- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
397

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alalit, se Pyroxengruppen - Alamach, se Andromeda - Alamena, se Hellada - Alamennerne - Alamenni, Luigi, ital. Digter (1495-1556) - Alameda - à la mesure - à la mode - Alamos - Alamosit - Alanerne - Alanin - Alant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Alalit, se Pyroxengruppen.

Alamach, se Andromeda.

Alamana, se Hellada.

Alamannerne (Alemannerne), et
germansk Folk, der fra 213 blev farlige Fjender
af Romerne; de erobrede de romerske
Besiddelser i det sydvestlige Tyskland, agri decumates,
og gjorde i 3. Aarh. store Plyndringstog ind i
Gallien og ned i Norditalien. I 4. Aarh. bredte
de sig over Schweiz og Elsass; Julian trængte
dem vel tilbage ved sin store Sejr ved Strassburg
357, men det hjalp kun for en kort Tid. I 5.
Aarh. naaede A. helt op til Mosel, men
Frankerkongen Klodoveg undertvang dem 496; kun en
Del af Folket drog S. paa og fik af Theodorik
den Store Bolig i Rhætien, hvorfra de 553 gjorde
et ødelæggende Hærtog til Italien. Hovedmassen
af A. vedblev at staa under Frankerne, om end
Baandet var svagt nok under de senere
Merovinger. Da Karolinger-Riget opløstes, opstod der
et særligt Hertugdømme Alemannien ell.
Schwaben; det blev siden (1096) delt mellem
Slægterne Zähringen og Staufen, hvoraf den sidste
fik Alemannien Ø. f. Rhinen, hvortil Navnet
Schwaben nu indskrænkedes. Betegnende for
A.’s fordums Magt er det, at fl. Nabofolk har
kaldt alle Tyske A. (fr. Allemands).
Kr. E.

Alamanni, Luigi, ital. Digter (1495—1556).
Han deltog tidlig i det politiske Røre som
Modstander af Familien Medici og blev derfor (1522)
erklæret landsforvist efter en mislykket
Sammensværgelse mod Kardinal Giulio de’ Medici
(Clemens VII), gik først til Venedig og senere
til Frankrig, da han ikke følte sig sikker i
Italien for Pave Clemens’ Efterstræbelser. Men
efter Roms Erobring 1527 maatte Medici’erne
flygte fra Firenze, A. skyndte sig da hjem, men
det lykkedes ham ikke at faa nogen Indflydelse
hos sine Landsmænd, der forsmaaede hans
fornuftige Raad. Da Medici’erne atter fik Magten
1530, maatte han paa ny vandre i Landflygtighed,
og Frankrig blev nu hans andet Hjem,
idet Frants I yndede ham i høj Grad, skænkede
ham indbringende Landejendomme og hædrede
ham ved at betro ham vigtige, diplomatiske
Sendelser. — A. har skrevet lyriske Digte, Heltedigte,
Noveller, Satirer, Dramaer og didaktisk
Poesi. Gennem hans Sonetter kommer en alvorlig
og fædrelandskærlig Aand til Orde, og hans
Digterpersonlighed træder ogsaa paa en
tiltalende Maade for Dagen i hans navnkundigste
Værk, Læredigtet La Coltivazione, som han
skrev (i rimfri Jamber) paa sit Landgods i
Sydfrankrig 1546, og som naturligvis er en hel
Del paavirket af den romerske Digtekunst, især
Vergil’s Georgica. De to episke Digte
L’Avarchide (hvori han besynger Staden Bourges’
Belejring) og Girone il Cortese (efter Romanen
Giron le Courtois) er tørre og uden synderlig
Interesse: de romantiske Emner og den
pseudoklassiske Form passer kun daarlig sammen.
Derimod er hans 12 Satirer kraftige og fyldte
af ædel Lidenskab. Tragedien Antigone er en
ikke særlig betydelig Bearbejdelse af Sofokles’
Mesterværk, men hører dog til de faa
nogenlunde læselige Tragedier fra den italienske
Renaissance. I den godt fortalte Novelle om
»Greven af Barcelona og Greven af Toulouses Datter«
er Emnet det samme, der er behandlet
paa Dansk af H. C. Andersen i Eventyret
»Svinedrengen« og af H. Drachmann i
Skuespillet »Der var engang«. (Litt.: H.
Hauvette
, Un exilé florentin à la cour de France
au XVI siècle. L. A. sa vie et son oeuvre

[Paris 1903]).
(E. G.) E. M-r.

Alameda [sp. ala↱mæða; port. ələ↱meðə] (af
alámo, Poppel) ell. Paseo, Poppelallé, er den
alm. Benævnelse paa Promenadepladsen i sp.
og portug. Byer.

Alameda [a£ə↱meida], By i U. S. A., Stat
California, ligger i County A. paa Østsiden af
Bugten ved San Francisco og ved Central
Pacifik-Banen. (1910) 23383 Indb. A. er nærmest
at betragte som en Forstad og Villaby til San
Francisco.
H. P. S.

à la mesure [a-la-mö↱zy.r] (fr.), i Takt, d.
s. s. a tempo, a battuta (s. d.).

à la mode [a-la-↱måd] (fr.), paa Moden, efter
Moden.

Alamos [↱a-], Real de los Alamos, By i
Meksiko, Stat Sonora, ligger 226 km NV. f.
Sinaloa. (1900) 6180 Indb. Egnen om A. er
vandfattig og ufrugtbar, men rig paa Sølv og Guld,
der udvindes i fl. Gruber. Mellem A. og den
kaliforniske Bugt bor Mayos-Indianerne, og i
Nærheden af A. findes Levninger af en gammel
Aztekstad.
H. P. S.

Alamosit, et Mineral fra Meksiko af
Sammensætning PbSiO3 i hvide, traadede,
diamantglinsende Masser.
O. B. B.

Alanerne, et germansk ell. snarere sarmatisk
Rytterfolk, træffes først ved Kaukasus, hvor
Pompejus kæmpede imod dem (63 f. Kr.), og
gjorde i 2. og 3. Aarh. efter Kr. ofte Indfald i
Lilleasien. De bredte sig siden i det sydlige
Rusland og sluttede sig til Hunnerne 375.
Sammen med Svever og Vandaler gik A. 407 over
Rhinen; en Del af dem blev boende ved Loire
og kæmpede paa Aetius’ Side mod Hunnerne
paa de catalauniske Marker 451. Andre A. gik
over Pyrenæerne og grundlagde et Rige i det
nuv. Portugal; disse blev dog overvundne af
Vestgoterkongen Vallia og søgte Ly ved at slutte
sig til Vandalerne, med hvilke de smeltede helt
sammen.
Kr. E.

Alanin, C3H7NO2 ell. CH3. CH (NH2). COOH,
(Laktaminsyre) er α-Aminopropionsyre; det
danner perlemorglinsende Prismer, der er
letopløselige i Vand, smager sødt og reagerer
neutralt. A. forbinder sig baade med Syrer og med
Baser. Isomer hermed er β-A. ell.
β-Aminopropionsyre, CH2NH2.CH2.COOH. Navnet
Alaniner bruges ogsaa som Fællesbetegnelse for en
Gruppe Aminosyrer, der afledes af de fede
Syrer, derved at et Brintatom i disses Radikal
erstattes af Amidgruppen NH2. Saadanne A. er
f. Eks. Glycin og Leucin.
O. C.

Alant [ell. ↱a.-] (Inula L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gr.), vedvarende Urter ell. sjælden
Buske med spredte, helrandede ell. takkede Blade.
Kurvene sidder enkeltvis ell. samlede i Halvskærme;
Svøbbladene er taglagte. Randblomsterne,
der som oftest er gule (sjælden hvide), har
enten en lang og liniedannet ell. en meget kort
Tunge; de haarformede Fnugstraaler danner en
enkelt Kreds. Omtr. 90 Arter i Europa, Asien og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free