- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
606

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amakada, den største af Øerne i Ny-Lauenburg-Gruppen ved Australien - Amakosa, Kafferstamme, se Kaffer - Amalekitter, et i Ørkenen S. f. Palæstina boende Beduinfolk - Amaler, den Herskerslægt, der var i Besiddelse af Kongemagten hos Østgoterne - Amálfi, By i Syditalien, Prov. Salerno - Amalgam er i Naturen forekommende Legeringer af Sølv og Kvægsølv - Amalia, 1) Anna, Hertuginde af Sachsen-Weimar (1739-1807) - Amalia 2) Marie Friederike Auguste, Hertuginde af Sachsen (1794-1870) - Amalienborg, Residensslot i Kbhvn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Amakada, den største af Øerne i
Ny-Lauenburg-Gruppen i Bismarck-Arkipelaget i
Australien.

Amakosa, Kafferstamme, se Kaffer.

Amalekitter, et i Ørkenen S. f. Palæstina
boende Beduinfolk, som kun kendes gennem det
gl. Test. I Slægtstavlen 1. Mos. 36 regnes det til
Edomitterne. Det var i sin Tid mægtigt (4. Mos.
24, 20), og i den ældre Tid var de sydlige
israelitiske Stammer stadig Genstand for dets
Angreb. Saavel Saul som David kæmpede
sejrrigt mod A. (1. Sam. 15. 30), og siden den Tid
synes de ikke at spille nogen Rolle.
Deuteronomisten prædiker Had imod dem og
opfordrer til at udrydde dem (5. Mos. 25, 17) under
Henvisning til deres Angreb paa Israel under
Ørkenvandringen (2. Mos. 17).
J. P.

Amaler, den Herskerslægt, der var i
Besiddelse af Kongemagten hos Østgoterne og
under Hermanrik i 4. Aarh. beherskede hele
Gotefolket. Den navnkundigste af A. var
Theoderik den Store; Slægten uddøde 536 med
Theodat. I den middelalderlige, tyske Epik kaldes
A. Amelungerne.

Amalfi, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger
45 km SØ. f. Neapel paa en vild, klippefuld
Stejlkyst ved Salerno-Bugten. (1901) 1671 Indb.
Ved en Landevej langs Kysten staar A. i
Forbindelse med Salerno. Byen driver lidt
Skibsfart samt nogen Tilvirkning af Papir, Sæbe og
Makaroni. Den er Sæde for en Ærkebiskop, og
har en fra 11. Aarh. stammende Domkirke. —
A. omtales første Gang i 6. Aarh. og stod i lang
Tid under det østromerske Rige; senere blev
den en Republik, der i sine Velmagtsdage, 10.
Aarh. og under det første Korstog, skal have
haft c. 50000 Indb.; den blev som Handelsstad
Genuas og Pisas Rival; dens Søret (Tabula
amalphitana
) var i fl. Aarhundreder gældende
for hele Middelhavet, og den er sandsynligvis
Stedet for Skibskompassets Opfindelse. A.’s
store Købmandshuse havde Depoter i Alexandria,
Antiochia og Jerusalem, og det var i den
sidste By, at Købmænd fra A. stiftede det
Johanneshospital, der blev Beg. til Johannitterriddernes
Orden. I 12. Aarh. kom A. ind under
de syditalienske Normanner, under hvilke den
især var bekendt for sin Retsskole; men Byen
led under Pisanernes Plyndringer (1135 og 1137)
og Oversvømmelser af Havet, baade i 12. Aarh.
og især 1343, og dens Velstand og Handel tog
efterhaanden af,
H. P. S.

Amalgam er i Naturen forekommende
Legeringer af Sølv og Kvægsølv i forskellige
Blandingsforhold; Farve sølvhvid. A. krystalliserer
regulært, undertiden i overordentlig smukke,
fladerige Krystaller, saaledes navnlig ved
Moschellandsberg i Rhinbayern. Sølvrige Varieteter
af A. er Arquerit og Kongsbergit.
O. B. B.

Amalia, 1) Anna, Hertuginde af
Sachsen-Weimar (1739—1807), var Prinsesse af
Braunschweig, blev 1756 gift med Hertug Ernst August
Konstantin af Sachsen-Weimar og udfoldede
efter hans tidlige Død en velsignelsesrig
Virksomhed til Landets Styrelse og sine to Sønners
Opdragelse. Efter at den ældste Søn Karl August
havde tiltraadt Regeringen 1775, levede hun
ganske for aandelige og kunstneriske
Beskæftigelser og forstod at gøre Hoffet i Weimar til
Midtpunktet for Tysklands Aandsliv. Hun besad et
betydeligt musikalsk Talent, spillede
fortræffelig Klaver og har bl. a. komponeret Musik til
Goethe’s Syngestykke »Erwin und Elmire«.

2) Marie Friederike Auguste Hertuginde
af Sachsen (1794—1870), Datter af Hertug
Maximilian og Søster til den senere Konge
Johan, optraadte som Forfatterinde under
Navnet »Amalie Heiter«. Hendes samlede dramatiske
Arbejder, mest Lystspil, af hvilke fl. har
vundet Bifald paa Scenen, er udgivne af Rob.
Waldmüller 1873. Hun har endvidere bl. a.
komponeret nogle Operetter.

Amalienborg, Residensslot i Kbhvn. Det
første A. (rettere: Sofie-A.) blev opført af Frederik
III’s Gemalinde, Sofie Amalie, paa en Del af det
store Terrain, som Christian IV i Beg. af 17.
Aarh. havde erhvervet uden for den gamle By.
Andre Dele af dette Terrain indtoges af Kongens
Have med Rosenborg, Nyboder med den aldrig
fuldendte Runde Kirke (Skt Anna Rotunda),
Befæstningerne ved Toldboden og den ny
Østervold. Arealet mellem nuv. Garnisonskirke og
Fredericiagade blev Dronningen udlagt til
Erstatning for den tidligere Dronningens
Have
uden for Vesterport, der var blevet
ødelagt under Belejringen. 1664 begyndtes Anlægget
af Haven; Slottet — en treetages Midterbygning
(med buet Stentrappe og Kuppel) ved lavere
Sidebygninger forbundne med Pavilloner —
opførtes 1669—73. Her boede Sofie Amalie i
sin Enkestand og her døde hun 20. Febr 1685.

15. Apr. 1689 fejrede Christian V sin
Fødselsdag paa A. Paa et i Dagens Anledning
sammentømret Bræddeteater opførte et tysk
Operaselskab »Der vereinigte Götterstreit« under
saa stort Bifald, at Kongen tillod Forestillingens
Gentagelse 19. Apr. Straks i Beg. af Stykket
antændtes ved et ulykkeligt Tilfælde en af
Dekorationerne; i Løbet af et Kvarter var Teatret
nedbrændt og Slottet selv i Flammer. 171
Mennesker — næsten alle af de højere Klasser —
mistede Livet ved denne Ulykke (se Elers,
Jørgen). Christian V tænkte straks paa at
genopføre Slottet, hvis Kirke, Domestik- og
Havebygninger stod urørte. Ole Rømer ledede i
Beg. af 1690’erne de forberedende Arbejder ved
»Byggeriet paa Amalienborg«, og 1694
underhandlede Kongen med den svenske Bygmester
Tessin om dets Genopførelse. Tessin opholdt
sig her en kort Tid Sommeren 1694 og besaa
Byggepladsen. 1697 var hans Tegninger og
Modellen færdige. Christian V fandt imidlertid
Planen for storartet og paabegyndte i Slutn. af
sin Regering Nedrivningen af Kirken og andre
Bygninger. Materialet skænkedes til en ny
Garnisonskirke.

Det andet A. opførtes af Frederik IV i Beg.
af hans Regering. Det var intet Slot, kun et
Lysthus, en Pavillonbygning i Midten med
Orangerihuse og Buegange til begge Sider.
Bygningerne dannede Skel mellem den i fr. Stil
anlagte Have, der strakte sig mod S. til
Garnisonskirke, og den ny, store Eksercerplads, som
— indvunden ved Opfyldning — naaede mod N.
helt ud til Toldboden. I Pavillonen var der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free