Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amárna, Landsby i Mellemægypten paa Nilens Østside - Amaryllidaceæ, se Narcisfamilien - Amaryllis, se Hippeastrum - Amásalir, se Angmagsalik - Atnásia, By i det tyrk. Vilajet Sivas - Amasis, Grækerne taler om to Konger af dette Navn - Amásja, Konge i Juda Rige - anmassere (fr.), ophobe, opdynge - Amat, Handelsvægt paa Java, Borneo og Banda (hollandsk Ostindien) - Amaterásu, japansk »den fra Himlen lysende Ophøjede«, nemlig Solgudinden - Amathus, fønikisk Oldtidsby paa Sydkysten af Kypros (Cypern) - Amati, Familie af Violinbyggere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den ny By forfaldt derfor hurtig og forlodes af
sine fleste Indb. Flere Gader og Levninger af
Huse er endnu den Dag i Dag lette at paavise.
I Ruinerne fandt nogle Arabere 1887 en større
Samling højst interessante Tavler af brændt Ler
med babylonisk Kileskrift, indeholdende Breve
til Amenhotep III og IV fra samtidige Konger i
Babylon, Assyrien, Mesopotamien, ligesom ogsaa
mange Breve fra syriske Fyrster, der stod
under ægyptisk Herredømme. — I Byen har
Flinders Petrie 1892 og siden en tysk
Ekspedition foretaget systematiske Udgravninger. I
Klipperne omkr. Byen findes mange Gravgrotter
med højst interessante Skulpturer og Indskrifter,
alle stammende fra den Tid, da Amenophis
IV residerede i Byen. Man læser paa
Gravvæggene ofte Hymner til Solguden Aten (Solens
lysende Skive), som Kongen vilde gøre til
Ægyptens Rigsgud. Den ved A. fundne diplomatiske
Brevveksling i Kileskrift er oftere udg., sidst af
Prof. Knuthson i Kria.
V. S.
Amaryllidaceæ, se Narcisfamilien.
Amaryllis, se Hippeastrum.
Amasalir, se Angmagsalik.
Amasia, By i det tyrk. Vilajet Sivas i det
nordlige Lilleasien, ligger malerisk i en dyb, af
Haver og Morbærplanter omgivet Bjergkedel,
ved Jeschil-Irmak (Iris), over hvilken der paa
en høj Klippe troner en ældgammel Fæstning.
A. har c. 25000 Indb., talrige Moskeer, rig
Silkeavl, Fabrikker (især Mølleindustri) og
velforsynede Basarer. Ved de 18 rigt doterede
Medresser (højere muhammedanske Skoler) studerer
over 200 Softaer (Studenter), der faar deres
Underhold af Anstaltens Midler. Ny anlagte
Chausseer fører til Havnestaden Samsun ved
Sortehavet og til Sivas. A. (Amaseia) var i
Oldtiden en blomstrende Residens for Kongerne af
Pontus, hvis Grave endnu findes i Grotter,
indhuggede i de lodrette Klippevægge. Efter at
Byen 1485 var blevet erobret af Bajesid II,
forblev den i Osmannernes Besiddelse, under
hvilke den forfaldt mere og mere. A. er
Geografen Strabo’s Fødested.
M. V.
Amasis, gr. Form af det ægyptiske Ahmes.
Grækerne taler om to Konger af dette Navn.
1) Amasis I, ogsaa kaldet Amosis, den
første Konge af det 18. Dynasti, besejrede de
saakaldte Hyksos og gjorde rimeligvis fuldstændig
Ende paa deres Herredømme, hvorpaa han foretog
et Krigstog til det sydlige Palæstina. A.’s
Mumie fandtes 1881 med de andre Kongemumier
i Dêr-el-bahari. I flere græske Skrifter omtales
A.’s Sejre over Hyksos; men hans Navn er
næsten overalt forvansket til Thetmosis, og
Hyksos er ofte sammenblandede med Jøderne.
2) Amasis II, den næstsidste Konge af det
26. Dynasti, maa have regeret nogle Aar (omtr.
570—64) sammen med sin Forgænger, Apries,
med hvis Søster han var gift, hvorpaa han i
omtr. 38 Aar (564—26) var Enehersker over
Landet. Af den babyloniske Konge Nebudkadnezar’s
ell. Nabukuduruzur’s Indskrifter erfarer vi,
at denne i sit 37. Aar (d. e. 568—67) overvandt
Ægypten og førte et stort Bytte bort fra det
besejrede Land. Disse for Ægypten uheldige
Begivenheder maa være indtrufne, medens A. og
Apries var Medregenter. Senere maa dog
Ægypten atter være kommet til Kræfter; thi Herodot
skildrer Landet som yderst blomstrende i A.’s
Dage; der var 20000 beboede Stæder. Grækere
kom i hans Tid ofte til Ægypten og blev godt
modtagne; og flere af dem nedsatte sig i Landet.
Saaledes blomstrede det af dem beboede
Naukratis. Om A.’s Herkomst vides intet med
Sikkerhed; heller ikke ved man, om han var gift
med Apries’ Søster, førend han blev dennes
Medregent, ell. dette først skete, efter at han
var hævet paa Tronen. I ethvert Tilfælde er alt,
hvad Herodot fortæller om A.’s lave Herkomst,
hans Forhold til Apries, som han skulde have
stødt fra Tronen og til sidst ladet dræbe,
ligesom Fortællingen om A.’s Drukkenskab højst
upaalideligt. Dog er det nok muligt, at Apries’
Nederlag i Krigen mod Kyrene virkelig, som
Herodot fortæller, har været Anledningen til, at
A. blev Medregent. En for nogle Aar siden
opdaget ægyptisk (demotisk) Krønike er meget
haard i sin Dom om A., fordi han paalagde
Templerne store Byrder, en Efterretning, der
næppe kan omtvivles. Omtrent et Aar efter
A.’s Død blev Ægypten persisk Provins (525).
V. S.
Amasja [hebr. amaz.↱ja.], Konge i Juda Rige
i Beg. af 8. Aarh. f. Kr., Joas’ Søn og
Efterfølger; regerede ifølge Kongebogen 29 Aar, en
Angivelse, som dog er usikker. Han lod sin
Faders Mordere dræbe, men, som det udtrykkelig
nævnes med Henvisning til 5. Mos. 24, 16,
ikke deres Børn. Med Edom førte han en heldig
Krig og erobrede den for Handelsvejen vigtige By
Sela. Overmodig af denne Sejr udfordrede han
nu Kong Joas i Israels Rige; men denne slog
ham fuldstændig, rykkede som Sejrherre ind i
Jerusalem, plyndrede dens Skatte, Templets
saavel som Kongeborgens, nedrev en Del af
Bymuren og førte Gidsler med sig hjem. En
Sammensværgelse stiftedes mod A. (om det var i
Anledning af dette Nederlag ell. først senere,
kan ikke afgøres), som maatte flygte, men blev
dræbt paa Flugten i Lakish. Riget gik over til
hans Søn Uzzija (2. Kg. 14).
(V. O.) J. P.
amassere (fr.), ophobe, opdynge.
Amat, Handelsvægt paa Java, Borneo og
Banda (hollandsk Ostindien) = 2 Pikals = c.
123 kg.
Amaterasu, japansk A.-o-mikami, d. e. »den
fra Himlen lysende Ophøjede«, nemlig Solgudinden,
der er udsprunget af Gudefaderen Izanagi’s
venstre Øje. Hendes Sønnesøns Sønnesøn
Jimmo Tenno blev ifølge Sagnet c. 660 f. Kr.
Høvding i Jamato, og fra ham nedleder Japans
nuv. Kejserslægt sin Herkomst. Som Kejserklanens
Stammoder har A. en fremtrædende Plads
i den gammel-japanske Forfædredyrkelse (se
Shinto); hendes Symbol, et Metalspejl, hører
til Kronregalierne og opbevares i Soltemplet i
Ise.
F. de F.
Amathus [↱amatu.s], fønikisk Oldtidsby paa
Sydkysten af Kypros (Cypern), ved Siden af
Pafos Hovedsædet for Afrodite’s Dyrkelse.
Ruiner ved Palaeo Limisso.
H. A. K.
Amati, Familie af Violinbyggere i Cremona
16.—17. Aarh., hvis Instrumenter —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
