- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
580

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altenburg, Hovedstad i Hertugdømmet Sachsen-Altenburg - Altenessen, Landsogn og Landsby i det preussiske Regeringsdistrikt Düsseldorf - Alten Fjord i Vest-Finmarken - Altenhof, Herregaard, c. 5 km SØ. f. Eckernförde - Altenstein, Lystslot, tilhørende Hertugen af Sachsen-Meiningen - Altenstein Karl, Friherre v. Stein zum A., preussisk Minister (1770-1840) - 582 Alter, Forhøjning, som i Oldtiden anvendtes ved Ofring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornyet, ligger paa en høj Porfyrklippe og er især
berømt som det Sted, hvorfra Kunz v. Kaufungen
1455 bortførte Prinserne Ernst og Albert,
Stamfædrene til de nuv. kgl. og hertugelige Familier
af Sachsen. A. er Sæde for Hertugdømmets
Regering og højere Domstole og har flere Kirker
(deriblandt Skt Bartholomæus, grundet 1089),
Skoler (deriblandt et Lærerseminarium og en
Agerbrugsskole), et Billedgalleri, et Bibliotek, et
astronomisk Observatorium og fl. lærde
Selskaber samt et Museum med zoologiske,
arkæologiske og Kunstsamlinger. — A. omtales
allerede 980, blev i 12. Aarh. Rigsstad, men
pantsattes i 13. Aarh. af Kejser Frederik II til
Markgreven af Meissen. 1455 kom A. under
Kursachsen ved Arv. Reformationen indførtes uden
Vanskelighed. 1603—72 var A. Residens for den
Altenburgske Linie af det Ernestinske Hus, og
1826 blev den Residensstad for den ny Linie
Sachsen-A.
G. Ht.

Altenessen, Landsogn og Landsby i det
preussiske Regeringsdistrikt Düsseldorf, Rhinprovinsen,
med (1910) 40644 Indb., har een evangelisk og
to katolske Kirker og driver en stor Industri,
Jernstøberier, Maskinfabrikker, Teglværker og
en betydelig Kulgrubedrift.
G. Ht.

Alten Fjord i Vest-Finmarken er en bred, 30
km dyb Fjord, som med mange Sidearme skærer
sig ind i Talvig og Alten Herreder mellem
Korsnæs paa Østsiden og Klubnæs paa Vestsiden.
Dækket mod Havet ved de store Øer Seiland og
Stjernø, staar Fjorden ved de forholdsvis trange
Sund: Varg-Sund mellem Fastlandets Østside og
Seiland, Rognsund mellem begge Øer og Stjernsund
mellem Stjernø og Fastlandets Vestside i
Forbindelse med den almindelige Dampskibsrute.
Af Sidearme kan mærkes den 27 km dybe
Langfjord, som vesterover skærer sig ind mod
Kvænang-Fjorden, fra hvilken den skilles ved det lave,
kun 7 km brede Alteide, hvorover Kørevej.
Paa Østsiden har man Lerbotten med den deri
liggende lille Ø Aarø, hvor der omkring 1600
var opført en liden Skanse ell. Fæstning,
Altenhus kaldet. De inderste Bugter af Fjorden
benævnes Kaa-Fjord og Rafsbotten, i hvilken
sidste den store Alten-Elv falder ud.
Bredderne er stejle uden dog at frembyde
Tinderækker som i Lyngen og Kvænangen, og næppe
noget Fjeld gaar op over den evige Snes Grænse.
(J. F. W. H.). M. H.

Altenhof, Herregaard, c. 5 km SØ. f. Eckernförde,
i hvis Omegn der 21. Apr. 1848 fandt en
større Fægtning Sted mellem de danske Tropper
under Major Schepelern og en Del af de til
Insurgenthæren hørende Frikorpser, der stod
under Befaling af Kaptajn Gersdorff. Kaptajn
Wörishöffer, der var fremsendt til Eckernförde,
udmeldte herfra, at Friskarer havde besat
Egnen ved A., og for at overfalde dem besluttede
Overkommandoen, at Major Schepelern 20. Apr.
med 1. Jægerkorps, 9. Batl. og 1 Deling
Dragoner skulde afmarchere til Eckernförde. Det
bestemtes, at Afmarchen herfra skulde finde
Sted 21. Apr. Kl. 4 Form., nemlig: Major
Thestrup med to Kompagnier langsomt frem ad
Kiel-Vejen, Major Schepelern med 6 Kompagnier
ad Rendsborg-Vejen til Gosefeld og derfra over
Harzhof i Ryggen paa Styrken ved A. Til
Dækning af sin højre Flanke bad han
Overkommandoen om at detachere fra Slesvig; det
lykkedes ham at oprive den fjendtlige Feltvagt ved
Lehmsick og at omringe 40 Mand med 2 Faner
ved Harzhof, men da han intet hørte fra Major
Thestrup, trak han sig Kl. 9 Form. tilbage over
Marienthal.

Thestrup havde i den Tid en skarp Fægtning
i Skoven N. f. A. Kompagniet Wörishöffer, støttet
af en Kanonbaad, angreb de her staaende
fjendtlige Feltvagter for at drage Hovedposten i A.
mod N. og saaledes lette Major Schepelern sin
Opgave; men da denne forlængst var gaaet
tilbage, blev Fægtningen her resultatløs. Kl. 3
var samtlige Tropper atter i Eckernförde.

Fjenden mistede 3 Officerer og 69 Mand
foruden 58 Fanger og en Del Vaaben, Ammunition
m. m.; de Danskes Tab var 10 Døde og 19
Saarede.
P. Nw.

Altenstein [-∫ta^in], Lystslot, tilhørende Hertugen
af Sachsen-Meiningen, med en stor Park, ligger
paa den sydvestlige Skraaning af Thüringerwald
i Nærheden af Badet Liebenstein. Slottet, der
ligger paa en Klippe, er nybygget i forrige Aarh.
Den berømte Altensteiner ell. Glücksbrunner
Dolomithule (c. 200 m lang) opdagedes 1798.
C. 3 km fra A. ligger det Sted, hvor Luther, efter
at være vendt tilbage fra Worms, blev grebet
4. Maj 1521 og ført til Wartburg. Her stod
tidligere en gl. Bøg, under hvilken Luther skal
have udhvilet sig og styrket sig med en Drik
Vand fra den nærliggende Kilde (»Lutherbrønden«).
Paa det Sted, hvor Bøgen stod, rejstes
der 1857 et simpelt Mindesmærke.

Altenstein [-∫ta^in], Karl, Friherre v.
Stein zum A.
, preussisk Minister (1770—1840).
Ved Stein’s Fjernelse 1808 blev A. Finansminister,
men maatte træde tilbage 1810, da han ikke
kunde tilfredsstille Napoleons store Fordringer.
1817—38 var A. Kirke- og Undervisningsminister.
Af Skolevæsenet havde han store Fortjenester,
og den alm. Skoleforordning af 1819, som
ordnede baade det højere og lavere Skolevæsen,
skyldes navnlig ham.

Alter (lat. altaria, afledet af altus »høj«),
Forhøjning, som i Oldtiden anvendtes ved Ofring,
for det meste som Arnested for Ilden, hvorpaa
Offergaven brændtes. I Overensstemmelse med
den store Bet., Ofringen havde i den græske
og romerske Religion, maa A. betragtes som
Midtpunktet, det helligste Sted i de antikke
Helligdomme, der fra først af havde dannet sig
som Indhegninger om Offerstedet; et A. fandtes
derfor altid deri, medens derimod kun de største
og betydeligste Helligdomme indeholdt et Tempel
med Billedet af den Gud, som dyrkedes. A.
opførtes af forskelligt Materiale, i den ældste Tid
i Reglen af det, der var nærmest for Haanden
(Jord, Græstørv, naturlige, utilhugne Sten), som
et simpelt Underlag for Offerilden. Ritualet
fastholdt ogsaa i senere Tid denne Skik i bestemte
Tilfælde (især ved Ofringer til Nymferne,
Faunus og andre landlige Guddomme). Andre A. var
simple Forhøjninger, dannede af de efterhaanden
ophobede Rester af de brændte Offerdyr
(Horn, Knokler, Aske), som tit kunde naa en
betydelig Størrelse (Zeus-Alteret i Olympia havde
forneden en Omkreds af c. 40 m og en Højde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free