Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aldersbestemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Kniv ell. Høvl og end mere, naar man
overstryger den glattede Flade med en tyndflydende,
farvet Opløsning; i Reglen vil nemlig Farven
indsuges stærkere af det mere aabne Vaarved
end af det tætte Sommerved. Antallet af
Aarringe angiver dog ikke helt sikkert Træets
Alder; har dette en Tid af sit Liv været stærkt
trykket af andre Træers Skygge, er det ikke
sikkert, at der hvert Aar er aflejret en Aarring
paa det nederste Stykke af Stammen;
Ernæringen kan have været saa svag, at
Dannelseslaget netop lige har kunnet vegetere, men ikke
danne ny Celler. Paa den anden Side kan
ogsaa særlige Vejrforhold ell. Angreb af Insekter
paa Bladene medføre Dannelsen af de
saakaldte »Skt Hansringe«, d. v. s. 2 Lag Foraars-
og Sommerved i eet Aar. De kan gaa helt rundt
om Stammen og er da meget vanskelige at
kende fra de virkelige Aarringe. De to Usikkerheder
ophæver ikke hinanden, da de næppe
begge vil gøre sig gældende for et og samme
Træ. — Hos nogle Naaletræer, især Granerne,
kan man en Tid lang bestemme Alderen uden at
fælde Træet, idet Grænsen mellem de
forskellige Aars Topskud vedbliver at være synlig
længe, selv efter at de kransstillede Grene er
gaaede ud, ja undertiden endog faldne af; har
Træet staaet i Stampe i Ungdommen, bliver
Bestemmelsen dog let usikker.
For en hel Bevoksning bestemmes
Alderen ved Tælling paa fældede Prøvetræer, idet
man kan give de fundne Aldere Vægt i Forhold
til de Dele af Bevoksningen, som de forskellige
Prøvetræer skal repræsentere. Aldersforskelligheder
paa en Snes Aar er ingenlunde sjældne
inden for en og samme Bevoksning. Hermed
følger det ejendommelige Forhold, som
indtræffer ret jævnligt, at en Bevoksning i f. Eks.
30 Aar kan blive 35 Aar ældre; ved
Udhugningen borttager man nemlig fortrinsvis de
mindste Træer, og de er oftest de yngste, altsaa
stiger Gennemsnitsalderen for de tilbageblivende.
— I økonomisk Henseende regnes Alderen fra
det Tidspunkt, da Bevoksningens Anlæg er
begyndt.
C. V. P.
2) A. hos Husdyr, se Tandforhold og Horn.
 |
| Hoved af en mærket Hunlaks. I Gællelaaget er klippet et Hul; Stilkpladen (b) føres ind i Gællehulen, Stilken puttes gennem Hullet og gennem Slidsen i Nummerpladen (a), som fæstes ved Ombøjning af Stilkens Plæner. Pladens Indskrift betyder: Gudenaa 1901. Nr. 15 (Efter J. Chr. L. Levinsen). |
|
| Skæl af en Rødtunge, c. 50 Gange forstørret. 1, 2, 3 Grænserne for Skællet ved Enden af første, andet og tredje Leveaar. (Efter H. N. Maier.) |
|
| Øresten af en knap femaarig Rødspætte. (Efter H. N. Maier; ændret.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
