- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aleuron - Aleuronat - Alëuterne - Alevskijagruppen - Alexander den Store

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vækst mere finder Sted. Ved Frøspiringen
opløses de igen, idet de i dem opgemte
Kvælstofforbindelser og Mineralstoffer paa ny bringes
i Cirkulation i Planten. I stivelseholdige Frø
forekommer A. enten i hver enkelt Celle,
blandede med Stivelsekornene, f. Eks. hos Ærter,
Bønner og Muskat, ell. de findes mere
lokaliserede, f. Eks. hos Græsarterne, hvor de er
henviste til eet ell. faa Cellelag lige under
Frøskallen (Fermentcellerne ell. Glutencellerne).
V. A. P.

Aleuronat [-læ^u-]. En Art Æggehvide (Kasein)
fremstillet af Hvede. Indført gennem Munden
virker det ugiftigt, indsprøjtet under Huden og
navnlig i Legemets Hulheder (Lungesæk,
Bughule) fremkalder det en stærk Betændelse, der
særlig udmærker sig ved Rigdom paa hvide
Blodlegemer (Buchner). I Patologien bruges
det derfor tekn. til (paa Dyr) sterilt at
frembringe Ansamlinger af hvide Blodlegemer, der
da efter at være vaskede med isotonisk
Klornatriumopløsning kan anvendes f. Eks. til
Fagocytoseforsøg ɔ: Maaling af de hvide
Blodlegemers Evne til at fortære Bakterier.
O. T.

Aleuterne ɔ: Klippeøerne (af russ. aleut:
stejl Klippe) er Navnet paa den c. 1600 km
lange, bueformede Ørække, der under 52—55°
n. Br. strækker sig fra Halvøen Alaska i
Nordamerika over mod Kamtschatka paa Asiens NØ.-Kyst.
N. fra beskylles A. af det forholdsvis lave
Beringshav, mod S. falder de brat af mod
store Dybder i det stille Hav. Stræderne mellem
de enkelte Øer er af højst forsk. Dybde. A.
deles i 4 Grupper. Nærmest Amerika ligger
Ræve-Øerne (Unimak 3610 km2, Akutan,
Unalashka 3090 km2, Umnak m. fl.), i Midten
Andrejanovski-Øerne (Amlia, Atkha,
Kagalaksa, Adakh, Kanaga, Tanaga), længere mod
V. Rotte-Øerne (Semeisopochnoi, Amchitka,
Sitkhin, Kyshka) og de nære Øer (Attu,
Agattu). Øernes Areal er 16585 km2 med c.
2500 Indb. — A. er alle af vulkansk Oprindelse
og stiger stejlt og brat op af Havet. Set fra
Søen gør de et vildt og lidet tiltalende Indtryk.
Overalt hæver sig mørkebrune, rødlige
Klippevægge, mod hvilke Bølgerne brydes med stor
Voldsomhed, og de talrige Skær, der ligger
lejrede foran de større Øer, vanskeliggør i høj
Grad Landingen. Den vulkanske Virksomhed
er endnu meget livlig, og sjælden hengaar noget
Aar, uden at der et ell. andet Sted finder
Udbrud Sted. Den højeste og smukkeste af alle
Vulkanerne er det kegleformede Shishaldin
(2729 m) paa Unimak. Bjerget havde heftige
Askeudbrud 1826—27. Ogsaa Nydannelse af Øer
er ikke sjælden (Bogoslov, hævet under
voldsomme Eksplosioner 1796, Grewingk 1883),
og paa alle Øerne findes varme Kilder. A.’s
Klima udmærker sig ved sin store Fugtighed.
Taage og Skyer tilhyller som oftest de store
Vulkankegler, saa at kun Toppene rager frem.
Unalashka har næppe en halv Snes taagefri
Dage om Aaret. Vinteren er mild, men fugtig.
Sneen bliver kun liggende længere Tid paa
Bjergene, men i Modsætning til den stærke
Udvikling af Gletschere i Elias-Kæden paa det amer.
Fastland har af Øerne V. f. Unalashka kun Atka
ægte Gletschere. Naar undtages en Del lavt
Pile- og Ellekrat, er A. fuldstændig træløse. Man
har forsøgt Indplantning af Fyr, men med lidet
Held. Som Bygningsmateriale benyttes derfor
Drivtømmer. Vegetationen bestaar for
øvrigt mest af Stenbræk, Lyng, Græs og Mosser. I
Ø. viser de forsk. Plantearter nærmest
Slægtskab med Amerika, længere mod V. har Floraen
et rent polart Præg. Landfaunaen
indskrænker sig væsentlig til en Del Smaagnavere,
Polarræve og Søfugle, men langs Kysterne
træffes, om end nu i ringere Tal end tidligere,
Hvaler, Sæler, Hvalros og Havodder. Havet har
Fisk i Overflod, og som Husdyr holdes Hunde
og Rensdyr. De opr. Beboere (Aleuterne) kaldte
sig selv Unungun ell. Kagataya Kungios ell.
Østfolk, hvad der tyder paa deres Oprindelse
fra Alaska. Dette bevises yderligere ved deres
Sprog, der er polysyntetisk som Indianersprogene.
I Udseende, Dragt og Erhvervskultur
mindede Aleuterne om Eskimoerne, og de drev
ligesom disse Jagt paa Havpattedyrene i
kajaklignende Skindbaade, der antageligt er et
oprindeligt Kulturlaan fra Eskimoerne. Den
fredsommelige Befolkning, der skildres af de ældre Forf.
som Cook og Veniaminov, blev stærkt paavirket
af Russernes og særlig de russ. Pelshandleres
ublide Fremfærd. Den nuv. Befolkning er et
russ.-aleutisk Blandingsfolk med gr.-kat.
Religion. — Øerne opdagedes af Vitus Bering paa
hans sidste ulykkelige Rejse 1741. 1760 blev
Øerne omhyggelig undersøgte af Kaptajn
Krenitzein og 1778 af Cook. Russ. Pelshandlere
besøgte i de kommende Aar i stedse stigende
Antal Øerne. 1799 oprettedes det russ.-amer.
Pelsværkskompagni, og 1867 solgte Rusland
Øerne tillige med Alaska til de Forenede Stater
(Litt.: Henry W. Elliott, An arctic
province
[London 1886]; Dall, »Petermann’s
Mitteilungen«, 1878).
(C. C. C.) H. P. S.

Alevskijagruppen [a↱ljæfskija-], 14 Saltsøer
i det sibiriske Guvernement Tomsk, Kreds
Barnaul, af hvilke de 8 udnyttes. Disse forsyner
næsten hele Guvernementet med Salt (aarlig c.
120000 Pud).
M. V.

Alexander den Store (hertil et Kort),
Konge af Makedonien, Søn af Kong Filip,
f. 356 f. Kr.; hans Moder Olympias var en
Datter af den epirotiske Konge Neoptolemos,
der nedledte sin Herkomst fra Achilleus. I en
Alder af 13 Aar fik han Filosoffen Aristoteles
til Opdrager, og det lykkedes denne at udvikle
hans geniale Evner og Karakter i en god
Retning; A. selv følte sig inderlig knyttet til
Aristoteles, og den Beundring for den helleniske
Kultur, som han hele sit Liv igennem var opfyldt
af, maa sikkert føres tilbage til hans Lærers
Indflydelse. A. havde en aaben og oprigtig
Karakter, forbundet med Evne til at vælge de
rette Mænd; undertiden løb hans Lidenskaber
af med ham, men han skammede sig da ikke
ved bagefter at tilstaa sin Fejl. Hans Energi
og Ærgerrighed var parret med et personligt
Mod og en Selvopofrelse, som satte ham i
Stand til at løse de vanskeligste Opgaver. A.’s
Ydre var tiltrækkende, og i legemlige
Færdigheder stod han ikke tilbage for nogen; i Slaget
ved Chaironeia (338) gjorde hans personlige
Tapperhed Udslaget. Forholdet mellem Fader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free