Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altysk er Betegnelsen for den yderliggaaende nationale Retning i Tyskland i vor Tid - Aluminium (af Alumen = Alun) et til Metallernes Gruppe hørende Grundstof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden al for megen Gêne. Ogsaa i Eddikefabrikationen
og til Damprør i Vacuumsapparater, hvor
organiske Syrer er til Stede, kan det anvendes;
i de seneste Aar er det begyndt at trænge ind
i Bryggerierne, navnlig til Gæringsbeholdere og
Lagerfade. Af Søvand vil det kun angribes lidt,
naar ikke andre Metaller samtidig er til Stede;
findes det derimod i Berøring med Kobber,
Messing o. l., vil det hurtig fortæres.
Formgivning af A. kan finde St. ved Støbning,
selv om det dog ikke kan siges at egne sig
særlig godt til at behandles paa denne Maade. Dets
Smeltetemperatur er jo ret lav, saa at
Smeltningen kan udføres i de Ovne, som finder
Anvendelse til alm. Messing- ell. Bronzesmeltning, men
Varmefylden er af et Metal at være ret høj
(c. 0,2), og Smeltevarmen er ligeledes betydelig;
dette bevirker, at det koster Tid og Varme at
smelte A.; til Gengæld holder det sig engang
smeltet flydende i lang Tid. Det smeltede Metal
minder i sit Udseende og i sine Forhold en Del
om Kviksølv, Sammenhængen mellem det smeltede
Aluminiums enkelte Dele er langt større end
Vedhængningen ved Digelvæggen, og det ser
derfor ud, som om der slet ikke fandt nogen
Berøring St. mellem denne og Metallet. Dette
er dog kun Tilfældet, naar Flusmidler ikke er
til Stede; tilsættes saadanne, vil Berøringen
derimod blive langt inderligere, og der vil navnlig
ved højere Temperaturer let blive Fare for, at
A. kan optage noget Silicium fra Digelmaterialet,
hvad der i høj Grad vil forringe dets Værdi.
Godt er det at fodre Diglen med rent Kul ell.
med et indifferent Ilte og Tjære. Ogsaa
Jerndigler kan bruges, dog maa der i saa Tilfælde
anvendes særlig stor Forsigtighed med ikke at
komme for højt op med Temperaturen. En stor
Fordel er det, at Metallet under Smeltningen
kun vil ilte sig i saa ringe Grad; en Omsmeltning
af A. vil derfor kun medføre et Tab paa faa %,
mindre end ved alle de andre uædle Metaller.
Ganske rent A. skal i smeltet Tilstand flyde let
og udfylde selv fine Konturer i Formen skarpt;
for det urene, tekniske A. er dette derimod kun
i langt ringere Grad Tilfældet, det vil i det
mindste ved ikke særlig høje Temperaturer være ret
tyktflydende. Under Størkningen vil det »suge«
stærkt, d. v. s. svinde stærkt, efter at
Afkølingen er begyndt, og være ret tilbøjeligt til at
danne Blærer; dets Svind fra Størkningstemperaturen
til alm. Temp. vil ogsaa være ret
stort, ved Beregning af Formens Dimensioner
maa der regnes med et Svind paa 1,8 %. Ved
Støbningen maa man ikke hælde Metallet for
varmt i Formen, da A. vil kunne optage
Silicium derfra, hvad der vil forandre dets
Egenskaber, navnlig vil det tabe det sølvhvide
Udseende; af samme Grund undlader man at
pudre Formen med Grafit. Ved Omsmeltning af
Støbetapper o. l. maa man passe vel paa, at
Metallet er godt renset for vedhængende Sand.
Indløbene gøres af Hensyn til Massens
Tykflydenhed ret store. Er der store Overgange i
Dimensionerne, maa man af Hensyn til det ret
store Svind for at forebygge Revner stampe
Sandet tørt og saa snart som muligt afdække
Støbestykkets snævrere Dele. I Kokiller udstøbes
ved lidt højere Temp. end i Sand, Kokillerne
bør forvarmes. Inden Udstøbningen røres der
om i Diglen med en Kulstang og skummes med
en Kulplade.
Langt bedre end til Støbning egner A. sig til
en Formgivning ved mekanisk Bearbejdning.
Det lader sig udmærket smedde og navnlig
valse saavel i kold som i varm Tilstand. Ved
kold Behandling vinder det i Haardhed og i
Styrke; ved en paafølgende Opvarmning, der
navnlig for tynde Plader ikke behøver at være
videre stærk, aftager Styrken og Haardheden
igen, men Sejgheden tiltager. Naar det
bearbejdes i varm Tilstand, f. Eks. ved Valsning af
tykkere Plader end 10 mm — tyndere Plader
udvalses koldt —, maa Opvarmningen ikke
overskride 450°, i Praksis varmer man højst, indtil
en Spaan lige ryger, men ikke tændes, naar den
berører Metallet. Ganske tynde A.-Plader
anvendes som uægte Bladsølv, der ganske har
fortrængt det ægte. Ogsaa til videre Formgivning
ved mek. Bearbejdning egner A. sig godt, det
kan presses, stanses, præges, trykkes, bøjes,
berkles; det kan drives og ciseleres fuldt saa godt
som Sølv; ved Gravering maa det dog erindres,
at Gravstikken glider ud som paa Glas; ved at
overtrække Emnet med en Blanding af 4 Dele
Terpentinolie og 1 Del Stearinsyre ophæves
denne Ulempe. Ved Behandling med skærende
Værktøjer, ved Afdrejning, Boring, Høvling og
Filning er det p. Gr. a. Metallets ret store
Blødhed tilbøjeligt til at »smøre«, d. v. s. til
at afstumpe Staalets Eg, ved at denne omhylles
af vedhængende Dele af A.; der finder derfor
mere en Ridsning end en Skæring Sted, og
Kanterne bliver let ru. Man undgaar delvis
dette ved kun at tage smaa Spaaner og smøre
rigeligt, ved Boring med Sæbevand, ved
Drejning og Høvling med en Blanding af Petroleum
og Tran. Bortfjernelse af større Dele sker
bedst ved Fræsning ell. Savning; med en godt
smurt Rundsav skæres A. som Træ. Samling,
af 2 ell. fl. Stykker sker bedst ved autogen
Svejsning (s. d.), Lodning kan udføres, men er
vanskelig; den bør ogsaa helst undgaas, da A.
let vil sønderdeles ved Lodningsstedet p. Gr. a.
en galvanisk Virkning.
Af Fuldendelsesarbejder vil man i Reglen
indskrænke sig til at foretage en Forskønnelse af
Overfladen ved en Brænding ell. Ætsning, der
bedst udføres ved at lægge Genstandene i
fortyndet Saltsyre ell. ved i kort Tid at dyppe dem,
i fortyndet Natronlud, derpaa henlægge dem
i stærk Salpetersyre, indtil de har antaget en
mat Sølvfarve, afvaske i Vand, atter dyppe dem
et Par Sekunder i Natronlud og afvaske
omhyggeligt i Vand. En Mattering frembringes
bedst ved Sandblæsning. Egentlig Metalfarvning
er vanskelig at udføre paa A. Galvanisk
Overtrækning kan udføres derpaa, men Iltehinden
maa ætses bort først. Udfældning ad galvanisk
Vej af A. paa Genstande af andre Metaller kan
ikke udføres.
A.’s Anvendelser. Til Trods for at A.,
som det jo bl. a. fremgaar af de ret betydelige
Mængder, i hvilke det nu fremstilles, har fundet
Anvendelse i en Mængde af Teknikkens Grene,
maa det dog i nogen Grad siges at have skuffet
de Forventninger, der opr. blev stillet til det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
