Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkoholer - Alkoholforgiftning, se Alkoholisme - Alkoholgæring, se Gæring - Alkoholisme, Drikkesyge - Alkoholist, en til Alkoholisme forfalden Person - Alkoholometer, se Alkoholometri - Alkoholometri er Læren om Bestemmelsen af Vædskers Indhold af Alkohol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tre-atomige A. Glycerin en Bestanddel af alle
Fedtstoffer og er i disse bundet til fede Syrer;
ogsaa Voksarterne indeholder A. Flere A. dannes
ved Gæringsprocesser (se Ætylalkohol).
O. C.
Alkoholforgiftning [↱al-], se Alkoholisme.
Alkoholgæring [↱al-], se Gæring.
Alkoholisme, Drikkesyge, betegner den
ved Misbrug af spirituøse Drikke fremkaldte
Alkoholforgiftning med dens uundgaaelige
Følger, legemlig og aandelig, social, moralsk
og økonomisk Elendighed. Alkoholforgiftningen
ytrer sig paa forsk. Maade, efter som den
skyldes en kortvarig ell. en gennem længere Tid
fortsat Indvirkning. Symptomerne paa den
førstnævnte, den akutte A., er alm. bekendte, udgør
Rusen (ebrietas) i dens forsk. Stadier, saaledes
som den optræder fra de letteste Grader —
hvor man under Alkoholens stimulerende Virkning
føler almindeligt Velvære, forøget legemlig
Kraft, livligere Gemyt (ved Lammelse af
Hjernens Hemningsfunktioner), hvor Legemet
gennemstrømmes af en behagelig Varme, og Stemningen
bliver lys og fornøjet — til de højeste
Grader, hvor alle Muskler slappes, Sanserne
omtaages, Talen bliver utydelig, indtil der til
sidst indtræder fuldstændig Bevidstløshed, paa
hvilket Tidspunkt Døden ofte indfinder sig.
Er Rusen overstaaet, holder sig i de paafølgende
Dage Hovedpine, alm. Mathed og Slaphed,
Appetitmangel, Kvalme, Opkastning, Forstyrrelser
i Tarmfunktionen, i det hele Symptomer fra
Hjernens Side og fra den ved Alkoholens
Indvirkning paa Fordøjelsesorganerne fremkaldte
Katarr af disses Slimhinder. Iagttagelser hos
Mennesker og Forsøg paa Dyr har godtgjort,
at Alkohol nedsætter Legemstemperaturen i
ringe Grad. At man imidlertid efter Nydelsen
af Spiritus føler behagelig Varme, forklares ved
Tilstrømning af Blod til Huden p. Gr. a. en
Udvidning af dennes Kar. — Fortsættes
Misbrugen, d. v. s. bliver Individet Vanedranker,
indtræder efter kortere ell. længere Tids Forløb,
alt efter Styrken og Mængden af den nydte
Spiritus, en permanent Forgiftningstilstand, den
kroniske A. Vanedrankeren har paa en vis
Maade vænnet sig til Giften; han ses derfor
sjældnere beruset, hvilket ofte bevirker, at
hverken han selv ell. hans Omgivelser har det rette
Begreb om den Fare, hvori han befinder sig.
Den stadige Misbrug fremkalder en forøget
Trang til Nydelse. I Stedet for de under den
akutte A. omtalte Symptomer optræder nu en
hel Række af Fænomener fra forskellige af
Legemets Organer, snart overvejende i det ene, snart
i det andet Organ, men saaledes, at i Længden
kun faa Organer helt undgaar Alkoholens
deletære Indvirkning. Sygdomsbilledet er først
og uovertruffet beskrevet af den svenske Læge
Magnus Huss (1849—50). I Alm. indtræder
i første Række Symptomer fra de Organer, som
Alkoholen nærmest og mest umiddelbart
indvirker paa, nemlig Mundens, Svælgets og
Ventriklens (Mavens) Slimhinder. Disse bliver
Sædet for en kronisk Katarr, hvoraf Følgen er
en hæs Stemme, tykt Mæle, Opstød og Opkastning
af klart Vand og Slim, især om Morgenen,
Drankerens ominøse Morgenbrækning. Efter
Giftens Optagelse i Organismen ved Opsugning
fra Tarmkanalen indfinder Virkningen sig snart
paa andre Organer, særlig Lever og Nyrer,
der bliver Sæde for langvarige, til sidst dødelige
Betændelsestilstande. I ikke mindre Grad
paavirkes Nervesystemet, hvorved fremkommer
Skælven, usikre Bevægelser, Smerter, Lamheder,
Kramper, Sløvhed, Sindssygdom. Den ødelæggende
Virkning, Alkoholen har paa Kredsløbsorganerne,
viser sig ved en tidlig Forkalkning
af Pulsaarerne, Fedtafsætning i Hjertet og
Leveren, hvilket atter medfører en daarlig
Ernæring af hele Organismen. Ved disse o. l.
Forandringer nedsættes Individets Modstandskraft,
og Drankeren bukker derfor let under for
indtrædende Sygdomme af forsk. Art. Under
Forløbet af den kroniske A. optræder hyppig
den saakaldte Drankergalskab (Delirium
tremens), en akut Sindssygdom, med
Omtaagethed, Forvirring, Angstfølelse, maniakalske
Anfald (Anfald af Raseri). Denne Tilstand
indtræder særlig let, naar Drankeren paadrager
sig en akut Febersygdom (hyppigst Lungebetændelse)
ell. lettere ell. alvorligere Læsioner.
Døden er da ofte Følgen, men Anfaldene kan
ogsaa gentage sig adskillige Gange. A. bidrager
direkte og indirekte til en større Dødelighed
bl. Befolkningen, utvivlsomt i langt højere Grad,
end det ad statistisk Vej lader sig oplyse, og
viser ogsaa sin skadelige Indvirkning paa
Drankernes Børn, der ikke alene ofte arver samme
uheldige Tilbøjelighed, men hos hvem ogsaa
Epilepsi, Idioti o. a. baade legemlige og
aandelige Skavanker viser sig som deres sørgelige
Arvelod. Ang. A.’s Bet. for Samfundet og
Behandlingen af dette Samfundsonde se
Afholdssagen.
A. F.
Alkoholist, en til Alkoholisme forfalden Person.
Alkoholometer, se Alkoholometri.
Alkoholometri er Læren om Bestemmelsen af
Vædskers Indhold af Alkohol. En saadan
Bestemmelse kan aldrig ske direkte, da det ikke
er muligt paa nogen Maade kvantitativt at
udskille Alkohol i ren Tilstand af en Blanding med
Vand og andre Stoffer. Da imidlertid Alkohol
har en mindre Vægtfylde end Vand, saa vil
ogsaa en Blanding af disse to Stoffer have en
mindre Vægtfylde end Vand alene og des
mindre, jo mere Alkohol den indeholder. Naar man
derfor har med en Vædske at gøre, som ikke
indeholder andet end Vand og Alkohol, kan
man efter denne Vædskes Vægtfylde bestemme
Indholdet af Alkohol. Saadanne Vædsker har
man i Brændevin, Spiritus, Sprit o. l., medens
Likører, Vin og Øl indeholder forskellige
fremmede Stoffer, der faar en saa stor Indflydelse
paa Vægtfylden, at en Bestemmelse ad denne
Vej bliver umulig. I saadanne Tilfælde maa man
derfor først underkaste Vædsken en Destillation,
bringe Destillatet ved Tilsætning af Vand til
samme Rumfang, som Vædsken fra først af
havde, ell. bestemme dets Rumfang i Forhold
hertil, og derpaa bestemme dets Vægtfylde.
En direkte Beregning af Alkoholindholdet
efter den fundne Vægtfylde lader sig imidlertid
ikke udføre, da der ved Blanding af Alkohol og
Vand finder en Sammentrækning Sted efter
Love, som man ikke kender. Saaledes giver f.
Eks. 50 l Vand og 50 l absolut Alkohol ikke 100,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
