- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albuesvamp - Albufeira - Albufera - Albugo, se Hvidrust - Albuin, se Alboin - Albula, se Sild - Albula - Album - Albumen ovi siccum - Album græcum - Albumin, se Proteinstoffer - Albuminater, se Proteinstoffer - Albuminoider, se Proteinstoffer - Albuminometer, se Albuminuri - Albuminpapir - Albuminuri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan A. holde sig Aar og Dag igennem som et
saadant Hygrom, ja, den kan endog svinde
lidt efter lidt, naar den ikke udsættes for
yderligere Irritation. I Alm. vil Sækkens Vægge
imidlertid — p. Gr. a. det stadig gentagne Tryk
— fortykkes mere og mere af nydannet
Bindevæv, Vædsken opsuges, og Hulheden bliver i
tilsvarende Grad mindre, saa at Svulsten til sidst
kan blive ganske massiv (fibrøs). Kun naar
den Svulsten beklædende Hud beskadiges
(tilfældig ell. forsætlig), og Vejen derved aabnes
for forsk., betændelse vækkende Kim (pyogene
Bakterier), ser man mere ell. mindre langsomt
forløbende Forbulningsprocesser
udvikle sig i Svulstens Indre. M. H. t. Størrelsen
varierer A. mellem et Hønseægs og et
Menneskehoveds Omfang. Mærkværdig nok generer
Svulsterne som Regel ikke de paagældende Heste
uden netop i de Tilfælde, hvor de bliver Sædet
for en heftigere Betændelsesproces, ell. naar de
antager mere betydelige Dimensioner. Men selv
om A. saaledes i Alm. kun optræder som en
Skønhedsfejl, vil den dog alene af den
Grund forringe Hestens Handelsværdi, og den
bliver derfor stadig Genstand for
Behandling, som bestaar enten i Indgnidning af
fordelende Midler, Aabning af Sækken med det
glødende Jern ell. fuldstændig Udskrælning af
den fibrøse Svulst.
G. S.

Albufeira [ɑ£bu↱făirə], By i det sydlige
Portugal, ligger midt paa Provinsen Algarves
Sydkyst. (1910) 5796 Indb., der væsentligst lever
af Fiskeri.

Albufera [alwu↱færa], en c. 85 km2 stor Sø,
S. f. Valencia, ved en smal Landstrimmel
adskilt fra Middelhavet. Søen er rig paa Vandfugle
og Fisk. — Marskal Suchet fik af Kejser
Napoleon Titlen »Hertug af A.«.

Albugo, se Hvidrust.

Albuin [↱al-], se Alboin.

Albula [↱al-], se Sild.

Albula [↱al-], Pas og Flod i det schweiziske
Kanton Graubünden. Over Passet (2315 m), der
allerede benyttedes i 13. Aarh., fører siden 1865
en Landevej fra Chur til Engadin; større Bet.
har Jernbanen, aabnet 1903, som gaar under
Passet gennem en 6 km lang Tunnel i en Højde
af c. 1800 m. — Floden A. udspringer nær
Passet i 2070 m’s Højde; den er Hinter-Rheins
største Biflod, 36 km lang og har et
Afvandingsomraade paa 950 km2.
G. Ht.

Album (lat, »det hvide«), hos Romerne en
med Gips overstrøget og med sort Farve
beskrevet Tavle, bestemt til offentlige Kundgørelser
(»Plakat«). Efter Indholdet af disse skelnes
mellem forskellige A.: 1) iudicum, Listen over
Nævningerne. 2) Pontifex maximus’ A., se Annaler.
3) A. praetoris, Prætorens Edikt, se Edictum.
4) A. senatorium, den offentlig udstillede Liste
over Senatets Medlemmer; o. fl. a.
A. B. D.

l Middelalderen brugtes A. ofte om Fortegnelser,
Kataloger o. l.; i den nyere Tid som Titel
for Samlinger af litterært, musikalsk og
kunstnerisk Indhold. Sædvanlig forstaar man nu
ved A. en Stambog ell. Samling af Haandtegninger,
Portrætter, Autografer o. s. v. til
Erindring om Slægtninge og Venner; endvidere har
man A. til Samling af Frimærker, Prospektkort
og lign.

Album er i Matrikelen Betegnelse for den
mindste Del af det Skyldsætningsmaal
(Hartkorn), hvormed Landejendommenes Skattepligt
til Stat og Kommune betegnes i Danmark, 1 A.
er 1/3 Fjerdingkar. Det mindste Hartkornsbeløb,
der hviler paa nogen Ejendom, som overhovedet
er skattepligtig, er 1/4 A., og hertil svarer af
den bedste og frugtbareste Jord mindst 44,5 m2
(113 Kv.-Alen), af daarligere Jord mere. A.
bruges ogsaa undertiden som Flademaal og
betegner da 1/96 Td. Land ell. 57,5 m2 (145 5/6
Kv.-Alen).
(H. C.) H. V. N.

Albumen ovi siccum (lat.), tørret Hønseæggehvide.

Album græcum, den tidligere officinelle
Betegnelse for Hundeekskrementer, som i gamle
Dage benyttedes i Medicinen p. Gr. a. deres
betydelige Indhold af fosforsur Kalk.
E. K.

Albumin, se Proteïnstoffer.

Albuminater, se Proteïnstoffer.

Albuminoider, se Proteïnstoffer.

Albuminometer, se Albuminuri.

Albuminpapir, Papir, der er overdraget med
Albumin med Tilsætning af Klornatrium og
bruges til fotografiske Billeder. Før Brugen maa
Papiret gøres »lysfølsomt«, »forsølves«, idet man
lægger det med Hindesiden nedad paa en Opløsning
af salpetersurt Sølvilte, hvorved der
dannes Klorsølv.

Albuminuri, Æggehvidens Optræden i Urinen,
kan findes under normale Forhold, saakaldt
fysiologisk A., dog kun under særlige
Betingelser, saaledes efter stærke Legemsanstrengelser,
Sindsbevægelser, Nydelsen af meget æggehviderig
Kost; men Albuminmængden er under
disse Forhold kun ubetydelig. I Alm. bør A.
betragtes som et patologisk Fænomen, kun
optrædende under sygelige Tilstande. Man skelner
mellem ægte ell. renal A., hvor allerede den
i Nyren afsondrede Urin er æggehvideholdig,
og falsk A., hvor Æggehviden først kommer
til under Urinens videre Passage og skyldes
Tilblanding af æggehvideholdige Stoffer som
Blod ell. Materie. Sondringen mellem disse
Former er vigtig for Erkendelsen af den til
Grund for A. liggende Sygdomsproces. Den
udskilte Æggehvide er i Alm. Serumalbumin og
Serumglobulin, men kan ogsaa bestaa af andre
Albuminmodifikationer. Den renale A. kan være
forbigaaende (transitorisk A.), som f. Eks. efter
Indvirkning af stærk Kulde (Strandbad om
Vinteren), efter Legemsanstrengelser (Marchtur,
overdreven Sport), ved visse Infektionssygdomme
og febrile Tilstande (febril A.), ell. indfinde sig
med visse Mellemrum (periodisk ell. cyklisk A.,
der ikke sjældent optræder hos unge
Mennesker, især nervøse, anæmiske Individer, under
Form af den saakaldte orthotiske ell.
orthostatiske A., som kun er til Stede i Individets
oprejste Stilling og i Alm. svinder under
Legemets fortsatte Udvikling), men er ofte et
Symptom af lang Varighed og findes ved meget
forskelligartede Sygdomme, væsentlig ved Lidelse
af Nyrerne (Bright’s Sygdom), men ogsaa ved
Affektioner af fjernere Organer (Hjerte, Lunger),
ell. ved Lidelser af mere generel Natur (Anæmi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free