- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkoholometri er Læren om Bestemmelsen af Vædskers Indhold af Alkohol - Alkove, et mindre Rum uden Vinduer? - Alkuin ell. rettere Ælkvin (latiniseret: Albinus) blev f. i York 735

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Termometerrør. Skalaen paa dette
Termometer angiver ikke Temperaturgrader, men
Alkoholprocenter, idet Kviksølvet i Termometret
bliver staaende stille, naar Vædskens Kogepunkt
er naaet, og ved den Streg paa Skalaen, paa
hvilken Kviksølvsøjlens Endepunkt viser,
aflæses da ligefrem Alkoholindholdet. Apparatet
giver temmelig nøjagtige Resultater, og hver
Bestemmelse tager kun meget kort Tid. Et
andet Apparat er Geissler’s Vaporimeter,
der beror paa, at Alkoholdampe har en
langt større Tension end Vanddampe af samme
Temp., og at derfor de af en alkoholholdig
Vædske udviklede Dampe vil kunne holde
Ligevægt mod en saa meget des større Kviksølvsøjle,
jo mere Alkohol Vædsken indeholder.
Paa samme Princip grunder sig Prof.
Petterson’s Komparator, ved hvilket man
sammenligner den forelagte Prøve, f. Eks. Øl, med
en Alkoholopløsning af bekendt Styrke. De
to Vædsker fyldes hver i sin Beholder, som er
lukkede, men indbyrdes forbundne med et smalt
Rør, der har en vandret Del, i hvilken en
Kviksølvsdraabe kan bevæge sig. Naar Beholderne
sænkes ned i et Kar med varmt Vand, vil de
udviklede Dampe søge at drive Kviksølvsdraaben
foran sig, og den vil da p. Gr. a. den ulige
Tension hos Dampene bevæge sig hen imod
den Beholder, der indeholder den
alkoholfattigste Opløsning. Ved Silbermann’s
Dilatometer
benytter man sig af det Forhold, at
Alkohol ved Opvarmning fra Nulpunktet til
Kogepunktet udvider sig 3 1/2 Gange saa meget
som Vand. I et termometerlignende Rør fyldes
den Vædske, der skal undersøges, til et
bestemt Mærke, efter at man i Forvejen har
opvarmet den og Apparatet til 25°. Man
opvarmer dernæst til 50°, hvorved Vædsken stiger
i Røret, og en paa dette anbragt Skala angiver
da Indholdet af Alkohol, idet man aflæser ved
den Delstreg, ved hvilken Vædskesøjlens
Endepunkt staar, naar 50° lige er naaet.
K. M.

Alkove, et mindre Rum uden Vinduer, i
umiddelbar Forbindelse med et Værelse, hvorfra det
modtager sit Lys, og hvorfra det er skilt ved
Søjler, Balustre, Glasdøre ell. Portierer. Ordet
er af arab. Oprindelse (al kobba) og betegnede
bl. Maurerne et lille Værelse ell. Telt; fra
maurisk gik det over til sp.: alcoba, derfra til ital.:
alcova, og fr.: alcôve. De ældste A. var vistnok
flyttelige Telte omkr. Sengestederne. Senere
blev de hele Smaastuer. Da Markisen af
Rambouillet, Julia Savelli, 1610 byggede sit Hotel
i Paris, lod hun indrette et chambre d’alcôve ell.
chambre de lit, som skal have været Forbilledet
for en Rk. lign. Rum. I Louis XIV’s Slotte findes
pompøse Pragtalkover, hvori der staar statelige
Paradesenge, og hvis Sengegange og
Sidekabinetter af de fornemme Damer foruden til
Soveværelser anvendtes til Konversations- og
Modtagelsesværelser. Gennem hele 18. Aarh. var
A. meget yndede, og vægfaste Senge med
Paneldøre, som de kan træffes i gammeldags
Bøndergaarde, kaldes endnu gerne A. Den hygiejniske
Nutid har indset, at A. under hvilken som helst
Form er usunde p. Gr. a. af Mangel paa
tilstrækkelig frisk Luft (B. Olsen i »Tidsskr. for
Kunstindustri« 1895. S. 43).
C. A. J.

Alkuin [↱al-] ell. rettere Ælkvin (latiniseret:
Albinus) blev f. i York 735. Han var af
fornem angelsachsisk Æt, Frænde af Frisernes
Apostel Willibrord, blev oplært i Yorks
Domskole og tilegnede sig saa stor Lærdom, at han
blev Skolens Forstander og yderligere hævede
dens Ry. Paa Hjemvejen fra en Romafærd
mødte han Karl den Store i Parma (781), og det
lykkedes den mægtige Frankerkonge at drage
den angelsachsiske Lærde til sig. Med sin
Ærkebiskops Minde kom A. 782 til Frankerriget,
hvor han fik Indtægterne af Abbedierne
Ferrières og St. Lupus i Troyes og forestod
Hofskolen, som han gjorde til et Knudepunkt for
Studierne og Aandslivet og til en Mønsterskole
for hele Riget. Karl den Store selv var hans
ivrigste Elev. Ved Hoffet raadede en munter og
fortrolig Tone; »Akademikerne« gav hverandre
Oldtidsnavne: Karl blev kaldt Kong David, A.
fik Horats’ Tilnavn Flaccus. Angelsachseren
vidste at give gode Bidrag til Underholdning
og Spøg, særlig havde han fra England
Færdighed i at finde paa Gaader og aandrige
Omskrivninger. Drevet af Hjemve drog han
tilbage til England (790), men blev der blot et
Par Aar. Saa snart han atter var kommet
til Frankerrlget, blev han Kirkens Forkæmper
mod det adoptianske Kætteri, dels ved
personlig Optræden paa Møderne i Frankfurt (794)
og Aachen (799), dels ved Breve og
Stridsskrifter mod Vranglærens Bannerførere.
Ligeledes har han kæmpet mod den rom.
Billeddyrkelse, men hvorvidt han er Forf. til
Hovedindlægget i denne Strid, »de karolinske Bøger«,
turde dog være tvivlsomt. 796 lønnede Karl A.’s
store Fortjenester med det rige Abbedi i Tours;
skønt A. ikke nogen Sinde aflagde Munkeløfterne,
styrede han det med Troskab og gav
Klosterskolen stor Bet. Ved Raad og Støtte
bidrog A. væsentlig til Karl’s stolte Arbejde for
Kirken, han var Karl’s »Kultusminister«.
Medens han ellers stærkt hævdede Kirkens Frihed,
ansaa han Karl for dens sande Herre og
Frelser og tilkendte hans Herredømme
præstelig Karakter. A. udfoldede en rig
Forfattervirksomhed, ikke just original, men dog
betydningsfuld. Stor Nytte gjorde hans
Lærebøger i Grammatik, Retorik og Dialektik. Disse
3 Fag gav han Fællesnavnet »Etik«, og sammen
med de 4 matematisk-naturvidenskabelige Fag,
som han samlede under Navnet »Fysik«, var
de ham Trinnene til Videnskabens Toppunkt,
Teologien. Inden for denne finder man A.’s
betydeligste Skr., saaledes hans Bibelfortolkninger,
mest samlede af ældre Kirkelæreres
Værker, og hans dogmatiske Hovedskrift, der
behandler Treenigheden paa augustinsk
Grundlag. Etikkens Enemærker, der kun sjældent
blev gæstede, har han strejfet i sit for øvrigt
hovedsagelig praktisk-formanende Skrift »om
Dyder og Laster« og i nogle mindre
Afhandlinger. Efter Karl’s Bud gennemsaa og bedrede
han endvidere den latinske Bibeloversættelses
Tekst. A. har bearbejdet nogle Helgenlevneder
og skildret Willibrord’s Levned i Prosa og paa
Vers, men tager egentlig kun Sigte paa det
opbyggelige. Af hist. Indhold er ogsaa hans
Digt til Forherligelse af Yorks Konger og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free