Dele
skyldes en Stræben efter at komme den
naturlige Hudfarve saa nær som muligt. Akrolitte
Kultusbilleder kendes fra den ældre (archaiske)
Periode af den gr. Kunst. I 5.—4. Aarh. f. Kr.
brugtes som Materiale til Gudebillederne
Marmor ell. Bronze ell., naar Midlerne tillod det,
Guld og Elfenben; dog førte den Vedhængen
ved det gamle, der gør sig gældende i
Grækernes Religiøsitet, endnu i 4. Aarh. til, at
Kunstnerne stundom maatte udføre akrolitte
Gudebilleder.
C. B.
Akromasi, d. s. s. Akromatisme.
akromatisk, se Akromatisme.
Akromatisme (gr.), Farvefrihed,
Afbøjning af hvidt Lys ved Linser ell. Prismer,
uden at det spaltes i de forskelligt farvede
Straaler, hvoraf det bestaar. — Alle gennemsigtige
Stoffer har Dispersion, d. v. s. forsk.
Brydningsforhold for Straaler af forsk. Farve
(Bølgebredde); de forsk. farvede Straaler, der
indeholdes i alm. »hvidt« Lys (Sollys eller
spredt Dagslys, Lyset fra vore kunstige
Lyskilder o. s. v.), vil derfor ikke brydes lige
meget, saaledes at det Billede, som f. Eks. en
enkelt Samlelinse danner af en Genstand, ikke
bliver skarpt, men udvisket og med farvede
Rande. Danner Samlelinsen A B (se Fig.) f.
Eks. et Billede af Solen, vil de violette
Solstraaler, som af alle synlige Straaler brydes
stærkest, danne et violet Solbillede (ved v), der
ligger nærmere ved Linsen og er mindre end
noget af de Billeder, der dannes af Straaler af
andre Farver, medens det røde Billede (ved p)
ligger længst fra Linsen og er størst. Hvor
man end anbringer en Skærm mellem v og p
til at opfange Solbilledet, vil kun et enkelt
Billede af en bestemt Farve være skarpt paa
Skærmen, alle de andre, der falder oven paa det, vil
være mere ell. mindre uskarpe. Iagttages
Billedet med Øjet, vil man finde det bedst, naar
Skærmen anbringes saaledes, at det gulgrønne
Billede er skarpt, da Øjet er mest følsomt for
denne Farve, men Billedet vil da have stærkt
farvede (i Reglen røde ell. blaa Rande). Ved de
fleste Anvendelser af Linser, saaledes i næsten
alle optiske Instrumenter, maa denne
Farveafvigelse (den kromatiske Aberration) saa
vidt muligt søges ophævet. Dette opnaas altid
ved at forene fl. Linser, selv om man teoretisk
ved at anvende een Linse af en bestemt (stor)
Tykkelse kan opnaa at faa 2 forskelligt farvede
Billeder til at falde sammen. Kikkertobjektiver
sammensættes i Reglen af 2 Linser,
en Samlelinse og en Spredelinse, af forskellige
Glassorter. De fleste af de Glassorter, man
anvender i Optikken, falder i to store
Hovedgrupper, Kron- (Crown-) glas og Flintglas.
Inden for begge Grupper findes Glassorter med
meget forskellige Egenskaber, men som Helhed
gælder det, at Glassorterne af Flintglastypen
har lidt større Brydningsforhold, men meget
større Farvespredningsevne end Kronglassene.
Sammensættes derfor Objektivet af en
Samlelinse AB af Kronglas og en Spredelinse CD af
Flintglas, kan man ved passende Valg af
Linseradierne opnaa, at Farvespredningen ophæves
for to bestemte Farvestraaler, uden at
Samlelinsens Evne til at samle Straalerne helt
ophæves; det sammensatte Objektiv forener da de
to Solbilleder i disse to Farver til eet Billede
(ved p’). Hvilke to af de uendeligt mange
forskelligt farvede Billeder man vælger at forene,
afhænger af Objektivets Anvendelse; skal det
bruges til visuelle Iagttagelser, vælges i Reglen
de Farver, der omtr. svarer til de Fraunhoferske
Linier (s. d.) D og F, d. v. s. man forener
et gult og et blaagrønt Billede; skal det derimod
bruges til Fotografering (f. Eks. af Stjerner),
maa der tages særligt Hensyn til de kemisk
virksomme Straaler, saa man forener de
Farver, der svarer til Linierne G og H (blaat og
violet). Dersom alle de andre Farver var
fordelte paa samme Maade i de Solspektre, som
man kunde danne med Prismer af det anvendte
Kron- og Flintglas (saa at de to Glassorter
havde proportional Dispersion), vilde alle
Billederne i de andre Farver ogsaa falde i p’, saa
Billedet dér virkelig vilde blive farvefrit; da
dette ikke er Tilfældet, faas altid en noget
farvet Rand (det »sekundære Spektrum«), men
Farverne er ikke de rene stærke, røde ell. blaa
Farver, men blegere, mindre iøjnefaldende
Blandingsfarver, og Randen er meget smallere. Ved
at forene tre Linser kan det sekundære
Spektrum bringes til at forsvinde, og til Rest bliver
 |
| Akromatisk Linse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
