Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alfons (Konger af Kastilien) - Alfons (Hertuger af Ferrara) - Alfons (Konger af Neapel og Sicilien) - Alfons (Konger af Portugal) - Alfons (Konger af Spanien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stormændene Opstand imod ham under Anførsel
af hans egen Søn, Sancho; A. blev afsat
og døde som Flygtning i Sevilla, 4. Apr. 1284.
A. fuldendte den af hans Fader, Ferdinand III,
paabegyndte Lovsamling Leyes de las partidas
og lod sine Historiografer forfatte den
første paa Folkesproget skrevne Spaniens
Historie, ligesom han ogsaa lod fl. Værker over
Filosofi og Matematik oversætte paa Kastiliansk.
Særlig interesserede A. sig for Astronomi, og
han foranstaltede Udarbejdelsen af de saakaldte
alfonsinske Tavler (s. d.); selv skrev han baade
Digte og lærde Værker. — A. XI (1312—50) fik
Tilnavnet Hævneren p. Gr. a. den blodige
Strenghed, hvormed han efter at være blevet
myndig hævdede Kronens Anseelse. A. gjorde
Muhammed V af Granada tributpligtig, og da
Abul Hassan kom denne til Hjælp fra Afrika
med en mægtig Hær, mødte A. ham ved Floden
Salado, hvor han 30. Oktbr 1340 vandt en
afgørende Sejr. A. fortsatte nu sine Erobringer,
og Maurernes hele Herredømme i Spanien stod
for Fald, da han døde af Pesten 1350 under
Belejringen af Gibraltar.
4) (Hertuger af Ferrara). A. I, Søn
af Herkules Este af Ferrara, maatte 1502 ægte
Lucrezia Borgia for derved at vinde hendes
Faders, Pave Alexander VI’s Venskab for
Ferrara, som han arvede efter sin Faders Død
(1505). A. var en dygtig Kriger, der især
udmærkede sig i Slaget ved Ravenna 1512. Selv
var han uden synderlig litterær Interesse, men
ved hans Hof levede Ariosto. Han døde 1535. —
A. II (1559—97), Sønnesøn af den foregaaende,
var en stor Beskytter af Kunst og Digtning;
navnkundigst er han blevet ved sin Behandling
af Tasso, hvorfor han er blevet haardt dadlet,
dog næppe med Grund.
5) (Konger af Neapel og Sicilien).
A. I (se ovf. under Aragonien A. V.). — A. II
(1494—95), Søn af Ferdinand I, arvede Riget ved
Faderens Død Jan. 1494, men da Karl VIII af
Frankrig rejste Krav paa Neapel og gjorde
Indfald i Italien, takkede A. af til Fordel for
sin Søn, Ferdinand II, og flygtede til Sicilien,
hvor han døde Aaret efter.
6) (Konger af Portugal).A. I,
Erobreren, Portugals første Konge (1139—85), var
en Søn af Grev Henrik af Burgund, der erobrede
Portugal, og fulgte denne i Styrelsen 1112. Da
han havde slaaet Maurerne ved Ourique 25. Juli
1139, lod han sig paa selve Valpladsen udraabe
til Konge af Portugal. 1147 indtog han Lissabon
og frarev ogsaa siden Maurerne meget Land;
senere kom han i Strid med sin Svigersøn,
Kong Ferdinand af Leon, faldt i Fangenskab og
maatte købe sin Frihed ved Landafstaaelser. —
A. II den Tykke (1211—23) kæmpede baade
med Maurerne og med Naboriget Leon; en
Ærkebiskop af Braganza, der havde udtalt
Interdikt imod ham, lod han fængsle. Bl. hans
Søstre var Berengaria, der blev Valdemar Sejrs
anden Dronning. — A. III, kaldet el Restaurador
(1248—79), en Søn af den foregaaende, kom til
Magten ved at fortrænge sin ældre Broder,
Sancho II. Han frarev Maurerne Algarve og søgte
at begrænse Gejstlighedens Magt, hvorfor han
blev lyst i Band af Pave Gregor X. — A. IV
den Dristige (1325—57). Under ham led
Portugal baade af et Jordskælv (1344) og af
Pesten (1348); selv havde A. i sin Familie
sørgelige Oplevelser. Hans Søn Peter havde ægtet
Constanza, en kastiliansk Grandes Datter, men
fattede Kærlighed til dennes Hoffrøken, Iñez
de Castro; A. lod da Iñez myrde, hvad Infanten
siden efter Faderens Død hævnede grusomt
paa alle hans Medhjælpere. — A. V,
Afrikaneren (1438—81), fik sit Tilnavn, fordi
Portugisernes store Opdagelsesrejser begyndte under
ham. A. landede 1458 ved Ceuta og erobrede
det faste Alcazar, 1470 tillige Tanger; disse
Fæstninger dannede siden et Bolværk for den
pyrenæiske Halvø mod Maurernes Magt.
Forlovet med Johanne, den foregivne Datter af
Henrik IV af Kastilien, søgte A. at gøre
Arvekrav gældende paa Kastilien og Leon imod
Isabella og hendes Ægtefælle, Ferdinand af
Aragonien, men blev slaaet 1476 i Slaget ved
Tor o. A. rejste nu til Frankrig for at vinde
Ludvig XI’s Støtte; da denne nægtede at hjælpe
ham, blev A. saa fortvivlet, at han besluttede
at forsage Verden og som Pilegrim vandre til
Jerusalem. Han blev dog kendt undervejs, og
hans tro Mænd formaaede ham til at vende
tilbage; ved Freden i Alcacevas 1479 opgav han
sine Krav baade paa Kastilien og Johanne’s
Haand. Træt af Verden vilde A. nu gaa i
Kloster; paa Vejen dertil døde han i Cintra 28.
Aug. 1481. Han var en Ven af Videnskaben og
lod udarbejde den alfonsinske Lovsamling
(Ordenaçoens de Rey Affonso V). — A. VI
(1656—1667) efterfulgte 13 Aar gl. sin Fader, Johan
IV, under Formynderskab af Moderen, Luise
de Guzman. Da hun ogsaa, efter at han var
blevet myndig, vilde beholde Magten, styrtede A.
hende 1662. Han ægtede 1666 Maria Francisca
Elisabeth af Savoyen, men da han tilsidesatte
hende, forbandt hun sig med A.’s Broder, Dom
Pedro, afsatte A. 23. Novbr 1667 og tvang ham
til at frasige sig baade Kronen og hendes Haand.
A. blev først forvist til Øen Terceira, levede
siden 8 Aar som Statsfange i Cintra og døde
her 1683.
Kr. E.
Alfons XII [sp. al↱fånså], Konge af Spanien
(1875—85), f. 28. Novbr 1857, d. 25. Novbr 1885,
eneste Søn af Dronning Isabella II. Ved
Moderens Fordrivelse 1868 maatte han forlade
Spanien, blev et Par Aar opdraget paa Theresianum
i Wien og siden 1870 i den engelske
Officersskole Sandhurst. Da Isabella Juni 1870 havde
frasagt sig Tronen, var A. som Prins af
Asturien erklæret Prætendent, og 29. Decbr 1874
blev han af General Martinez Campos udraabt
til Konge samt kom faa Dage efter tilbage til
Spanien og blev overalt modtaget som Hersker.
Medens Førsteministeren Canovas del Castillo
med kraftig Haand ledede Styrelsen i
konservativ Aand og kundgjorde en ny Forfatning,
fulgte A. selv 1876 Hæren imod Karlisterne og
viste personligt Mod i Kampen. Endnu s. A.
maatte Karlisterne underkaste sig, og 1878
undertryktes Opstanden paa Kuba, hvor Slaveriets
Ophør bebudedes 1880. Indadtil havde det
konservative Parti Overhaand. Under de store
Oversvømmelser i Murcia Oktbr 1879, ligesom
senere under Koleraepidemien Juni 1885, viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
