Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 440 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alderdomsforsikring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

legemlig friske Personer i samme Stilling og med
lign. Uddannelse kan fortjene.

2) Alderdom, hvorved forstaas Opnaaelsen af
det 70. Aar, selv om Vedkommende endnu ikke
er Invalid.

3) Aarlig Understøttelse til Forsikredes Enker
(ell. Enkemanden, hvis Hustruen er forsikret)
i Tilfælde af, at de Efterlevende er Invalider.

4) Aarlig Understøttelse til afdøde Forsikredes
Børn under 15 Aar.

5) Understøttelse een Gang for alle til Enker
ell. til Børneudstyr.

Desuden medfører Forsikringen 6) en Sygerente
for Forsikrede, som vel ikke er blevne
Invalider, men dog har været uafbrudt
arbejdsudygtige i mindst 26 Uger.

De ydede Understøttelser bestaar 1) af en
Del, der tilvejebringes ved Forsikredes og
Arbejdsgivernes Bidrag og 2) af et Rigstilskud.

De Forsikrede inddeles til Bestemmelse af
Præmiernes Størrelse i flg. Lønningsklasser:

Aarsindtægter						Ugebidr. i Pf.
I.	til og med 350 Mark					16
II.	over	350	til	550	Mark	24
III.	—	550	-	850	—	32
IV.	—	850	-	1150	—	40
V.	—	1150	Mark			48

Halvdelen af Bidragene paalignes de
Forsikrede, Halvdelen Arbejdsgiverne, men det
paahviler som Regel de sidstnævnte forskudsvis at
udrede hele Beløbet med Ret til ved Betaling
af Arbejdslønnen at indeholde Halvdelen deraf.
Betalingen sker i Reglen ved Klæbning af
Mærker paa Kvitteringskort. Dog kendes ogsaa
andre Opkrævningsmaader, f. Eks. gennem
Sygekasserne. Tid, der tilbringes under Sygdom ell.
Militærtjeneste, regnes lig med Bidragstid.

Invalidepensionerne bestaar af et Grundbeløb
og et Stigningsbeløb. Ved Beregningen af
Grundbeløbet gaar man ud fra 500 Bidragsuger, og
for hver Bidragsuge beregnes der i de 5
førnævnte Klasser et Beløb af henholdsvis 12, 14,
16, 18 og 20 Pf. Grundbeløbet udgør altsaa
mellem 60 og 100 Mark aarlig, Stigningsbeløbet
udgør for de 5 Klasser 3, 6, 8, 10 og 12 Pf. pr.
Bidragsuge. Har den Forsikrede Børn under
15 Aar, forhøjes Pensionen med 10 % for hvert
Barn, dog aldrig med mere end 50 %. Hertil
kommer et Rigstilskud paa 50 Mark.

Alderdomspensionen udgør i de 5 Lønklasser
henholdsvis 60, 90, 120, 150 og 180 Mark aarlig,
hvortil kommer Rigstilskud 50 Mark.

Enkemands-, Enke- og Børnepensionerne udgør
en vis Brøkdel af den Understøttelse, som den
Forsikrede ved sin Død oppebar ell. var
berettiget til at oppebære, + Rigstilskud 50 Mark
for Enkemænd og Enker og 25 Mark for hvert
Barn.

Saavel Invalide- som Alderdomspensionerne
er knyttede til forskellige Betingelser,
derimellem Ydelsen af Bidrag i et vist Antal Uger, den
saakaldte Ventetid, der for Invalidepensionerne
udgør fra 100—200, for Alderdomspensionerne
1200 Bidragsuger.

Udtræder en Person af det forsikringspligtige
Forhold (f. Eks. en arbejdende Kvinde, der
indgaar Ægteskab), kan Forsikringsforholdet
fortsættes ad frivillig Vej. Desuden kan frivillig
Forsikring tegnes af visse Klasser af ikke
forsikringspligtige Arbejdere og af selvstændige
Erhvervsdrivende, som ikke beskæftiger mere
end 2 Arbejdere. Den frivillige Forsikring har
dog i Praksis ikke haft større Bet.

Forsikringen udøves af 31 Forsikringsanstalter,
der hver omfatter sin Del af Riget, og 10
særlige Kasser, derimellem Bjergværks-Kasserne
(Knappschaften).

Forsikringsmyndighederne er de saakaldte
»Versicherungsämter«, »Oberversicherungsämter«
samt som øverste Instans »das Reichsversicherungsamt«.
I alle disse Institutioner findes
der Repræsentanter for Arbejdsgivere og
Arbejdere samt i Spidsen for Institutionerne
Embedsmænd.

Om Invalideforsikringens økonomiske
Resultater meddeles her flg. Tal, alle for 1911:
Invalideforsikringen omfattede c. 15878000
Personer, deraf c. 11008000 Mænd og c. 4870000
Kvinder. Der udbetaltes c. 1037000 Invaliderenter
og c. 110000 Alderdomsrenter, og disses
gennemsnitlige Aarsbeløb var 180 og 165 Mark.
Samtlige Ydelser (Forvaltningsomkostninger ikke
medregnede) udgjorde c. 203866000 Mark, deraf
var 150583000 Mark Forsikringsanstalternes
Andel, og 53283000 var Rigstilskud. Anstalternes
Formue udgjorde 1766000000 Mark.

En L. af Decbr 1911 har indført en
Tvangsforsikring for Privatfunktionærer uden for
Arbejderstanden, hvis Aarsindtægter ikke
overstiger 5000 Mark. Loven, der er beregnet at
omfatte c. 2 Mill. Personer, hviler væsentlig paa
samme Principper som den alm. Invalideforsikring.
Afgifterne erlægges halvt af Arbejdsgiverne,
halvt af de Forsikrede selv.

Den franske Lovgivning om Gamles
Understøttelse beror dels paa Forsørgelse, dels paa
Forsikring.

En L. af 14. Juli 1905 i Forbindelse med L.
af 31. Decbr 1907 giver ubemidlede Franskmænd,
som har fyldt 70 Aar ell. lider af Invaliditet
ell. uhelbredelig Sygdom, der medfører Arbejdsudygtighed,
Ret til offentlig Understøttelse, som
udredes af Kommunerne, Departementerne og
Staten i Forening efter et i Loven nærmere
fastsat Forhold. Understøttelsen, der ikke maa
udgøre under 5 frc. og som Regel ikke over
20 frc. maanedlig, fastsættes af vedk.
Kommunalraad under Generalraadets Godkendelse. Har
den Understøttede selv Indtægter, fradrages
disse, medmindre de skyldes Opsparinger,
Velgørenhed ell. Arbejdsfortjenester. De to
førstnævnte Grupper af Indtægter tages slet ikke i
Betragtning, hvis de ikke naar et vist Aarsbeløb,
i Reglen 60 frc., er de større, afkortes de med
Halvdelen; Understøttelse og egen Indtægt i
Forening maa dog ikke overstige 480 frc. aarlig.
Arbejdsindtægter fradrages ikke. Denne Del
af den fr. Sociallovgivning frembyder
Lighedspunkter med den danske Alderdomsforsørgelse,
men Aldersgrænsen er betydelig højere, og
Bestræbelserne virksommere for ikke at skade
Befolkningens Selvhjælpsinteresse. Antallet af
understøttede Personer udgjorde i 1910 596969;
Aarsudgifterne udgjorde 93,7 Mill. frc.

I Modsætning til den føromtalte Lovgivning
hviler Loven af 5. Apr. 1910 med Tillæg af 27.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>