- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
587

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altona, den største By i den preussiske Prov. Schleswig-Holstein - Altoona, By i U.S.A., Stat Pennsylvania - Altorf, se Altdorf - Altostrutus ell. Alto-Strutus, forkortet a-st, international Betegnelse for en bestemt Art af Skyer. - Altranstädt, Landsby i den preuss. Prov. Sachsen - Altringhatn, smukt beliggende By i Cheshire, England - Altruisme (lat.) af alter, den anden, Uegennytte, se altruistisk - altruistisk kaldes en Handling, der tjener til et andet Individs Vel uden Hensyn til, om eget Tarv fremmes derved

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kakao, Tobak, Sukker, Vin, Spirituosa, Kvæg,
Tømmer, Stenkul, Petroleum, Huder og Skind; ogsaa
Fiskehandelen er stor. — A. ligger højere end
Hamburg og har derfor en sundere Luft. Den
har brede og regelmæssige Gader, deriblandt
den med fire Rækker Lindetræer beplantede
Palmaille. Byen har mange smukke Pladser og
Parker, hvorfra der er Udsigt over Elben og
det lavere liggende Land. Torvene er prydede
med Krigermonumenter og Bronzestatuer af
Bismarck og Wilhelm I. Der findes 9 lutherske
og 2 kat. Kirker samt 2 Synagoger. Museet, der
indeholder etnografiske og naturhistoriske
Samlinger samt et Bibliotek, er bygget 1901.
Raadhuset og de øvrige offentlige Bygninger er
ligeledes ny. — A. var i 16. Aarh. kun et lille
Fiskerleje; dens Befolkning voksede ved
katolske, reformerte og jødiske Flygtninge fra
Hamburg. 1640 kom Byen i dansk Besiddelse, og
Frederik III gjorde den til Købstad 1664 og
gav den betydelige Privilegier. Efterhaanden
voksede den og blev en Konkurrent til Hamburg.
1713 afbrændtes Byen af Svenskerne under
Stenbock efter Slaget ved Gadebusch. 1866 kom A.
under Preussen. 1888 kom den tillige med
Hamburg ind i det tyske Toldforbund, og 1901
fik den sin egen Frihavn.
G. Ht.

Altoona [ä£↱touna ell. -↱tu.na], By i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger 391 km V. f.
Philadelphia paa Vestsiden af Alleghany-Bjergene. (1910)
52127 Indb. A., der er anlagt 1849, har vigtig
Jernindustri.
H. P. S.

Altorf, se Altdorf.

Altostrutus ell. Alto-Strutus, forkortet
a-st, international Betegnelse for en bestemt Art
af Skyer.
D. la C.

Altranstädt [↱alt↱ran∫tæt], Landsby i den
preuss. Prov. Sachsen, nær ved Lützen, med
800 Indb. Her sluttedes 24. Septbr 1706 Fred
mellem Karl XII af Sverige og August II, Konge
af Polen og Kurfyrste af Sachsen; denne maatte
anerkende Stanislaus som Konge af Polen. Efter
Svenskernes Nederlag ved Pultava erklærede
August Freden i A. for ugyldig. — Ved
Overenskomsten i A. 30. Aug. 1707 mellem Karl XII og
Kejser Josef I fik Lutheranerne i Schlesien fuld
Religionsfrihed.
G. Ht.

Altringham [↱å.£triŋ(h)əm] (ell.
Altrincham), smukt beliggende By i Cheshire,
England, 20 km SV. f. Manchester, har (1911) 17813
Indb., er et Jernbaneknudepunkt og har store
Handelsgartnerier, samt Savmøller,
Jernstøberier og Bomuldsvæverier. I Nærheden ligger
Dunham Massey, Lord Stanford’s Gods,
med en stor Park.
G. Ht.

Altruisme (lat.) af alter, den anden,
Uegennytte, se altruistisk.

altruistisk kaldes en Handling, der tjener
til et andet Individs Vel uden Hensyn til, om
den Handlendes eget Tarv fremmes derved ell.
ikke. Handlinger af denne Art er ikke blot for
Menneskets, men ogsaa for mange højere Dyrs
Vedkommende ganske nødvendige for Slægtens
fortsatte Bestaaen, og ligesom alle andre for
Individets og Slægtens Bestaaen nødvendige
Handlinger udløses de derfor opr. instinktivt,
d. v. s. uden at Individet kender Handlingens
Maal. Hos alle højere Dyr, hvis Afkom i nogen
Tid kræver Forældrenes Omsorg, ytrer sig
Beskytteinstinktet, der særlig gør sig stærkt
gældende hos Moderen, hvorfor det ogsaa ofte
kaldes Moderinstinktet. Naar Moderen (hos
mange Fugle dog begge Forældre) skaffer Føde
til Ungerne og beskytter dem mod Farer, saa
er det netop ikke Individets eget, men andres
Vel, der sørges for. Og der er talrige
Eksempler paa, at dette Instinkt hos mange Dyr kan
være saa stærkt, at Moderen sætter sit eget Liv
til for at bjærge Ungen. En lignende Virkning
har Flokinstinktet. De flokvis levende Dyr kan
lettere modstaa en kraftig Fjende, naar de
optræder samlede, end hvis de er spredte. Men
kæmpes der i Flok, bliver den enkeltes Forsvar
for sig selv tillige et Forsvar for alle andre; begge
Instinkter fører saaledes ligefrem til a. Handlen.

Hos Mennesket er Forholdet mere indviklet.
Vi finder vel ogsaa her de nævnte Instinkter,
men menneskelige Instinkter udvikler sig ved
voksende Erfaring til Affekter. Saaledes gaar
Beskytteinstinktet over til Affekten Ømhed, naar
den Situation, der udløser de instinktive
Bevægelser, tillige fremkalder Erindringen om
tidligere Tildragelser af lgn. Art og om Følgerne
af mangelfuld Omsorg for de Hjælpeløse. Paa
lgn. Maade bliver Flokinstinktet til Tryghedsfølelse,
idet Individet bliver sig de Fordele
bevidst, der kan opnaas ved Sammenslutning med
andre. Om alle af Instinkter fremgaaede
Affekter gælder, at de bliver stærkere ved
voksende Komplikation af Forestillingsindholdet, og
at de instinktive Bevægelser tillige udføres
lettere og bliver vanskeligere at hemme. Ømheds-
og Tryghedsfølelsen bliver saaledes i den
udviklede menneskelige Bevidsthed blot stærkere
Motiver til a. Handlen, hvilket naturligvis ikke
udelukker, at der samtidig kan udvikles andre
Affekter, som er i Stand til at modvirke disse.
Saaledes vil den civiliserede Kvinde, der har
faaet Smag for Selskabslivets Forlystelser, kunne
overlade sit spæde Barn til andres Omsorg,
hvilket næppe forekommer hos Naturfolk, hvor
Moderfølelsen ikke i Længden lader sig opveje
af nogen anden. — Tryghedsfølelsen er imidlertid
ingenlunde en konstant sjælelig Virkning af
den instiktive Sammenslutning. Det er nemlig
ikke ret vel tænkeligt, at der ikke lejlighedsvis
skulde opstaa Splid i et menneskeligt
Samfund, og herved vil Trygheden midlertidig
ophæves. Den vil først retableres, naar Spliden
er bilagt, idet den krænkede Part er
tilfredsstillet ved et Vederlag for den lidte Skade.
Ligeledes vil Vederlag ell. Godtgørelse for ydet Hjælp
som oftest være nødvendig, hvis Splid skal
undgaas. Hvis der arbejdes, f. Eks. jages i
Fællesskab, maa alle Medvirkende have Part i
Udbyttet, thi hvis den enkelte tilegner sig det hele,
vil de andre føle sig brøstholdne. De
tilsyneladende Undtagelser herfra bekræfter kun
Reglen. Despoten, der raader enevældigt over
Undersaatternes Liv og Ejendom, staar af særlige
Grunde over, altsaa uden for Samfundet. Og
Slaver er ikke Samfundsmedlemmer, men
Ejendom. Det er altsaa indlysende, at selv et
primitivt Samfund kun vil undgaa Opløsning ved
indre Splid, naar dets Medlemmer er komne til
Erkendelse af, at der kan fordres og maa ydes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free