Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkéstis var efter det oldgræske Sagn Datter af Kong Pelias i Iolkos - Al-Khwarizmi, arabisk Matematiker og Astronom - Alkibiades, athenisk Statsmand og Feltherre, 5. Aarh. f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alkestis var efter det oldgræske Sagn Datter
af Kong Pelias i Iolkos. Hendes Fader vilde
kun give hende til den, der kunde spænde en
Løve og et Vildsvin for sin Vogn; ved Apollon’s
Hjælp lykkedes dette for Admetos, som derpaa
ægtede hende. A. gik frivillig i Døden for sin
Mand (se Admetos); men da Dødsguden
(Thanatos) førte hende bort, mødte Herakles
ham, overvandt ham og førte A. tilbage til
Ferai. En anden Fremstilling af Sagnet lader
hende blive hentet op fra de Dødes Rige af
Herakles ell. sendt tilbage derfra af Persefone
til Løn for det Kærlighedsoffer, hun havde
bragt sin Mand. Hendes Skæbne var et yndet
Tema for de græske Tragikere; bevaret er
Euripides’ Tragedie A.
C. B.
Al-Khwarizmi. 1) arabisk Matematiker og
Astronom, hvis fulde Navn er Muhammed b.
Musa al-Khwarizmi. Han var af pers. Herkomst
og traadte i Tjeneste hos Kalif Al-Ma’mun (813—33),
men hans Fødsels- og Dødsaar er ukendte.
Hans vigtigste Værk er et Uddrag (»den lille
Sindhind« af Ibrahim al-Fazari’s arabiske
Oversættelse af et indisk astron. Værk (»den store
Sindhind« — saaledes kaldet efter det indiske
Navn Siddhānta) tilligemed dertil hørende
astronomiske Tabeller, i hvilke Planeternes
Middel-Positioner bestemtes efter Yezdegird-Aera og
efter Meridianen Arin (ɔ: Ujain i Indien); dette
Værk er nu tabt, men en Omarbejdelse af
Maslama al-Madjriti er bevaret i en lat. Oversættelse
ved Athelhard af Bath, som efter Forarbejder
af Dr. A. A. Bjørnbo og Dr. R. Besthorn
nu udgives af H. Suter i det Kgl. danske
Videnskabernes Selskabs Skrifter (hist.-filos. Afd.
7. Bk. Bd III, 1914—15); hans Tabeller
dannede Grundlaget for de senere astronomiske
Arbejder i Middelalderen. A. var ogsaa Forf. af et
Skr. om den indiske Regnemetode, hvortil selve
Originalen er tabt, men en lat. Oversættelse
bevaret (udg. af B. Boncompagni i
Trattati d’aritmetica, I. Rom 1857); endvidere af et
Værk om Algebra, overs. paa Latin af Gerhard
af Cremona og Robert af Chester (Castrensis),
udg. (arab. og eng.) af F. Rosen (Algebra of
Muhammed ben Musa, London 1831) og en
Geografi, bearbejdet efter Ptolemaios (bevaret
i et arab. Haandskrift i Strassburg), samt fl.
Skr. om Kronologi og Astronomi, der nu er
tabte.
2) Tilnavn til Alberuni (s. d.).
D. A.
Alkibiades [gr. -↱ade.s], athenisk Statsmand
og Feltherre, f. i Athen ved Midten af 5. Aarh. f.
Kr.; paa mødrene Side tilhørte han Alkmeonidernes
berømte Slægt, og efter Faderens tidlige Død
kom han under Formynderskab af sin Onkel Perikles.
Hovedkilderne til hans Liv er Thukydid’s
og Xenofon’s Værker og desuden Platon’s
Symposion, der giver et levende og sympatisk
Billede af denne ejendommelige Natur. Han var
udrustet med alle legemlige og aandelige
Fuldkommenheder, men samtidig opfyldt af en
ubegrænset Selvfølelse og Ærgerrighed, der lod
ham sætte alle Hensyn til Side for at fremme
sine egne Planer; en Paavirkning af Sokrates
fik ikke varig Bet. I Slaget ved Potidaia (432)
reddede Sokrates A.’s Liv og skaffede ham
Tapperhedsprisen; A. gengældte det senere ved
Delion (424), hvor han som Rytter bistod
Sokrates, der kæmpede til Fods. Da A.’s Forsøg
paa at komme til at spille en Rolle ved
Fredsunderhandlingerne var strandet (421), blev han
Krigspartiets Ordfører, og det lykkedes ham at
forene Argos, Mantinea og Elis med Athen i
et Forbund mod Sparta, indtil det uheldige Slag
ved Mantinea (418) berøvede Forbundet dets
Livskraft. Men da Egestæerne paa Sicilien
snart efter bad Athen om Hjælp mod det
doriske Syrakus, fremstillede A. med stor
Veltalenhed paa den ene Side den fra Syrakus
truende Fare, paa den anden Side de
glimrende Udsigter til Herredømmets Udvidelse i
Vesten, som denne Bys Erobring kunde give,
og fik, trods Nikias’ Advarsler, Sagen drevet
igennem; selv blev han tillige med denne og
Lamachos valgt til Ekspeditionens Leder.
Flaaden laa allerede sejlklar, da Hermernes
Lemlæstelse fremkaldte en religiøs Panik, som
A.’s Fjender benyttede sig af til at beskylde
ham for at have efterlignet Mysterierne paa
blasfemisk Maade. I Tillid til sin Popularitet
søgte han selv at faa sin Sag paakendt straks,
men maatte sejle af Sted uden Afgørelse (415);
først da Flaaden var kommet til Sicilien, blev
han kaldt tilbage for at fremstille sig for
Retten, men flygtede undervejs til Peloponnes; i
sin Fraværelse blev han derpaa af Athenerne
dømt til Døden. Forbitret gik han til Sparta,
hvor han blev modtaget med aabne Arme og fik
Spartanerne til at sende Hjælpetropper til
Syrakus, saa at Athenerne blev totalt ødelagte
(413); samtidig begyndte Sparta efter hans Raad
paa ny Krigen i det egentlige Hellas og besatte
Dekeleia i Attika. Selv gik han 412 som
Kommandant for en peloponnesisk Flaade til
Lilleasien og var medvirkende ved Afslutningen af
et Forbund mellem Sparta og Persien; men da
de spartanske Generaler og Kong Agis
modarbejdede ham, og han saa sit Liv truet,
flygtede han til Tissafernes og overtalte denne til
at slaa ind paa en Ligevægtspolitik over for
Sparta og Athen, saa at de til Fordel for
Persien kom til at holde hinanden i Skak.
Derefter var hans Stræben rettet paa at komme
tilbage til Athen, idet han gennem Mellemmænd
virkede for Indsættelsen af en oligarkisk
Regering, der, som han indbildte Athenerne, vilde
kunne skaffe dem Persernes Hjælp. Oligarkiet
blev ganske vist indført (411), men uden at
A. opnaaede at blive kaldt tilbage; han havde
da ingen anden Udvej end at slutte sig til
Athens demokratisk sindede Hær paa Samos,
der kaldte ham tilbage og gav ham Overanførselen,
hvilket efter Oligarkiets Fald fik det
atheniske Folks Bekræftelse. Det lykkedes
ham (410) ved Kyzikos at ødelægge en spartansk
Flaade og befæste Athens Herredømme ved det
sorte Hav; derpaa vendte han hjem (408) og
blev i Triumftog af Folket ført fra Piræus til
Athen. Som uindskrænket Feltherre til Lands
og til Vands vendte han tilbage til Samos, men
havde nu faaet en jævnbyrdig Modstander i
Spartaneren Lysander, der ivrig understøttedes
af Vicekongen i Lilleasien, den persiske Prins
Kyros. I A.’s Fraværelse indlod Underfeltherren
Antiochos sig imod hans Forbud i Slag (ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
