Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alt, Altstemme, den næsthøjeste af de fire Hovedklasser af den menneskelige Stemme - Alt, Rudolf v., Østerrigsk Maler, (1812-1905) - àlta (ital.; Hunkønsform af Adj. alt ), høj - Altài, Bjergsystem i Centralasien - Altair, se Ørnen - altaiske Folk og Sprog, se ural-altaiske Folk og Sprog. - Altait, et sjældent Mineral - Altamira, Crevea, Rafael, spansk Historiker, f. i Alicante 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Sopran, Alt, Tenor og Bas), altsaa den dybeste af
de to for Kvinder og Børn naturlige Stemmer.
Dens Omfang er som Regel fra det lille g til
tostrøget e ell. f, men særlig omfangsrige
Altstemmer vil i Dybden kunne naa til f ell. e
(Kontra-Alt), i Højden til g= ell. ā,
undtagelsesvis endnu højere. I Oratorier ell. den ældre
Opera gaar Altpartierne sjælden ud over de
normale Grænser for Altstemmens Omfang, men
i den moderne Opera kræver Komponisterne
nu som oftest af Altstemmen — naar der
overhovedet skrives et større Parti for en saadan
— et Omfang, der i Højden nærmer sig
betænkelig til Mezzosopranens (Fides i »Profeten«,
Azucena i »Troubadouren«). — I ældre Tid blev
Altpartierne — særlig i Kirkemusik — oftest
sungne af Mænd med Falset ell. af Kastrater.
S. L.
Alt, Rudolf v., østerrigsk Maler, f. 28.
Aug. 1812 i Wien, d. 12. Marts 1905 smst.
Uddannet paa det derværende Akademi og vejledet
af Faderen, en anset Litograf og Akvarelmaler,
udviklede han sig snart til en fremragende
Akvarelmaler, en Wiens Canaletto, der med en
næsten utrolig Kunnen (baade i Arbejdsevne og
tekn. Dygtighed) udførte Hundreder og atter
Hundreder fortrinlige Landskabs- og Arkitekturbilleder
(en Suite wien’ske Bygninger for den
østerrigske Regering [1874] etc. etc.). Ved sin
aandelige Spændstighed op i sin høje Alderdom,
ved sin suveræne kunstneriske Evne og
Alsidighed kom han i østerrigsk Kunstliv til at
indtage en Stilling, der kan minde om Menzel’s i
Tyskland. A. har ogsaa malet mange Portrætter.
Vandfarven var hans Hoved-Medium; men han
har ogsaa malet i Olie og været en fortrinlig
Tegner og Litograf; man har en Snes
Originalraderinger fra hans Haand. (Litt.: Thieme
og Becker, »Allg. Lexicon d. bild. Künstler«,
Bd I, S. 339—45).
A. Hk.
alta (ital.; Hunkønsform af Adj. alto), høj;
f. Eks. ottava alta, 8va alta, den højere Oktav,
en Oktav højere.
Altai, Bjergsystem i Centralasien, bestaar af
fl. Bjergrygge, som strækker sig fra Egnen N. f.
Hoangho, gennem Mongoliet og Sibirien til
hen imod Tomsk. A. begynder ved 106° ø. L.
med Bjergryggen Churchu, som fortsættes
mod NV. under Navnene Gurban Saich og
Arzy Bogdo. Mod S. findes talrige lavere,
med Hovedkæden parallelle Rygge. V. f. 100°
ø. L. er der to Hovedkæder, Taischir Ola
mod N., Kitschigin Ola, Burchan Ola
og Kara Dsirga mod NV. Disse
Bjerggrupper sammenfattes sædvanlig under Navnet
Ektag- (den hvidtoppede) Altai. Da fl. af de
vigtigste Passer ligger i en Højde af c. 3000 m,
maa Toppene sikkert naa henimod 4000 m.
N. f. Ektag-A. ligger den afløbsløse Sænkning
omkr. Floderne Kobdo og Dsapchyn. Mod
S. ligger den dsungariske Lavning. V. for 90°
ø. L. optræder Sidekæder i stort Antal. Mod
Nordøst strækker sig Sailjugem-Bjergene,
som forbinder A. med Tannu Ola,
en med A. parallel Bjergryg. Sailjugem-Bjergene
danner Vandskellet mellem Kobdos og
Obs Flodsystemer og Grænsen mellem Rusland
og Mongoliet. Den russiske A. danner et System
af Bjergrygge, som mellem Kildefloderne til Ob
og Irtisch strækker sig i Retninger, som mere
ell. mindre gaar mod N. ell. NV. NØ. f. den
øvre Ob strækker sig Chrebet Abakansk,
Salair, den kusnetzskiske Alatan og
Kolyvan-Bjergene. Af disse naar
Taskul i Salair en Højde af 1540 m. Ved Obs
Kilder ligger Bjergpartiet Katunskaja
Bjelki, som i Bjelucha naar en Højde af
4542 m. V. f. Ob ligger Bjelki Korgonsk,
Cholsun-Bjergene og Narym-Bjergene.
S. f. Irtisch ligger Mustau (3630 m),
som fortsætter sig i Tarbagatai og
Tjingis-Bjergene. Herfra udgaar den
Landryg, som under Navnene Alginskoi
Chrebet og Dalai Kamtschat strækker
sig over til Ural og danner Vandskellet mellem
Obs Flodsystem og det afløbsløse Turan. Den
mongolske Del af A. dannes for en stor Del af
Gnejs og archaiske Skifre, medens der i den
sibiriske Del af A. forekommer palæozoiske
Lerskifre i stor Udstrækning, gennembrudte af
Granit, Porfyrer og Diorit. Bjergarterne i A. er
stærkt foldede. De ældgamle Foldekæder har dog
senere været Genstand for fuldstændig Planering,
og sine nuv. Terrainformer skylder A. væsentlig
Brud. Snegrænsen ligger i A. ved omtr. 2—3000
m, men der findes talrige Spor af, at den i
Istiden laa langt lavere. Plantevæksten er længst
mod Ø. meget tarvelig. I den mongolske A.
dækkes de lavere Bjerge af store Grusmasser,
bevoksede med tarvelig Busksteppe. Højere oppe
findes frodig Græssteppe, som er Befolkningens
Eksistensbetingelse. Endnu højere oppe i
Bjergene findes Naaleskov. Den russiske A. har et
langt fugtigere Klima og er dækket af store
Naaleskove. Størst Bet. har A. ved sin Rigdom
paa værdifulde Metaller. I den russiske A. findes
Guld, Sølv, Kobber, Jern og Kul foruden
Marmor, Jaspis, Porfyr og Granit, som har givet
Anledning til en betydelig Stenindustri. 1728
anlagdes det første Kobberværk, 1736 fandtes Guld
og Sølv. 1746 overdroges Bjergværkerne i A. til
Kejseren, til hvis Privatbesiddelser de endnu
hører.
M. V.
Altair, se Ørnen.
altaiske Folk og Sprog, se ural-altaiske
Folk og Sprog.
Altait, et sjældent Mineral, bestaaende af
Tellurbly, Pb Te; det er isomorft med Blyglans,
Farven er tinhvid.
O. B. B.
Altamira y [i] Crevea, Rafael, spansk
Historiker, f. i Alicante 1866. Han er ansat som
Prof. i Historie ved Oviedos Univ. og er et
fremragende Medlem af den lille, intelligente og
kundskabsrige Kreds, som arbejder for at højne
Spaniens Kulturstandpunkt efter Landets store
politiske Nederlag ved 19. Aarh.’s Udgang. Til
hans folkepædagogiske Skrifter hører La
enseñanza de la historia (1890) og Psicologiá
del pueblo español (1902). Hans Historia de
España y de la civilización española (Barcelona
1900—11, 4 Bd; den gaar til 1808) er et
dygtigt og omhyggeligt Værk. 1895 grundlagde A.
Revista crítica de historia y literatura española,
der dog kun bestod til 1900. For øvrigt har han
skrevet mange kritiske Essays, som er samlede i
De historia y arte, Mi primera campaña,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
